Gudstjeneste til Organistforeningens årlige stævne den 20. maj i Herlufsholm Kirke, kl. 10.00

Introitus: Over ”Alt hvad som fuglevinger fik”
Indgangsbøn: (en fra bestyrelsen)
1. Salme: DDS, 3, Lovsynger Herren

Hilsen og Kollekt
NT-læsning: Filipperbrevet 2,6-11
Trosbekendelse
2. salme: DDS, 57, Herre, fordi du

 
Prædikentekst: Filipperbrevet 2,12-18
prædiken, kirkebøn, apostolsk velsignelse
Mottet: Halleluja! Lovsyng Herren”
3. salme:100 Salmer, 884, Fordi han kom og var som morgenrøden (Håbstango)

 
Nadver (ritual c, med bistand fra en fra bestyrelsen musik under nadveren uddelingen:”Fredens Herre”)

 
4. Nadversalme: 100 Salmer, 849, Igen berørt
Slutningskollekt + Amen
Velsignelsen + 3 x Amen

 
5. salme: DDS, 721, Frydeligt med jubelkor
Udgangsbøn: (en fra bestyrelsen)
Postludium: Orgelimprovisation
 

Fra Flipperbrevet læser jeg kap. 2. vers 2-11

Så gør min glæde fuldstændig
ved at have det samme sind,
ved at have den samme kærlighed,
med én sjæl og ét sind.  
Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget,
men tænk alle også på de andres vel.
 

I skal have det sind over for hinanden,
som var i Kristus Jesus,
han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.

Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.
Amen

Fra Flipperbrevet læser jeg videre i kap. 2. vers 12-18

Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse,
ikke blot som da jeg var til stede,
men endnu mere nu i mit fravær. 

For det er Gud, der virker i jer
både at ville og at virke for hans gode vilje.  

Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger,  
så I kan være uangribelige og uden svig,
Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden  
og holder fast ved livets ord,
til den stolthed for mig på Kristi dag,
at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.  

Ja, selv om mit blod skal udgydes under mit offer
og min tjeneste for jeres tro, så glæder jeg mig
og glæder mig sammen med jer alle.  

Glæd I jer ligeledes,
og glæd jer sammen med mig!
Amen

På Jesu tid var det de færreste, der kunne læse og skrive, og derfor lærte de første menigheder kristendommen at kende gennem musik og salmesang.

I Det Nye Testamente er en central salme netop Filipperbrevshymnen, der står i kapitel 2 vers 6-11.
Denne del af brevet indeholder en meget tidlig salme, som har eksisteret lang tid før Paulus' breve.
Paulus har nedskrevet til de kristne i Filippi,
fordi salmen indeholder en tolkning, der lærte menigheden, hvem Kristus var, og hvad han gjorde.

De, at Jesus gav afkald på sin guddommelighed,
og tog i stedet en tjeners skikkelse på sig som et ydmygt menneske, der var lydig helt indtil døden,
ja, indtil døden på et kors, som der står.
Og derfor har Gud højt ophøjet ham.

I skal forestille jer, at urmenigheden sang dette på samme måde, som vi i dag synger trosbekendelsen.

Med de her meget højstemte ord til menigheden i Filippi i Makedonien vil jeg gå videre noget meget mere jordnært fra en bog, Rejsen til tidernes morgen af den dansk-grønlandske professor i geologi, Minik Rosing, kendt for sin forskning om jordens tilblivelse.

I slutningen af bogen, fortæller Minik, at han har været med til at arrangere et kunstværk af et hundrede ton is fra Nuuk Fjorden i Grønland, der blev opstillet i Paris under COP 21 for at give en fornemmelse af klimaforandringernes realitet, og hvordan verdens iskapper smelter pga. den globale opvarmning.

Efterfølgende fik han et brev fra Bartholomæus, Patriarken af Konstantinopel, den øverste leder af hele den østlige ortodokse kirke. Patriarken inviterede den dansk-grønlandske professor til en konference om klimaet, da han var alvorligt bekymret for menneskehedens omgang med Guds skaberværk.

Minik beskriver, hvordan han en eftermiddag sad og talte med patriarken og spurgte ham om, hvordan det kan være, at religionerne har så nemt ved at gribe hele befolkninger, mens videnskaben altid må kæmpe op ad bakke for at sælge sine budskaber. Minik skriver:

”Patriarken svarede med sin dybe basstemme i fuldkommen alvor: ’God has all the good tunes!’”

Gud har alle de gode toner!

Jeg husker engang jeg overværende en messe i en ukrainsk-ortodoks kirke i Canada med sang,
der lød som et englekor fra himlen.
Fra kirkebænken kunne man ikke se sangerne,
men blot høre de smukke toner, der kom fra sakristiet.
Det var i den grad bevægende
– også selvom jeg ikke forstod ordene.

Det mindede lidt om Natkirken i Københavns Domkirke, hvor man fra pulpituret kan høre lyden af en smuk mezzosopran stemme, uden man kan se sangeren. Det rørte også mange kirkegængere,
for musik kan noget, som ord ikke kan.

