Højmesse 25. december 2025 i Maribo Domkirke

Juledag

Højmesse kl. 10.00, den 25. december 2025

i Maribo Domkirke

Præludium
Indgangsbøn
1. salme: 100, Kimer, I klokker

Hilsen + korsvar
Kollekt + Amen
GT-læsning: Esajas' Bog 9,1-6a
2. salme: 100 salmer, 862 Gå i mørket med lyset  

Epistellæsning
Trosbekendelse
3. salme: 118, Julen har englelyd

Evangelielæsning, Johannes prologen,
prædiken, kirkebøn, apostolsk velsignelse,
Motet ved koret
4. salme: 824, Nu tændes tusinde julelys

Nadver
5. Nadersalme: 125, Mit hjerte altid vanker
Kollekt
Velsignelse

6. Salme: 115, Lad det klinge sødt i sky
udgangsbøn
Postludium

Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium,
som evangelisten Johannes skriver:

I begyndelsen var Ordet,
og Ordet var hos Gud,
og Ordet var Gud.

Han var i begyndelsen hos Gud.
Alt blev til ved ham,
og uden ham blev intet til af det, som er.

I ham var liv,
og livet var menneskers lys.
Og lyset skinner i mørket,
og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud,
hans navn var Johannes.
Han kom for at aflægge vidnesbyrd,
han skulle vidne om lyset,
for at alle skulle komme til tro ved ham.
Selv var han ikke lyset,
men han skulle vidne om lyset.

Lyset,
det sande lys, som oplyser ethvert menneske,
var ved at komme til verden.
Han var i verden,
og verden var blevet til ved ham,
og verden kendte ham ikke.

Han kom til sit eget,
og hans egne tog ikke imod ham.

Men alle dem, der tog imod ham,
gav han ret til at blive Guds børn,
dem, der tror på hans navn;
de er ikke født af blod,
ikke af køds vilje,
ikke af mands vilje,
men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os,
og vi så hans herlighed,
en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen,
fuld af nåde og sandhed.

Joh 1,1-14

Amen

Tusmørket har afløst dagens mørkegrå skydække,
og gadelygter og julebelysning er allerede tændt.
Jeg er på vej hjem gennem byen,
da en lang lysstribe pludselig viser sig på himlen.
Det ser helt magisk og overjordisk ud.

Ved nærmere eftersyn kan jeg se, at det er skyerne,
der er krænget til side, så strålerne fra den nedadgående sol som en flænge er trængt igennem mørket.

Det er, som om Vorherre maler ordene fra Johannesprologen på himlen: “Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske,
kom til verden julenat.
I ham var liv, og livet var menneskers lys.
Det er dette lys, vores hjertes kompas må rette sig efter,
for alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.

Johannesevangeliet er forunderligt nok i samklang med naturvidenskaben her: Lys er liv!
Uden lys ingen fotosyntese,
og uden fotosyntese intet liv.
Derfor er lyset forudsætning for alt liv.
Både i kristendommen og i naturvidenskaben.

 Vi siger også, at menneskers øjne kan lyse af liv og glæde – men lyset i menneskers øjne kan også slukkes.

…

Mange folk vandrer i mørkets land i denne tid, igennem håbløshed, opløsning og oplevelsen af Gudsfravær.

Billed- og nyhedsstrømmen er fyldt af mennesker, der bevæger sig mellem ruiner af bygninger uden lys, strøm og vand, i oversvømmede eller tørkeramte landskaber.

En verden, hvor grådighed og begær driver rovdrift på vores fælles klode – med klimaforandringer, naturkatastrofer og flere flygtninge til følge.

Og lige omkring os breder mørket sig også,

når vores egne egoer pumper sig op, graver dybe grøfter mellem mennesker og barrikaderer sig i ensom ophøjet majestæt uden blik for livets sande Herre.

I mørket råder angsten.

Lyset og den fred, vi ikke kan skabe selv, kan nogle steder være svære at få øje på.

Selvom vi lever i et trygt lille land som Danmark og omringer os med julelys og gaver, 
så sniger frygten sig også ind på os.

Bekymringer for fremtiden – krigen i Europa, klimakrisen og manglende vilje til at slippe vores privilegier – farver sindet som mørke uvejrsskyer på himlen. 

Men hvorfor er mørket for os mennesker så ubehageligt?

…

Når lyset forsvinder, kan vi ikke se og orientere os. Manglen på overblik vækker vores fantasier om det,
der gemmer sig i mørket, og skruer op for “hvad-nu-hvis”-forestillinger. 

Evolutionært har mennesker været sårbare i mørket,
og usikkerheden aktiverer vores urinstinkt af frygt. 

Samtidig forbinder mange mørket med svære perioder af deres liv – sygdom, sorg, tab eller ensomhed
– så mørket er for de fleste noget negativt.

