Fortsæt til hovedindholdet
Til præsterne
Præsternes klummer i Folketidende 2023

Præsternes klummer i Folketidende 2023

Hver fredag bringer Folketidende den korte klumme "Hvad skal det handle om i kirken på søndag", hvor stiftets præster på skift sætter nogle få ord på, hvad den kommende søndags tekst og prædiken byder på. Læs alle klummerne her

29. januar
Sidste søndag efter helligtrekonger

Af sognepræst Per Møller

To af mine konfirmander prædikede ved en gudstjeneste, de og deres kammerater stod for. Cornelius og Bertram prædikede over forklarelsen på bjerget.

De fortalte om Jesus, der sammen med Peter, Jakob og Johannes var gået op på et højt bjerg.

På bjerget forvandledes Jesus for øjnene af dem: hans ansigt lyste som solen og hans klæder blev hvide som lyset. Jesus stod i et forklarelsens lys for dem. Samtidig kom Moses og Elias til syne for dem.

Peter glædede sig over, at de var samlet der højt oppe på bjerget. Til Jesus sagde han: Herre, det er godt, at vi er her. Fra en sky lød samtidig en røst: Jesus er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. På bjerget så de ham i forklarelsens lys, at han var både Gud og menneske.

Peter ville gerne blive der.

Men Jesus var ikke kommet for at leve isoleret fra verden højt oppe på et bjerg. Han kom for at leve blandt mennesker nede på jorden.

Jesus gik ned fra bjerget for at leve blandt mennesker. Først i hans død og opstandelse så verden, at han er Guds søn.

22. januar
3. søndag efter helligtrekonger

Af sognepræst Hanne Elmgaard Lundsgaard

At blive ramt af alvorlig sygdom kan have store konsekvenser, smerten og afmagten kan ramme både psykisk og fysisk.

Ligesom man også kan komme til at stå udenfor fællesskabet og føle sig meget alene. Hvad enten det er os selv eller nogen, vi kender, som er ramt, så ønsker vi os brændende, at alt skal blive godt igen. 

Helbredelse og et godt helbred er ingen selvfølge. På søndag skal vi høre om, at Jesus har magt og muligheder, også der hvor alt ser håbløst og umuligt ud. Jesus helbreder både en, som er spedalsk og en, som er lam. Gud har muligheder, der hvor vi ikke kan se udveje og muligheder. Det kan være svært at tro, og svært at tro på. 

Evangeliet opfordrer os til at give Jesus en chance i vores liv. Vores tillid til Gud må gerne være på trods. Vi ved godt at sygdom og helbred kan være vilkår, vi må leve med, men troen fortæller os at der kan være håb og muligheder også, når vi ikke tror det.

15. januar
2. søndag efter helligtrekonger

Af sognepræst Per Møller

På søndag, den anden søndag efter helligtrekonger, skal vi høre om det nok mest berømte bryllup i verdenshistorien. Det bryllup, hvor Jesus lader vand blive til vin. Det fortælles, at på et tidspunkt under festen, hvor vinen er sluppet op, lader Jesus de tomme kar fylde med vand. Og da tjenerne smager på vandet i de fyldte kar, erfarer de, at det er den herligste vin, de har i glassene.

Det er det første tegn, Jesus gør. Alle glæder sig over, at vandet er blevet til vin, endda den herligste vin man kan tænke sig. Dog ser ingen, hvad der skete.

Det, der sker, er, at Jesus ved dette første tegn, han gør, åbenbarer sin herlighed, og den ser ingen.

Hans herlighed er som kærligheden. Den lader sig ikke se. Den træder ikke frem i lys og skinnende bobler, men fylder sindet, ændrer alt for den, der tror på den.

Jesu herlighed er, i modsætning til verdens herlighed, en herlighed der ikke ses. Og dog ændrer den alt for den, der tror.

8. januar
1. søndag efter helligtrekonger

Af sognepræst Anne-Lene N. Frederickson

Søndagens tekst fortæller om, at den 12-årige Jesus tager med sine forældre til påskefesten i Jerusalem – og på hjemrejsen bliver væk.

Jeg tror mange af os kan genkende alle de tanker og den angst, der griber Maria og Josef, da de ikke kan finde deres store dreng.

Først uro og panik, så den store lettelse, når teenageren kommer hjem.

Er det kun mine børn, der har mobiltelefoner, der løber tør for strøm, når det er allermest vigtigt, at de ringer og siger, at de kom for sent til bussen?

Og på Jesu tid var en SMS heller ikke en mulighed, så Maria og Josef måtte gå rundt mellem de andre rejsende og spørge sig for.

Udover denne såre genkendelige historie, så er der også det afgørende hvor Jesus siger: ”Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min far?”

Det kan lyde som et flabet svar fra en teenager, men bag svaret gemmer sig også, at her er ikke tale om et almindeligt barn, der glemte tiden, eller en teenager, der gik sine egne veje.

Her får vi endnu et glimt af, at det barn, der blev født Julenat både er Marias barn og Guds Søn.

På en og samme tid sand Gud og sandt menneske. I den tro, så er vi allerede godt hjemme.