Det erfarer man også hurtigt som præst.
Man kan bruge timer på at formulere de mest formfuldendte sætninger i sin prædiken og svinge sig op i sit mest poetiske leje, men ordene bevæger ikke menigheden i samme grad som salmerne og musikken. 

En dåbsfamilie sagde engang til mig, at de led af ”kirkeallergi”. Jeg troede, det havde noget med skimmelsvamp at gøre, men det viste sig, at det betød, at deres øjne løb i vand, når de sang de kendte salmer.

For musik bevæger og flytter mennesker langt mere end ord – og mere end forskning og fakta, som Minik Rosing talte med Patriarken om, da han sagde, ”God has all the good tunes!”

Den hellige musik har siden tidernes morgen været og er fortsat en del af religiøse ritualer og Guds sprog overalt i verden, og siden oldkirken har kristne sunget salmer.

Men hvorfor ikke bare lovprise Gud i tale?
Hvorfor skal lovprisningen foregå som musik?

Jeg tror, det er fordi, musikken og den religiøse erfaring udspringer af den samme kilde – nemlig Gud selv. Tårer er et udtryk for, at Helligånden har berørt menneskers hjerter.

Det giver os en fornemmelse af noget grundlæggende,
der ikke sådan lige lader sig definere af ord.
En storslået naturoplevelse, en smuk solopgang
eller et stykke musik, der bevæger os.
Det lader sig ikke altid indfange af ord.

Men når vi synger salmer i kirken, kan det åbne os
og gøre os modtagelige for Guds kærlighed,
fordi “God has all the good tunes”.

I salmesangen tillader vi Gud at røre ved vores hjerter.
Vi erfarer det, når vi bliver overvældet af en følelse af glæde, sorg eller taknemmelighed og tårerne bare løber, uden vi selv helt forstår hvorfor. 

Men hvad vil Gud egentlig med sine gode toner?
Vi har alle en indre længsel i os,
der får os til at vende os imod det, vi længtes efter.
Hvis det er penge og materiale ting, vil det være jordiske gods og vores bankbogen, vi retter os imod;
Hvis det er position og prestige, så vil det være andre menneskers bedømmelse og vurdering af os,
vi fokuserer på. Hvis det er vores egne præstationer og evner, ja så vil vi være vendt mod os selv.  

Men Gud, der har nedlagt et frø af sin egen natur i os ved skabelsen – vi er skabt i Guds billede –
bruger vores indre længsel til at kalde på os,
og bruger sine gode toner til at åbne, bevæge og vende os mod Gud selv.
Og når vi er åbne for og vendt mod Gud, gør vi alt det,
som Paulus taler om i Fillipperbrevet: 

Vi lader Gud virke i os og gør hans gode vilje,
uden beklagelse og uden indvendinger.  
Vi er uangribelige og svigter ikke, fordi vi er Guds børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt,
der stråler som himmellys i verden og holder fast ved Jesu ord, om at vi skal elske Gud og vores næste, så vi passer på hinanden og skaberværket.  

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
Som det var i begyndelsen,
Således også nu og altid og i al evighed.
Amen

Kirkebøn

Tak Gud for det liv, du har skænket os uforskyldt.
Tak Kristus, for det liv, du har givet for vores skyld.
Tak for den verden vi lever i,
og tak for de mennesker, vi holder af
–  og dem som holder os ud.

Åben vores ører og hjerter,
så vi hører og genkender din melodi,
når du kalder på os på vores vandring igennem livet.

Og bliv ved med at kalde på os med dine toner,
til vi alle synger med på dine salmer,
der priser skaberværket og vores medskabninger,
og lovpriser dig, du gode Gud, og gør din vilje.

Vær hos alle, der lider, sørger og er bange.
Hos dem, der er modløse, udmattede og desperate.
Lad din kærligheden være nærværende hos alle der lever under krigens gru, sultens pinsler og voldens menighedsløshed. 

Og lad dem, for hvem døden er nær, mærke
din omsorg, dit nærvær og din kærlighed
Velsign vort land og alle, der opholder sig her, Kong Frederik og Dronning Mary og hele det kongelige hus,
regeringen, folketinget og domstolene,
og giv dem og os, at vi alle må gøre din vilje.

Nedbryd de falske fjendebilleder og fordomme,
der skaber ødelæggende konflikter
og dødbringende krig.
Skab vilje til fred, dialog og forsoning,
overalt hvor der findes krig, fanatisme og angst
i den store verden og i de små hjem.

Styrk og bevar din kirke og alle os i den, både her i Herlufsholm Kirke og ud over den hele verden.
Gør os til et åbent, levende og givende fællesskab.

Værn om vores nærmeste, familie og venner,
og alle, som står os nær.

(Og her kan vi hver især i stilhed
formulere vores egen bøn….)

Herre hør vor bøn og
giv os alle din nåde, fred og velsignelse.
Amen