Kommentar til Kristeligt Dagblads dækning af orienteringsmøde om stiftsgrænser

Kristeligt Dagblads dækning af orienteringsmøde om stiftsgrænser

Vi er glade for, at pressen interesserer sig for, hvad der sker i Lolland-Falsters Stift – og i folkekirken som helhed. Både Folketidende, TV2 ØST og Kristeligt Dagblad dækkede således orienteringsmødet om biskoppernes forslag om et nyt Storstrøms Stift. Men dækningen var meget forskellig.

Kristeligt Dagblad havde allerede inden mødet på lederplads skrevet, at ”biskopper skal ikke trække nye stiftsgrænser alene”. Men den præmis er misvisende. Det er ikke biskopperne, der beslutter, hvor stiftsgrænser skal ligge. Det kan alene kirkeministeren. Biskopperne kan kun fremsætte forslag, og i forslaget om et nyt Storstrøms Stift opfordrer de udtrykkeligt til, at der gennemføres en høring.

Avisen skrev også, at forslaget kom ”som lyn fra en klar himmel”. Stiftsgrænserne har været til debat siden 1961, hvor Helsingør Stift blev oprettet. Samtlige biskopper på Lolland-Falster har lige siden gjort skiftende kirkeministre opmærksomme på problemet, og i 2016 var daværende kirkeminister Bertel Haarder tæt på at gennemføre en model, der minder om den, biskopperne nu foreslår.  

Kristeligt Dagblad har selv løbende dækket spørgsmålet, blandt andet ved bispevalget på Lolland-Falster i 2017 under overskriften ”Bispevalg åbner for debat om stiftsudvidelse” og i 2020 med Kurt E. Larsens indlæg om argumenterne for at dele Helsingør Stift. Så sent som i september 2025, skrev afgående stiftsrådsformand i Lolland-Falsters Stift, Susanne Møller, på kirke.dk et indlæg med overskriften: ”Vi er nødt til at tale om stiftsgrænserne”. 

Det er derfor vanskeligt at forstå, at forslaget kan komme som en stor overraskelse for nogen.

Med andre ord: Det er ikke biskoppernes beslutning, det er ikke en ny problemstilling, og der er ikke lagt op til at beslutte noget hen over hovedet på folk. Tværtimod er der lagt op til høring. Men der skal jo være noget konkret at høre folk om.

I reportagen fra orienteringsmødet optræder også flere misforståelser. Journalisten skriver fx, at det nye Storstrøms Stift vil give ”mere luft i økonomien”, fordi antallet af indbyggere tredobles, mens antallet af kirker kun fordobles. Det blev imidlertid forklaret på mødet, at ændrede stiftsgrænser ikke har direkte økonomisk betydning for de enkelte sogne – hverken på Lolland-Falster eller på Sydsjælland. 80 procent af folkekirkens økonomi ligger lokalt, og provstierne fastsætter ligningsbehovet. Der er ikke tale om at omfordele penge mellem provstier, hvilket også blev sagt på mødet.

Journalisten skriver desuden, at det ikke blev belyst, hvordan og hvornår der vælges ny biskop, hvis Storstrøms Stift bliver en realitet. På et direkte spørgsmål fra salen svarede Marianne Gaarden, at ministeriet har oplyst, at et bispevalg varer fem måneder fra det udskrives. Dertil kommer, at fungerende kirkeminister Morten Dahlin tidligere har sagt, at valg af biskop skal vente, til stiftsgrænsen er afgjort. Det, man ikke kan vide endnu, er, hvornår der kommer en ny kirkeminister, og hvordan en eventuel høring vil blive tilrettelagt. Men det kan vi jo af gode grunde ikke kaste mere lys over.

Endelig savnes i reportagen en væsentlig del af “mødets ånd”. Der blev diskuteret, ja, men mange deltagere understregede behovet for en sober, respektfuld og inkluderende debat, hvor der både er plads til følelser og til fakta. For mange i salen var netop dét aftenens vigtigste budskab.

Lene Møller Krabbesmark, stiftskontorchef