Læs årsberetninger fra biskoppen og stiftsrådets formand
Nyheder

Årsberetning fra biskoppen 2020

Årets landemode blev holdt i en kortere version pga. coronarestriktioner. Derfor kan du se og læse årets landemodeberetning fra biskoppen her.

Af biskop, Marianne Gaarden

Hvad ateister og religionskritikere ikke har kunnet gøre gennem hele den kristne kirkes historie, det har et lille virus lykkedes med i det Herrens år 2020.

Jeg tror, at 2020 vil gå over i historien som det skelsættende år, hvor kirkerne måtte lukke dørene og lukke menigheden ude – i hvert fald fra søndagens gudstjenester.

Efter den 12. marts lukkede folkekirkens døre for offentligheden, og det varede helt til Kristi Himmelfart. Der var ikke andet for end at søge nye veje for at forkynde det kristne evangelium. Folkekirken fik på få sekunder ændret retning og omlagt sig til digital kirke – noget vi ellers kunne have diskuteret i årevis i udvalg og grupper, hvordan vi skulle gøre. Virkeligheden overhalede os på alle måder, og coronavirusset vendte op og ned på alting, og tvang folkekirken til at omstille og nytænke hele kirkelivet.

Hvad har vi lært af denne omstilling? Formen på vores gudstjenestefejring har vi af nød haft lejlighed til at bryde op og prøve at sætte sammen på nye måder. Mange mennesker, der normalt ikke kommer i kirken, har været positivt overraskede over kirkens tilpasningsevne og har givet udtryk for, at de var glade for at møde kirken på internettet. De fleste af kirkens præster og ansatte har beklaget, at vi i en periode måtte leve med afsavnet. Vi har savnet menigheden og de øjne, der giver tavs feedback med et ansigtsudtryk. Vi mangler det tredje rum, som opstår, når mennesker og evangelium mødes og interagerer. Det ser imidlertid ud til, at vi må leve med coronavirusset og de deraf følgende restriktioner en rum tid endnu.

Og inden vi får set os om, så står julen for døren, men nok ikke den gode gamle jul, som vi kender og holder af. I år kommer det til at foregå med afstand, begrænsninger, håndsprit og kreative nybrud for at kunne imødekomme de mange danskere, som juleaften plejer at strømme til kirkerne. Det vil være nødvendigt at tænke kreativt, og jeg ved, at I mange steder er i gang med forberedelserne.

Der er samlet et idékatalog med forslag til, hvordan vi kan være kirke med coronarestriktioner her i de kommende højtider; allehelgen og jul som de mest populære. Blandt andet kan det blive nødvendigt, at kirkegængerne skal booke en plads for at være sikre på, at man ikke går forgæves. Der findes et system, som hedder ”Plads i kirken”, der netop hjælper sognene med dette. Der vil være link til dette i stiftets næste nyhedsbrev, som udkommer på mandag. Hvis I ikke allerede nu modtager det månedlige nyhedsbrev, kan I med fordel gå ind og tilmelde jer - klik her. Her kan I hver måned læse om nyheder fra stiftet, der er relevante for både præster, menighedsråd, kirkens ansatte og frivillige.

Der er en liturgidebat i gang for tiden. Det handler om at diskutere, hvorfor vi gør, som vi gør, når vi fejrer gudstjeneste. Forårets nedlukning af kirken satte indirekte fokus på liturgidebatten: For når man skal lave en kort digital gudstjeneste, hvad skal den så bestå af? Hvad er umisteligt, og hvad kan vi undvære? Spørgsmål, der blev forsøgt besvaret, alt imens der blev eksperimenteret med digitale gudstjenester. Nu hvor kirkerne igen er åbne, fortsætter samtalen om gudstjenesten. Stiftets gudstjenesteudvalg har stillet de samme spørgsmål til menighedsråd rundt om i stiftet: Hvad er umisteligt, og hvad kan I undvære i gudstjenesten? Det er der kommet en rapport ud af, som kan læses på stiftets hjemmeside.

Gudstjenesten er et ærinde for menigheden og især for de lokale menighedsråd. Der har i efteråret været valg til menighedsrådene – selvom det langt fra alle steder er slut endnu. Jeg oplever, at der generelt har været god tilslutning til valget, om end man skal ud i en ekstra valgforsamling nogle steder. Den nye valgform har haft diverse børnesygdomme og har nogle steder voldt tekniske problemer. Noget som IT-kontoret forhåbentlig får rettet op på fremover.

Der er nok at tage fat på for de nye menighedsråd. Vi har fra stiftets side valgt at opprioritere vores HR-bistand til menighedsrådene, så der er mere hjælp til rollen som arbejdsgiver for kirkens personale. Vi er kun et opkald væk med praktisk og juridisk sparring. Så kontakt os endelig, når I har brug for hjælp.

