Fortsæt til hovedindholdet
3. oktober 2025

Landemode i diakoniens tegn

Onsdag den 1. oktober 2025 fandt årets traditionelle landemode i Lolland-Falster Stift sted i Bangs Have i Maribo

Som altid begyndte dagen med en flot procession foran Maribo Domkirke med stiftes præster, provster, biskoppen og stiftamtmanden. Herefter fulgte en gudstjeneste med en prædiken af provst Dennis Jelstrup, som med udgangspunkt i Lukasevangeliet 7:11-17 og historien om en ung mand, som bliver genoplevet af Jesus, prædikede om netop diakoni og næstekærlighed.

Fakta

Lukasevangeliet 7:11-17 Danske Bibel 1871/1907

Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham. Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død baaren ud, som var sin Moders enbaarne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende. Og da Herren saa hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: „Græd ikke!“ Og han traadte til og rørte ved Baaren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: „Du unge Mand, jeg siger dig, staa op!“ Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder. Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: „Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.“ Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.

Efter gudstjenesten foregik selve landemodet i Bangs Have på den anden side af Maribo sø. I alt små 150 personer var mødt op – herunder borgmestrene fra både Lolland og Gulborgsund kommuner – og det var der en grund til, som det vil fremgå lidt senere.

Landemodeberetningen

Biskop Marianne Gaarden lagde ud med den traditionelle landemodeberetning (læs hele beretningen her), hvori hun blandt andet redegjorde for et fornyet fokus på diakonien i stiftet og på nye samarbejder med andre aktører på området – herunder kommunerne. Hun sluttede sin tale af med at bede de fremmødte tage en drøftelse af, hvordan de praktiserer diakoni i deres eget sogn, og gav så 7 spørgsmål, som kunne besvares rundt om de enkelte borde. Svarene skulle de deltagende skrive på post-its og hænges op på en væg, så man i stiftet senere kunne arbejde videre med det.

Spørgsmålene var:

  1. Hvilke diakonale aktiviteter findes i jeres sogn?
  2. Hvem er ansvarlig for den diakonale indsats?  
  3. Samarbejder menighedsrådet med andre herom?  
  4. Er der mennesker i dit sogn, som er usynlige for kirken?
  5. Findes der diakonale tilbud til børn og unge i sognet?  
  6. Kunne I gøre mere dem?  
  7. Hvad mener I er en diakonal minimumsindsats?  

Stiftsgrænserne skal ændres

Herefter fulgte afgående stiftsrådsformand, Susanne Møllers, beretning om Stiftsrådets arbejde i årets løb. Susanne Møller redegjorde først for økonomien og de forskellige tiltag, som man har støttet, og sluttede så af med at kommentere på et debatindlæg, som hun for nylig har haft på Kirke.dk.

”Jeg har i mange år været stor fortaler for det lille stift og altid sagt, at vi har det rigtigt godt her i stiftet, netop fordi vi er små, og alle kender hinanden. Men jeg må bare erkende, at tingene har forandret sig, og den demografiske udvikling har gjort, at vi nu er blevet for små til, at det kan hænge sammen. Vi er nødt til at se på at få ændret stiftsgrænserne.”

De nye diakonale indsatser skal ikke gå fra det som allerede gøres godt i sognene

Herefter holdt stiftets nye diakonikoordinator, Troels Mikkelsen, et oplæg, hvori han redegjorde for det arbejde som allerede er i gang, og for tankerne om, hvordan det fremtidige diakonale arbejde med flere samarbejdende aktører kan organiseres.  Han understregede flere gange, at de nye tiltag ikke skulle tage fra de mange gode ting, som allerede foregik i de enkelte sogne, men derimod skærpe indsatsen på nye områder som er blevet identificeret, herunder ikke mindst børn og unge.

Samarbejde med kommunen gør både kommunen og kirken skarpere

Dagens gæst udefra var generalsekretær Mette Møbjerg Madsen fra Menighedsplejen i Danmark. Via Teams holdt hun et begejstret oplæg om sine mange erfaringer med kirkens samarbejde med kommuner, blandt andet i Viborg Stift. Særligt interessant var det måske, at Mette Møbjerg Madsen havde tænkt en del over og derfor var meget skarp på, hvad forskellen er på kommunalt socialt arbejde og kirkens diakoni, og hvordan det er vigtigt, at begge parter er helt klare over forskellen. Kirken skal ikke, understregede hun, overtage fx rengøring eller vask af ældre, men når kommunen ringer og fortæller, at de har en ensom ældre, så kan vi sende en frivillig, som er uddannet i at tale om eksistentielle spørgsmål og lindre ensomhed. Hun fortalte også om et samarbejde i Viborg, hvor kirken stillede frivillige til rådighed for skolerne, så unge med ondt i livet, som fx havde mistet en forælder eller hvis forældre var blevet skilt, kunne mødes i en gruppe, på skolen, og tale frit om det med en voksen.  

Den formelle del af programmet sluttede af med overrækkelsen af Stiftets Kirkelige Initiativpris, som i år gik til ”Ro-til-tro-gudstjenester” i Nysted, som sognepræst Ida Støckel Rolle står for. Du kan læse mere om initiativprisen her:  

Herefter var der spisning og fri mingling i Bangs Haves Restaurant, hvor snakken gik lystigt om dagens program.