Til præsterne
Præsternes klumme i Folketidende

Præsternes klumme i Folketidende

Hver fredag bringer Folketidende en mini-klumme, hvor stiftets præster på skift sætter nogle få ord på, hvad det skal handle om i kirken den kommende søndag. Læs alle prædikenklummerne her

 

Søndag den 9. juni 2019
Pinsedag
Ved Hanne Lund

”Selv når natten har budt på søvnløshed med tunge tanker – ja, så skal hunden jo luftes.

Når jeg har taget de fem trin op til diget, så møder mine øjne Femern Bælt, enten fuldstændig blikstille eller i vildt oprør. Mine øjne møder himlen klar og blå eller fuld af skyer, dernæst ser jeg engelskgræs, strandkål, rødkløver og alskens græsarter.

Da tænker jeg igen og igen, at alt det kan jeg takke den himmelske hjertestarter for. Den skubber til os, når vi går i stå. Og netop den himmelske hjertestarter – Helligånden, der griber os om hjertet - er hvad vi fejrer i pinsen.”

 

Søndag den 16. juni 2019
Trinitatis søndag
Ved Anders Martin Lauritsen

”Kan man blive født på ny? Kan det ske i dåben? Og kommer troen med dåben?

Spørgsmålene er mange til denne søndag, der netop handler om troen, vores tro, også når den mødes af det modsatte, nemlig en ikke-tro. I samfundets stræben efter det perfekte og det selvrealiserende kan det være rart at vide, at uanset hvad så er der altid én, der står op for os.”

 

Søndag den 23. juni 2019
1. søndag efter trinitatis
Ved Torben Elmbæk Jørgensen

”For Jesus er vi hinandens næste. Din næste kan eksempelvis være det menneske, som du er nabo til, møder ved kassen i butikken, til sankt hans-fest eller til en fodboldkamp.

Men den næste kan også være den person, som ringer på din dør uanmeldt og trænger til hjælp. Er du parat til at hjælpe?”
 

Søndag den 30. juni 2019
2. søndag efter trinitatis
Ved Hans Maaløe

”Hvornår har du sidst været til en rigtig, rigtig, - RIGTIG god fest? Er LIVET en fest..? Eller er du din egen hindring..? Det handler søndagens prædiken om."

 

Søndag den 7. juli 2019
3. søndag efter trinitatis
Ved Eva Birgitta Heyn

”Hvor forgabt er Gud i det fortabte?

På søndag handler det om Guds forgabthed. Og om det tabte. Kom og hør om en Gud, der leder efter den, som blev tabt undervejs gennem livet. En Gud, der leder og holder en kæmpefest i glæde, når han finder det, som gik tabt. En Gud, der leder med lys og lygte efter et får, og en Gud, der fejer sit hus grundigt igennem og står på hovedet efter den mønt, som var borte.”

 

Søndag den 14. juli 2019
4. søndag efter trinitatis
Ved Kathrine Asklund Brorsen

”Blandt mine mange fortrin og dyder vil jeg gerne fremhæve min store ydmyghed”, sagde manden til konen! Kom og hør, hvad Jesus vil mener om splinten i vores øjne!

 

Søndag den 21. juli 2019
5. søndag efter trinitatis
Ved Mette Marie Trankjær

"Hvad fisker vi efter? Måske efter at kunne genkende Gud lige midt i vores hverdagsliv. Men hvordan genkender man Gud?

Denne søndag viser Jesus os, at Gud genkendes på at der er overflod, hvor man mindst venter det, ja dér hvor man faktisk havde mistet modet. Hør mere om dette på søndag i kirkerne."

 

Søndag den 28. juli 2019
6. søndag efter trinitatis 
Ved Kathrine Asklund Brorsen

"'Den største ære i livet ligger ikke i aldrig at falde, men at rejse os hver gang vi falder', sagde Nelson Mandela til de undertrykte i Sydafrika. Kom i kirken på søndag og hør, hvad Jesus siger om fred og forsoning."

