Om Lolland-Falsters Stift
Stiftsøvrigheden

Hvad er stiftsøvrigheden?

Det er biskoppen, som står i spidsen for stiftet. Men magten er fordelt, så både staten og folkekirken er repræsenteret i det man kalder stiftsøvrigheden

Stiftsøvrigheden er et kollegialt organ som siden 1793 har bestået af biskoppen og stiftamtmanden. Dette gælder også efter kommunalreformen i 2007, idet Ankestyrelsens direktør som medlem af hver 2 stiftsøvrigheder varetager funktionen som stiftamtmand i 2 stifter. 

Det betyder i praksis, at Ankestyrelsens direktør udpeger en person på ankechefniveau til at udføre hvervet som stiftamtmand i et stift. I Lolland-Falsters Stift er det ankechef Henrik Horster, der er stiftamtmand.

Stiftsøvrigheden består dermed af biskop Marianne Gaarden og stiftamtmand Henrik Horster.

Administrationen af stiftet som helhed finder sted gennem bispeembedet og stiftsøvrigheden. Tilsynet med præsterne og det kirkelige liv i sognene udøves af bispeembedet. Tilsynet med sognenes administrative og økonomiske forhold udøves af stiftsøvrigheden, som består af biskoppen og stiftamtmanden. Tilsynet udøves i samarbejde med provster og provstiudvalg.

Stiftsøvrigheden er statslig sektormyndighed i henhold til planlovgivningen og tager som sådan stilling til og forhandler om region-, kommune- og lokalplaner.

Desuden udøves der fra stiftsøvrigheden en rådgivende virksomhed i juridiske, økonomiske og tekniske spørgsmål. Stiftets konsulenttjeneste vil ofte være inddraget i denne rådgivende virksomhed.

De tilsynsfunktioner, som er tillagt stiftsøvrigheden, består i den kontrolvirksomhed, som skal sikre, at beslutninger og iværksættelsen af dem sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 


Kirkeministeriet:

Stiftsøvrighedens opgaver omfatter juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg samt godkendelse af nogle menighedsrådsbeslutninger om kirker og kirkegårde (bygningsarbejder).

Biskoppen og stiftsøvrigheden bistås af stiftsadministrationen, hvis daglige leder er stiftskontorchefen. 

Stiftsadministrationerne finansieres af fællesfonden. 

Stiftsøvrigheden er sammensat, så staten og folkekirken er repræsenteret som ligeværdige parter.