Fortsæt til hovedindholdet
5. marts 2026

Vi samler. Sammen. Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 2026 har brug for dig!

Søndag den 8. marts 2026 samler kirker, skoler, FDF'ere, spejdere og foreninger sammen med Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker i nød. Årligt deltager cirka 10.000 mennesker, men der er plads til mange flere på Lolland-Falster.

Indsamlingsleder i Nakskov, Martin Raabjerg Vestergaard, biskop Marianne Gaarden og indsamlingsleder i Nysted, Marianne Erichsen

En urolig verden kalder på stærke folkelige og kirkelige kræfter, som skaber håb og handling.

Når vi samler ind til mennesker i nød, viser vi helt konkret, hvad det vil sige at tage ansvar for hinanden – det er diakoni i praksis. Folkekirkens Nødhjælp er jeres samarbejdspartner i folkekirken, når det handler om at hjælpe mennesker ude i verden, der er ramt af fattigdom, sult, krig eller katastrofer.

Engagér din kirkens menighed

Den årlige husstandsindsamling, Sogneindsamlingen, er en god mulighed for at åbne kirken for nye dele af lokalsamfundet. Indsamlingsdagen kan styrke relationen og fællesskabet hos aktive kirkegængere, og samtidig invitere helt nye til en meningsfuld aktivitet i sognet.

I Lolland-Falsters stift er der i år desværre kun 4 indsamlingsledere, som dækker hhv. Nakskov, Nysted, Eskilstrup og Landet-Ryde. Det betyder, at der desværre ikke kommer indsamlinger i større byer som Nykøbing F., Maribo og Sakskøbing i år, da det for sent nu, at melde sig som indsamlingsleder, oplyser Folkekirkens Nødhjælp.

Det er dog ikke for sent at melde sig som indsamler et af de steder, hvor der er en indsamlingsleder. Du kan læse nedenfor, hvordan du kan kontakte de lokale indsamlingsledere, ligesom du kan møde op på dagen kl. 12.30 for at deltage.

Meld dig som indsamler

Der er 4 indsamlingssteder i stiftet i år: Nakskov, Landet-Ryde, Eskilstrup og Nysted. Du kan melde dig hos indsamlingslederne ved at kontakte dem på mail eller møde op i det lokale sognehus. I Nakskov starter indsamlingen kl. 10.00 fra Stormarkskirken, og i Nysted er det kl. 12.30 fra sognehuset.

 

Støt direkte med SMS, MobilePay eller bankoverførsel

Du kan også støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde direkte ved:

  • Send SMS med beskeden NØDHJÆLP til 1911, så støtter du med 100,-
  • Du kan sende et valgfrit beløb via MobilePay på: 114400
  • Du kan lave en bankoverførsel til: reg. nr. 4183, konto nr. 7002300

De lyse områder på kortet har ingen indsamlere til den årlige husstandsindsamling, Sogneindsamlingen, som i år foregår søndag den 8. marts. 

Er dit lokale sogn ikke med i år, så hjælper Folkekirkens Nødhjælp jer meget gerne i gang næste år, og som det fremgår af ovenstående kort, er der mange steder i Lolland-Falsters Stift, hvor der ikke er indsamlere.

4 gode grunde til at tilmelde din kirke

  • I redder liv. Jeres indsamling gør en kæmpe forskel for mennesker, der lider under klimakatastrofer og er med til at redde liv.
  • I udfører internationalt diakonalt arbejde. Sogneindsamlingen er en konkret aktivitet, der giver jeres kirke mulighed for at føre det kristne budskab om næstekærlighed ud i livet.
  • I styrker det lokale fællesskab i menigheden. Indsamlingsdagen er en mulighed for at engagere jeres menighed og give de frivillige en hyggelig og social oplevelse.
  • I gør jeres kirke synlig i lokalsamfundet. På indsamlingsdagen banker de frivillige på hundredvis af døre i jeres lokalsamfund. Brug dagen på at sprede god stemning og nå ud til nye medlemmer af menigheden.

Hvad går pengene til?

Folkekirkens Nødhjælp arbejder inden for 4 hovedområder: 

Katastrofehjælp

Når krig, sult eller naturkatastrofer rammer, rykker vi hurtigt ud med mad, vand, husly og nødhjælp.

Udviklingsarbejde

Vi hjælper mennesker med at skabe varige løsninger – gennem uddannelse, sundhed, jobskabelse og stærke lokalsamfund.

Klimahjælp

Klimaet rammer de mest udsatte mennesker hårdest. Vi støtter lokalsamfund i at tilpasse sig klimaforandringer og udvikle grønne løsninger.

Rettighedsarbejde

Vi arbejder for at styrke kvinders, børns og udsatte gruppers rettigheder, så alle får mulighed for et godt liv.

 

Folkekirkens Nødhjælp tror på en lokalt forankret indsats. Derfor samarbejder de med lokale partnere og organisationer, som kender udfordringerne bedst. De arbejder gennemsigtigt og ansvarligt – både i forhold til de mennesker, de hjælper, og de midler, de får betroet.