 

Søndag den 4. august 2019
7. søndag efter trinitatis
Ved Anne Louise Hanson

"Det handler ikke om at være lav eller høj, men om at komme ned på jorden.

Kom i kirke på søndag og hør om den lille mand, Zakæus, der i mødet med Jesus vokser adskillige centimeter."

 

Søndag den 11. august 2019
8. søndag efter trinitatis 
Ved Jacob Nørgaard Scheving

"Det er svært at vide, hvad der er sandt nu om dage. Vi bombarderes med sandheder. Og om det så er fake news eller sandfærdige sandheder, er jo ikke nemt at vide. Så hvordan kender vi det sande fra det falske? I søndagens tekst gives der en livline – den sande sandhed bærer nemlig frugt. Hvordan smager så disse frugter, og hvordan kultiveres de? Det kan man høre mere om på søndag i Stubbekøbing Kirke."

 

Søndag den 18. august 2019
9. søndag efter trinitatis  
Ved Jeppe Sørensen

"Mener Gud virkelig, at vi skal købe os venner? Det virker som om, at det er pointen i søndagens tekst om den uærlige godsforvalter, der eftergiver folkene deres gæld for at beholde dem som venner. Teksten er en af de vanskeligste i kirkeåret. I mine otte år som præst har jeg ikke turdet prædike så konkret om materialisme. Og det sker heller ikke på søndag. Tværtimod læser jeg teksten for det, den er: En lignelse. Med lignelser vil Jesus fortælle os noget om Gud. Betyder det så, at Gud har én gående, der skriver ned, hvor meget vi mennesker skylder? Kom i Strandkirken søndag formiddag eller Tingsted Kirke om aftenen og hør, hvem den uærlige forvalter er!"

 

Søndag den 25. august 2019
10. søndag efter trinitatis 
Ved Lizet Jane Wendt

"'Træk lige vejret og tæl til 10.'

Det er et godt råd at give til en, der skal til at sige noget i vrede eller flippe helt ud over et eller andet.

Jesus bliver vred i søndagens evangelium – så måske skulle disciplene lige have bedt ham om at trække vejret og tælle til 10? Hvorfor bliver Jesus så vred over det, han ser i templet, og hvad kommer det os ved i dag? Hør mere i din kirke på søndag."

 

Søndag den 1. september 2019
11. søndag efter trinitatis 
Ved Rebekka Maria Brandt Kristensen

"Realitystjernen Kim Kardashian. Tv-stjernen Gustav. Programmet 'For lækker til love'. Det handler om perfektion - charme, selvtillid og lækkert hår. Den rigtige uddannelse, det rigtige job og så videre. Vi vil gerne klare livet flot og opfylde krav. Men hvilke krav? Hvad er det, der giver livet værdi?

Sagt på en anden måde: Hvem er du? Hvordan ser du dig selv, og hvordan vil du gerne have, at andre ser dig? Og hvordan skal man reagere, når andre føler sig bedre end en? Alt dette skal det handle om i kirken på søndag."

 

Søndag den 8. september 2019
12. søndag efter trinitatis 
Ved Lene Bruun-Kristensen

"Er der noget om, at mennesket helt fra barnsben ikke vil dresseres til at leve efter det, som det hører? Noget går ind ad det ene øre og ud ad det andet. Jeg var engang barn; og jeg husker den bebrejdelse fra de voksne - sikkert med rette.

I din kirke er der blevet talt og lyttet, siden middelalderen måske. Tænk dig, hvis kirkemurene kunne tale og fortælle! Der hænger millioner af ord fast på dem gennem årene. Ligesom gamle, glemte sedler på en opslagstavle.  Det kan være svært at få ordene, vi hører, med hjem fra kirken. De kan nogle gange blive inde bag gamle mure eller drukne i andre meninger – fra nyhedsstrømmen, vennerne eller ’influencerne’.