Et andet projekt, som skal understøtte kirkelivet i stiftet, er en bog, som vi har arbejdet på de sidste par år, og som officielt udkommer ved årets landemodegudstjeneste den 3. oktober. Den hedder ”Vel mødt under sky på kirkesti. Udfordringer og muligheder i Lolland-Falsters Stift.” Udgangspunktet for bogen var de besøg hos alle stiftets menighedsråd, som jeg var på i mit første år i embedet. Her fik jeg indsigt i kirkelivet i sognene med både et historisk tilbageblik og et udblik på fremtiden, herunder udfordringer og muligheder.

I bogen kan I læse, hvad menighedsrådsmedlemmer generelt tænker om og arbejder for i den lokale sognekirke, sammen med analyser af områdets udvikling baseret på data fra kommunerne og Danmarks Statistik. Bogen rummer provsternes og stiftsrådsformandens bud på folkekirkens udvikling på Lolland-Falster samt mine overvejelser og strategiske mål set i et biskoppeligt perspektiv. Bagerst i bogen findes et idékatalog med forskellige bud på, hvad vi hver for sig og sammen kan gøre. Alle nye som gamle menighedsrådsmedlemmer får bogen gratis. Jeg håber, at I vil tage jer tid i menighedsrådene til at drøfte indholdet i den kommende tid. Når coronarestriktionerne atter tillader det, vil I blive inviteret til en fælles temadag om bogen.

I årets løb er der også udkommet en ny bibel i Danmark, ”Bibelen 2020”. Det er ikke en autoriseret udgave, men en oversættelse af Bibelen til nudansk, til nutidssprog, som kan åbne Bibelens tekster for mennesker, der ikke er fortrolig med det bibelske univers. Jeg har givet stiftets sogne en stående tilladelse til at bruge Bibelen 2020 i højmesser. Om I vælger at bruge Bibelen 2020 eller den autoriserede Bibel er et spørgsmål om, hvad I ønsker med gudstjenesten, og hvem der sidder på kirkebænken. Vær opmærksom på, at jeg har stillet en række konkrete betingelser for at anvende Bibelen 2020 i højmessen. Dem kan I finde på stiftets hjemmeside under nyheder fra i år.

Vi har i det seneste år arbejdet endnu tættere sammen med Folketidende, der i forvejen gør et stort stykke arbejde med at dække stiftets kirkeliv. Omkring en tredjedel af Lolland-Falsters indbyggere har et abonnement på Folketidende, og da mange deles om en avis, er der endnu flere læsere. Det betyder, at Folketidende er et oplagt sted at fortælle folkekirkens medlemmer, der her i stiftet udgør mere end 80 procent af indbyggerne, hvad der rører sig i deres lokale kirker.

Avisen har hver fredag en fast side dedikeret til folkekirken. Her kan man se, hvor der er gudstjeneste den kommende søndag og læse en klumme, som hedder ”Hvad handler det om i kirken på søndag”. Den skrives på skift af stiftets præster og er en øvelse i at formidle evangeliet til dem, der ikke nødvendigvis kommer i kirke hver søndag. Opgaven er at fortælle, hvad søndagens prædiketekst handler om ved at vise, hvor i den menneskelige tilværelse, det kan erfares. Stiftet hjælper med koordinering, redigering og samarbejde med avisens redaktion.

Der er sikkert allerede nogle af jer, der er nye og deltager i landemodet her i Lolland-Falsters Stift for første gang. Hjerteligt velkommen til jer alle. Et enkelt navn vil jeg dog gerne fremhæve, og det er stiftskontorchef Lene Møller Krabbesmark, der blev ansat 1. marts 2020. Hun nåede kun at være på arbejde 11 dage, før vi alle blev sendt hjem på grund af forårets coronanedlukning. Vi er i stiftet meget glade og taknemmelige for vores nye kontorchef, der kommer fra en stilling som sekretariatsleder for Center for Børn og Unge i Slagelse Kommune, og som har arbejdet både i Guldborgsund og Lolland Kommune.

Vi lever fortsat med coronavirusset imellem os, og jeg tror, at vi så småt er ved at indstille os på, at det kommer vi til at gøre en rum tid endnu. Krisen har vist, at den inderste drift i os mennesker er viljen til det fælles. Kirken er netop et fællesskab, hvor vi bliver mindet om, at vi skal elske Gud og vor næste som os selv. Lad os gøre det, til vi mødes igen – forhåbentlig uden coronarestriktioner.

Tak.