Morgenandagt i Maribo Domkirkeonsdag d. 26. august 2026 kl. 9.00

Bibelens tekster beskrives engle som Guds himmelske sendebud, tjenende ånder og redskaber, der formidler kontakt mellem Gud og mennesker.

„Er de ikke alle tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen?“  

(Hebræerbrevet 1,14).

De er vejvisere, de bringer godt budskab; (Maria og hyrderne på marken); de vejleder i drømme (Josef); de tager sig af og drager omsorg (Jesus i ørkenen).

Men på freskoen i Tampere domkirke er englen såret. Den ser ud til at være vingeskudt. Hvis du kigger godt efter, kan du se et par blodpletter på den yderste vinge.

Den hvide engel med det blonde hår sidder med bandage for øjnene lidt sammensunkne på en båre, der bæres af to store drenge måske i teenagealderen.  

På marken er nogle hvide blomster, og englen holder nogle af blomsterne i hånden.  

I baggrunden skimtes et par skorstene sig fra industrivirksomheder.  

Den forreste og mindste dreng kigger lige frem, mens den dreng, der går bagerst, vender sit ansigt direkte mod beskueren, med et vredt og anklagende blik:  

“Var det dig, der skød?”

“Ja - det var mig, der skød englen”, svarer jeg.  

Det var mig, der sårede Guds sendebud,  

der kom med godt nyt, der ville hjælpe mig,  

der ville vise mig vej og drage omsorg for mig.  

Jeg så ikke englen, fordi jeg var for optaget af mig selv og ikke så englen.  

Men jeg er ansvarlig for alle mine handlinger –  

for hver og en.

Og ethvert menneske du rammer, er en såret engel.  

Du har andel i andre menneskers ulykke.  

Selv det menneskabte samfund, der bruger og misbruger jordens ressourcer, 

er som en såret engel,  

og du er medansvarlig.

For det at være menneske er at bære skyld.  

Det kan gøre ondt, men det gør også godt.  

Fordi skylden viser os, at vi er unikke skabninger på jorden, udstyret med en bevidsthed om skyld –

og dermed med et ansvar. Du er ansvarlig for dit liv, for dine handlinger – og for den sårede engel.

Men hvem er den sårede engel?

Det er også dig og mig og det er den person,  

der sidder ved siden af dig.

Englen er gudbilledligheden i dig, det frø,  

som Gud har nedlagt i dig fra skabelsens morgen,  

det guddommelige i dig, der kan føle skyld.

Du bærer en engel inden i dig, omend den er såret.  

Det smukkeste, reneste og bedste i dig er skadet –

og du har selv andel i det, for du har såret det guddommelige i din bestemmelse.  

Mennesket er både en engel og et rovdyr.

Ingen kan sige sig fri for skyld,  

når drengen kigger anklagende på os.

Ja det var mig, der skød englen,  

og ja, det var dig, der skød englen.

Men lægen på hospitalet spørger ikke om skyld, når en såret og blodig engel bringes ind i en ambulance,  

men hvad der skal gøres for at helbrede den sårede.  

Når mennesket taler om skyld, er det sårede i os, rovdyret, der vil have styr på skyld.

Men spørgsmålet om skyld, og hvem der skød,  

er ikke afgørende!

Det er derimod spørgsmål om, hvordan jeg kan pleje den sårede engel, så den bliver rask igen.

Hvordan kan jeg pleje det sårede i min sjæl,  

det af Gud ophøjede i mig,  

som forbinder os kødelige, dødelige og skrøbelige mennesker med det evige, himmelske og guddommelige i os.  

Hvordan heler vi, den dybeste relation i os,  

der er relationen til Gud. Det er vores livsopgave.

Medicinen er, siger Jesus, Guds kærlighed.

(derefter synges salmen: ”Min kærlighed”)

Min kærlighed

1. Min kærlighed er mægtig i de svage
   min kærlighed er lysning om din nat,
   den giver aldrig hån og had tilbage
   den svarer aldrig: dig har jeg forladt,
   den holder frygtløst om dig når du græder,
   den slipper aldrig aldrig nogen steder
2. Min kærlighed har andres dybe blikke
   min kærlighed har andres varme hud,
   det sted, den er for fin til, findes ikke,
   på kolde aftner slår den hånden ud,
   den ånder langs de dybe ar i armen
   den hvisker glemte drømme gennem larmen
3. Min kærlighed har set din værste aften
   min kærlighed har følt dit største savn,
   og føler du en smerte har den haft den,
   og er du ingen kender den dit navn,
   den tåler alt du nogensinde gjorde
   for den er ingen smertesyn for store
4. Min kærlighed lod aldrig nogen ligge
   min kærlighed har døre der går op,
   den er hvor du får seng og mad og drikke,
   den er hvor nogen værner om din krop,
   den rører dig det sted hvor du er såret,
   den græder over alt hvad du har båret
5. Min kærlighed skal løfte dig forsigtigt
   min kærlighed skal følge dig på vej,
   den ved at det du drømmer om, er vigtigt
   i mørket kan den se dit smukke jeg,
   den gav dig lys, den vil at det skal brænde,
   den elsker dig fra nu til verdens ende

Iben Krogsdal, 2022/25
Melodi: Katrine Muff Enevoldsen, Katrine Muff Enevoldsen

© Iben Krogsdal og salmer.dk