Jesus helbredte engang en døvstum mand; hans ører og tunge blev løsnet. Og ingen måtte afsløre det, sagde Jesus. Men på søndag bliver meningen i det afsløret for dine ører. Måske hænger den ved, når du kommer hjem, selv om den ikke stemmer med de meninger, du ellers troede, at du havde. "

 

Søndag den 15. september 2019
13. søndag efter trinitatis
Ved Jesper Vigant Madsen

"I søndagens tekst hører vi Jesu berømte lignelse om den barmhjertige samaritaner. En lignelse, der går de fleste, hvis ikke os alle, til hjerte. Den er så stærk og eviggyldig, men hvem skal jeg ligne mig med, når jeg hører den? Er jeg den nødlidende, efterladt i grøften? Er jeg den barmhjertige, der hjælper? Eller er jeg også nu og da den, der går den nødstedte forbi – uden at hjælpe? Et spørgsmål, vi dagligt må stille os selv i samlivet med hinanden, hvis vi vil være vores næstes næste."

 

Søndag den 22. september 2019
14. søndag efter trinitatis 
Ved Hanne Lund

"Mon ikke, vi alle har lært hjemmefra at sige tak for mad, gaver og hjælp. Det er godt og gavnligt at udvise almindelig høflighed.

På søndag handler det også om at sige tak. Men det handler om mere end bare god opførsel.

Engang for mange år siden havde jeg den glæde at møde en gammel kone, som havde ladet taknemmeligheden blive en del af hendes væsen. Altid var hun mild og åben, samtidig med at hun havde sine egne meninger. Hun var både taknemmelig og hvilede i sig selv. Hendes liv var ikke nemmere end andres, der havde både været store og små sorger og glæder. Men hendes taknemmelighed gjorde stort indtryk på mig.

På søndag handler det om, hvad det mon er, der kan forme folks måde at leve på – og gøre os i stand til at sige tak."

 

Søndag den 29. september 2019
15. søndag efter trinitatis 
Ved Anders Martin Lauritsen

"Bekymringer er en del af menneskelivet, og alligevel er målet for rigtig mange af os at leve et liv uden bekymringer.

Men er det bekymringsløse liv en mulighed?

Vi kan have mange bekymringer, både for os selv og hinanden, for familien og vennerne. Vi kan være bekymret for fremtiden, for den nære og den globale. Mange bekymrer sig om penge. Hvis man har få, så er det ofte bekymringer om, hvor mange gange man kan 'vende' mønterne. Hvis man har mange, er det ofte bekymringer om ikke at komme til at miste dem. Jesus fortæller i denne søndags tekst, at vi mennesker ikke kan undgå bekymringerne i vores jordiske og materielle liv, men samtidig fortæller han, at det bekymringsløse liv venter os i Gudsriget. Vi skal blot overgive os. Så på søndag handler det om, hvordan man gør det."

 

Søndag den 6. oktober 2019
16. søndag efter trinitatis 
Ved Torben Elmbæk Jørgensen

Over for døden magter vi ikke noget. Der findes ingen trøst i døden. Men det gør der i fortællingerne om de, der rejser sig op igen. Der er håb i opstandelsen, i budskabet om, at døden ikke får det sidste ord.

Man kan tro på opstandelsen, eller man kan tvivle på, at det nu også passer - hvis man da har råd til sådan en tvivl, når først døden har pustet én i nakken. Hvis man ønsker at tro på, at alt håb ikke er ude, at der findes opstandelse, så behøver man ingen anden grund end evangeliernes beretninger om, at det er sket før. Sådan én kan vi høre på søndag, hvor det handler om en enke fra Nain, der fik sin døde søn tilbage i levende live."

 

Søndag den 13. oktober 2019
17. søndag efter trinitatis 
Ved Eva Birgitta Heyn

"For en del år siden ved en fødselsdagsfest fik jeg temmelig uventet hæderspladsen ved siden af værten. Dér sad jeg så og vidste, at pladsen forpligtiger. Der er uskrevne regler for, hvad man skal gøre – og heldigvis havde jeg medbragt en lille, kort tale, jeg kunne holde. Jeg fulgte festens uskrevne regler og forsøgte at leve op til min hædersplads.

