
Debatten om at lægge dele af Roskilde Stift sammen med Lolland-Falsters Stift er ikke historisk usædvanlig. Gennem danmarkshistorien er stiftsgrænserne blevet ændret mange gange.
Forslaget om et nyt Storstrøms Stift har sat gang i en debat, folkekirken har haft brug for i mange år. Det er godt, for ulighederne mellem folkekirkens stifter har over årtier vokset sig så store, at de ikke længere kan ignoreres. Det er klogt, at biskopperne nu sætter spørgsmålet på dagsordenen. Min bekymring er, om ambitionerne rækker langt nok.