Fortsæt til hovedindholdet
Aktuelt 2024
Nyheder

Velkommen til to nye provster i Lolland-Falsters Stift 

Susanne Oxholm og Dennis Jelstrup bliver fra april nye provster i henholdsvis Lolland Vestre Provsti og Falster Provsti.

I Lolland Vestre Provsti, hvor Finn Dyrhagen indtil 1. april 2024 er konstitueret provst, bliver embedet overtaget af Susanne Oxholm, der nu er sognepræst i Købelev-Vindeby Sogn og Utterslev-Herredskirke-Løjtofte Sogn. 

Den 1. april kl 14.00 holdes fælles gudstjeneste i Skt. Nikolai kirke i Nakskov – det er både afskedsgudstjeneste for Finn Dyrhagen og indsættelse af Susanne Oxholm ved biskop Marianne Gaarden.  
Susanne Oxholms første officielle opgave som provst sker også til samme gudstjeneste, det er nemlig indsættelse af sognepræst Lizet Jane Wendt, der fra 1. april 2024 er præst i Skt. Nikolai Kirke i Nakskov sammen med Susanne Oxholm.  

I Falster Provsti indsættes Dennis Jelstrup som provst ved en gudstjeneste den 7. april i Klosterkirken i Nykøbing Falster. Dennis Jelstrup har tidligere været sognepræst i Ølsted og Kregme kirker i Nordsjælland. 

Vi bringer snarest mere uddybende interviews med begge de nye provster. Her og nu vil vi bare sige: Velkommen!