Tale til ordinationen af Pernille Søderberg
Det ord af den hellige skrift, som jeg på denne din ordinationsdag særlig vil lægge dig på sinde, skriver Paulus i sit brev til kolossenserne, kapitel 4, vers 17:
”Se til, at du gør fyldest i den tjeneste, du fik i Herren.”
Kære Pernille, kommende kolleger og alle jer,
der er til stede her i kirken i dag.
I får først en lille baggrundshistorie for bedre at forstå dette ultrakorte tekstuddrag fra Kolossenserbrevet.
I 1974 rejste en amerikansk senator til Indien, hvor han besøgte Moder Teresa, den albanske nonne, der stiftede ordenen Kærlighedens Missionærer.
Hun dedikerede sit liv til at hjælpe de allerfattigste, hjemløse, syge og døende i Calcutta.
Senatoren overværede, hvordan hun og hendes medhjælpere arbejdede under ekstremt barske forhold, og han blev overvældet af den enorme menneskelige lidelse og fattigdom, han så.
Moder Teresa kunne umuligt udrydde fattigdommen i Calcutta. Hendes indsats var trods alt kun som en dråbe i et uendeligt stort hav. Så han spurgte hende, hvordan hun dog kunne bære den tunge byrde uden selv at blive knust af den.
Hertil svarede hun helt kort og klart:
“My dear senator,
I am not called to be successful,
I am called to be faithful!”
Vi tager den lige en gang mere på dansk:
”Jeg er ikke kaldet til at være succesfuld,
jeg er kaldet til at være trofast!”
Citatet blev efterfølgende delt i offentligheden af senatoren selv og hans medarbejdere, det blev hurtigt kendt og bruges i dag ofte til at illustrere noget helt centralt ved en kristen tjeneste.
Hvor samfundet ofte måler et menneskes succes i rigdom, magt, status eller position, er kristendommens målestok en anden: troskab, barmhjertighed over for næsten og lydighed mod Gud.
Dermed vendes vores almindelige forestilling om succes på hovedet.
Så se derfor til Pernille, at du gør fyldest i den tjeneste, du fik i Herren. Og den tjeneste kan ikke måles på:
- hvor mange kirkegængere der er til højmessen,
- hvor mange der dukker op til en drop-in-dåb,
- hvor mange spisearrangementer der bliver afholdt,
- hvor mange roser du høster for gode bisættelses- og begravelsestaler,
- hvor mange der løser sognebånd,
- hvor mange børn der deltager i babysalmesang, minikonfirmandforberedelse eller spaghettigudstjenester,
- hvor mange der står på venteliste til sorggruppen,
- hvor mange der liker eller deler et opslag på kirkens Facebook-side,
- eller hvor mange spændende sognearrangementer du står for.
For Gud har ikke kaldet dig til at være succesfuld.
Gud har kaldet dig til at være trofast.
Det er godt at lægge dig på sinde på denne din ordinationsdag, og det er godt for alle os andre, der i mange år har båret kjole og krave, at blive mindet om.
Men hvad er der egentlig galt med at være succesfuld? – kunne man fristes til at spørge.
For hvem af os vil ikke gerne lykkes med det, vi gør?
Og hvem ønsker ikke, at vores børn får succes,
at det går dem godt?
At de får en uddannelse, et godt arbejde, kan klare sig selv, finder kærligheden og måske også får børn, osv.
Og hvem af os glæder sig ikke,
hvis nogen, vi holder af, fortæller os,
at de har succes med dette eller hint?
Der er intet galt med succes i sig selv.
MEN Jesus beder os ikke om at være succesfulde.
Han beder os om at være trofaste.
Når vi ikke har succes og mislykkedes med noget, så kommer vi nemt til at bebrejde os selv, og bilde os ind, at det hele er vores egen skyld.
Men så stor magt har vi sjældent.
Når vi omvendt lykkes med noget, kommer vi også nemt til at bilde os selv ind, at succesen er vores egen fortjeneste – og så klapper ego-fælden.
Det er så fristende at bebrejde os selv,
eller være stolt af sine egne præstationer, selv om de sjældent er båret af vores egen indsats alene,
men som regel også af mange andre menneskers bidrag og af en række forhold, vi ikke selv er herrer over:
at være den rette person, på det rette sted, på det rette tidspunkt.
Og når vi lader vores egen succes blive målestokken, risikerer vi, at det ikke længere er Herren, vi tjener, men vores eget ego.
Så Pernille, se derfor til, at du gør fyldest i den tjeneste, du får i Herren.
Din indsats som præst kan undertiden opleves som en dråbe i havet, og din præstetjeneste være en umulig opgave at lykkes med, hvis du forsøger at sætte den op i et Excel-ark og måle den på synlige resultater.
Men Gud har ikke kaldet dig til at være succesfuld.
Han har kaldet dig til at være trofast.
Husk det.
For godt 2.000 år siden havde Jesus heller ikke den store målbare succes med at omvende sin samtid til Guds rige. Men han forblev trofast
– hele vejen til Golgata.
Og i dag kan vi se resultatet af hans trofasthed.
Det kræver mod og tillid at følge Guds kald.
Ikke et kald til at være succesfuld,
men til at være trofast.
Og det forunderlige er, at heller ikke trofastheden er din præstation. For vi mennesker kan vakle i troen – og det ved Gud.
Så før du er trofast mod Gud, er Gud trofast mod dig.
Det er hans trofasthed, der bærer din tjeneste,
når din egen ikke slår til.
Så gå frimodigt ind i den tjeneste, du i dag bliver præsteviet til, og se til, at du gør fyldst i den tjeneste, du får i Herren – i tillid til,
at du er båret af Guds trofasthed.
Hertil ønsker jeg dig Guds kærlighed og velsignelse.
Amen.