Biskoppens månedshilsen marts 2026

Kære alle

Når forårssolen bryder igennem og varmer jorden op, farves den først gul af erantis. Efter dem følger de gule påskeliljer, der stemmer sindet til påskens komme. »Påskeblomst, hvad vil du her?« synger vi i Grundtvigs elskede salme, og »en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger«. Det er et stærkt billede på alterbægeret, der formidler påskens budskab om opstandelseshåb – fra død til liv. De gule blomster fortæller om gudstjenester, hvor påskens drama udfoldes. For mange danskere betyder påsken også ferie og fridage: påskefrokost med familie og venner, havemøbler der sættes ud, og forårets første havearbejde.

Normalt varmer jeg mig ved de gule farver, der skyder op af jorden. I år er det imidlertid ikke kun blomsterne, der farver mit sind, men også de skriggule bjælker i nyhedsstrømmen: ”Breaking news”. Og havde det så blot været et folketingsvalg, hvor de politiske kommentatorer tæller mandater i rød og blå blok. Men det er det ikke. I krig tæller man sårede og døde.

Mens krigen i Ukraine er gået ind i sit fjerde år, trækker konflikten i Mellemøsten dagligt overskrifter om bomber, der falder; huse, der ødelægges; børn, der mister deres hjem; voksne, der mister håbet; mennesker, der flygter. Og vi, der bor i et lille trygt land som Danmark, kan slukke for nyhedsstrømmen, når vi ikke kan rumme mere menneskelig lidelse og nød – ”for hvad kan lille jeg dog gøre?”

Det spørgsmål tror jeg, mange af os kender. Når verdens lidelse bliver ved med at banke på. Når billeder af mennesker i nød flyder forbi i en uendelig strøm. Når krige og konflikter synes at eskalere, uden at man kan se en ende på nøden. Når international fornuft synes suspenderet, og verden styres af magtbegær. Og når man føler sig så uendelig magtesløs, kan det være fristende at slukke for de gule, blinkende bjælker og i stedet vende blikket mod forårets komme. Men man kan faktisk både nyde forårsblomsterne og afhjælpe nøden.

”Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre lidt,” lyder et lille ordsprog – og det rummer en stor sandhed. Måske kender du det fra dit eget liv: En sms eller en opringning til en ven på en dårlig dag. Bare det at vide, at nogen tænker på én, kan hjælpe. Og du kan også hjælpe. Helt konkret søndag den 8. marts.

Her kan du sammen med tusindvis af frivillige bidrage til eller samle ind ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Det er mennesker, der – ligesom jeg – bruger en søndag med indsamlingsbøsse i hånden til både at glæde sig over det gule bunddække og række ud sammen med andre imod alt det, der splitter verden. Du kan blive indsamler, tage godt imod én, hvis der kommer en til din dør, sende et bidrag – eller bare gøre andre opmærksomme på landsindsamlingen.

Det er en lille indsats, der gør en stor forskel – vand, mad og husly til mennesker, der er fanget i krig eller på flugt. Alt det, som for os er en selvfølge. For vi har det ufatteligt godt i Danmark. Vi kan stemme, protestere, diskutere og leve i fred. Det er et privilegium, der kalder på taknemmelighed. Og taknemmelighed har det med at få hænder og fødder at gå på. Så lad os snøre støvlerne og nyde forårets gule farver – og samtidig stå sammen om at bringe håb.

Venlig hilsen
Marianne Gaarden, biskop