…

Men mørket er faktisk godt for noget.
Vi har brug for mørket for at kunne hvile.
Mørket hjælper kroppen med at frigive hormoner,
så den falder til ro, og under søvnen restitueres kroppen.

Der er også utallige arter, der lever, jager, bestøver og bedst orienterer sig i mørket; 
natten er en del af skaberværkets balance.
Men vigtigst er nok, at kontrasten gør lyset synligt.

For mange år siden fejrede jeg jul i Australien.
I mere end 30 graders varme med sveden haglende af os, havde vi været ude og hente et fyrretræ,
der skulle gøre det ud for et juletræ.

Juleaften blev lysene på træet tændt, mens en kølig brise fra en aircondition holdt varmen ude på den lyse og lummer sommeraften.

Det var anskuelsesundervisning i, at mørket er forudsætningen for at kunne se og værdsætte lyset.

På samme måde kan det også være svært at se og værdsætte lyset, når livet spiller i dur,
og alting kører for os.

Så fristes vi nemt til at tro, at vi selv styrer verdens gang. Så forsvinder ydmygheden, taknemmeligheden og erkendelsen af, at vi er afhængige af Gud,
der af kærlighed til os lod sig føde julenat.

…

For sjælelivet kan mørket være en tid til åndelig modning.
I den kristne tradition kaldes denne modning for
”sjælens dunkle nat”.

Tager man sin tro alvorligt, kan mørket blive en tid,
hvor troen prøves og kærligheden renses.
Den, der søger Gud, vil før eller siden erfare,
at mødet med Gud i den første fase kan gøre ondt,
fordi Gud er så radikalt anderledes.

Men det er blot det sande lys, der oplyser mørket i os.
For egoet er lyset en trussel.
For det indre menneske, hvis kerne er kærlighed,
er det en livsalig glæde.

For at vi ikke skal gribes af angst, skal hjertes kompas være rettet mod Gud. Ingen afgrund er så dyb, intet bjerg så højt, at det ikke kan blive en vej for Gud.

Gud har aldrig forklaret os meningen med lidelse,
men har taget den på sig og delt vilkår med os ved at lade sig føde julenat.

Natten er blot en etape på vejen.
Og når det ser allermørkest ud, netop da, kan en stråle af guddommeligt lys trænge igennem og flænge mørket.

For lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som det var i begyndelsen,
således også nu og altid og i al evighed.

Amen

Glædelig jul.

Kirkebøn

Gud, vi takker dig, fordi du lod dig føde her på jorden,
for at være os helt nær.
Tak for det lys, du har tændt i vores indre mørke.
Hjælp os med at lade dit lys skinne også i vores samtid.

Og vi takker for den verden, vi lever i,
og for de mennesker, vi holder af
–  og dem som holder os ud.

Kom til os med din julefred.
Åbn vore hjerter, så vi ser og forstår hinanden,
genopbyg tilliden, så vi kan række ud mod den anden,
og indgyd os livsmod, tro og håb på en ny begyndelse.
Spred din glæde så vi i taknemmelighed glemmer os selv og synger med på englenes sang.

Giv os modet til at være ydmyge,
   selv om vi er bange.
Giv os troen på, at lyset altid vil sejre til sidst,
   selv om vi i perioder kun kan se mørket.
Giv os frimodigheden,
   til at tage imod din kærlighed og række den videre.

Vær hos dem, der i denne tid er ensomme, i sorg eller savn.
Og vær hos alle os, som fejrer jul, og med alle dem vores hjerte og skæbne er bundet til.

Vær hos alle, der lider under krigens gru og ondskab,
og indgyd mod, visdom og samvittighed, hos de ansvarlige.

Nedbryd falske fjendebilleder og fordomme.
Skab vilje til fred, dialog og forsoning,
overalt hvor der findes ufred, konflikt og angst –
både i den store verden og i de små hjem.

Lær os alle, at forsoning og ikke hævn er den eneste gangbare fremtid for menneskeheden.

Særligt beder vi for freden,
hvor krigen lige nu raser.

Vi beder for vort land, og alle, der opholder sig her, og Kong Frederik, Dronning Mary og hele det kongelige hus.
Vær med regeringen, folketinget og domstolene,
og alle, der har fået magt og indflydelse betroet,
og giv os alle, at vi alle må gøre din vilje.

Pust ånde i din kirken og alle os i den.
Gør os til et åbent, levende og givende fællesskab.
Både her i Maribo Domkirke og ud over hele din verden.

Værn om vores familie og venner,
og alle dem, som står os nær.

Lad os et øjeblik være stille sammen og bede for dem,
vi holder af, dem vi savner og alle dem,
der har brug for vores forbøn. (Stilhed)

Herre hør vor bøn og
giv os alle din nåde, fred og velsignelse.

Amen