At få den bedste plads er en ære og ikke en ret. Det er ikke noget, vi som gæster kan forvente eller kræve. I en tid, hvor vi alle iscenesætter os selv ved enhver given lejlighed for at få den bedste plads i andres øjne, er det dejligt at lytte til den kommende søndags tekst. Her deltager Jesus selv i en fest og iagttager netop de mennesker, der gerne vil mase sig frem til de fornemmeste pladser ved bordet. Men Jesus bryder de uskrevne regler ved denne fest, og sådan får vi et helt andet syn på de faste pladser ved bordet. 

Kom på søndag i din lokale kirke og find ud af, hvad der skete ved denne fest, og hvad Jesus gjorde."

 

Søndag den 20. oktober 2019
18. søndag efter trinitatis
Ved Marlene Ringgaard Lorensen

"Skal vi elske os selv for at kunne elske andre? Nogle gange synes manglende selvværd at blive en stopklods for at kunne give os hen til den anden. Andre gange forguder vi kæresten, barnet eller vennen på en måde, som truer med vores egen selvudslettelse.

'Du skal elske din næste som dig selv'. Sådan lyder Jesu opfordring i det, vi kalder 'det dobbelte kærlighedsbud'. Næstekærlighedsbuddet sidestilles med opfordringen at 'elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind'. Kom i kirke på søndag, hvis du vil høre mere om forholdet mellem kærligheden til Gud, os selv og vores næste."

 

Søndag den 27. oktober 2019
19. søndag efter trinitatis 
Ved Kathrine Asklund Brorsen

"Omsorg er 'når den for tiden stærke hjælper den for tiden svage', sagde tidligere biskop Jan Lindhardt. Kom og hør, hvad Jesus siger om håb og livsmod, i kirken på søndag."

 

Søndag den 3. november 2019
Allehelgen 
Ved Anne Louise Hanson

"Allehelgens søndag er den dag på året, hvor vi ikke bare mindes vore døde, men også deler erfaringen af, at livet til tider er en skrøbelig størrelse. Fordi livet både giver og tager. Netop derfor skal vi også høre Sophus Clausens ord om 'at selv i mørke har vi roser'. For selv i mørket er vi båret af Guds lys og løfterige fremtid."

 

Søndag den 10. november 2019
21. søndag efter trinitatis 
Ved Mette Marie Trankjær

 

"Hver morgen i løbet af ugen står vi op til dårlige nyheder. Det gode har dårlig presse. Hvorfor mon? Når vi nu i den grad længes efter at elske og leve? 

Søndag morgen står vi altid op til den gode nyhed, at Gud både vil og kan tale ind i vores fortvivlelse og længsel. Denne søndag møder vi en fortvivlet far, der længes efter, at hans søn skal leve - og det sker. For når Jesus taler, ligger ingen af os for døden, vi ligger alle for livet. Tro din længsel mere end din fortvivlelse!"

 

Søndag den 17. november 2019
22. søndag efter trinitatis 
Ved Henrik Gade Jensen

"Der blæste en voldsom stormflod ind over Lolland og Falster en novemberdag i 1872, og mange druknede.

I København blev digteren H.C. Andersen påvirket af situationen. Han skrev: 'Hvorfor lader Gud så mange drukne i de kolde bølger? Har vi ikke en god Gud?'

Hvis Gud skulle have indrettet verden uden vejrlige forandringer, uden hav og uden himmel, så havde det været en gold, ubeboelig planet.

Sådan er verden, og det skal vi lære at leve med. Vi lærer i stormen og naturkatastrofen også at glemme os selv og se forbindelserne. Katastroferne kan også bringe noget godt frem hos mennesker, nemlig offerviljen og storsindet. Gud er ikke skyld i ulykken – men Gud er tilstede hos os og imellem os. Også i stormvejr."

 

Søndag den 24. november 2019
Sidste søndag i kirkeåret 
Ved Marianne Gaarden

"Vi kan gå til gudstjeneste, bede bønner og synge salmer. Men forholdet til vores Gud bliver afspejlet i forholdet til vores medmennesker. 

'Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig,' siger Jesus i søndagens tekst. Det er altså en klar og utvetydig opfodring til os om at gøre noget for dem, der har brug for vores hjælp. Og brug for hjælp, det har de mennesker, der forfølges på grund af deres tro. Derfor samles vi i Maribo Domkirke på søndag klokken 10 til en forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne."

 

Søndag den 1. december 2019
Første søndag i advent 
Ved Hans Maaløe

"På søndag hører vi om, at Jesus vender hjem til sin hjemby, men ikke bliver anerkendt dér. Han blev født i en stald, det svarer vel til i dag at være født under en motorvejsbro eller i et af egnens forladte huse.

Jesus var ikke anerkendt af sine egne naboer, og måske har vi danskere også hørt historierne om ham i så mange år, at han heller ikke rigtig er anerkendt her.

For hvad skal vi egentlig med ham? Eller er det ham, der skal noget med os? Det skal det handle om på søndag."
 

 

Søndag den 8. december 2019
Anden søndag i advent 
Ved Susanne Oxholm Bay Jacobsen

"Det handler ikke om oliepriser og indkøb hos købmanden i søndagens tekst om de tåbelige og kloge brudepiger, men om vi er vågne! Hører vi kaldet eller går vi sovende gennem livet.

Vi er alle sammen inviteret til Guds fest, spørgsmålet er bare om vi tager imod invitationen, lever vi bevidst, har vi øje for Gud kærlighed og hans indvirken i vores liv? Det er temaet på søndag i kirken."


 

Søndag den 15. december 2019
Tredje søndag i advent 
Ved Dan Kofoed Månsson

"Det er fantastisk, når folk overholder det, de lover. Ingen har nogensinde lovet os så meget som Gud. Og ingen kan overholde disse løfter som Gud. 

Det oplevede en præst ved navn Zakarias, som vi skal høre om i kirken på søndag. Han brød ud i glædessang, som om han havde vundet i Lotto. Han sang om sin nyfødte søn, Johannes, og om drengens fætter, som snart skulle fødes i en stald i Betlehem. Fætteren fik navnet Jesus, og det løfte, som Gud havde givet flere tusinde år tidligere om en frelser, der skulle komme til jorden, blev nu opfyldt.

På søndag skal vi høre mere om Zakarias' sang, der handler om krybben og korset. Sikke en fætter, hans søn fik, og sikke et budskab, han bragte med sig til verden. Der er meget at glæde sig over i denne tid. Vi nærmer os julen med hastige skridt."

 

Søndag den 22. december 2019
Fjerde søndag i advent
Ved Eva Birgitta Heyn

Forleden blev mit barnebarns øjne store, da han modtog sin adventsgave. Det var nu ikke gavens indhold, men indpakningspapiret og båndet, som var det mest interessante. Indholdet kunne forældrene beholde.

Der er noget dragende ved det knitrende og farvestrålende gavepapir, som gemmer på den gave, der endnu ikke er åbnet. Det samme gælder julegaven, som du skal give eller modtage. 

Fjerde søndag i advent hører vi om gavepapiret. Det levende gavepapir. Lyder det underligt? Vist er gavepapiret sært, det kradser som kamelhår og dufter af honning, og barfodet står det midt i Jordanfloden og døber mennesker, som strømmer til, fordi de vil ændre deres liv. Det er Johannes Døberen, som er pendanten til mit barnebarns spændende gavepapir, og ham kan du høre om på søndag, hvor det er fjerde søndag i advent. Det er Johannes, der fortæller os om den gave, der er på vej. For det er snart, meget snart. Det er næsten og lige før. Julens største gave skal snart åbnes, og det er Johannes, som er det papir, der gemmer på gaven til dig og mig og viser vej til dens indhold.

 

Tirsdag den 24. december 2019 
Juleaften
Ved Jesper Vigant

Man siger, at julen er hjerternes fest, at julen primært er forbundet med kærlighed og tryghed og fred og godt samvær mellem mennesker i lune og hyggelige stuer. En tid, hvor vi mennesker burde vise os fra vores bedste og varmeste side. Man skal imidlertid ikke være blevet ret gammel, før man erfarer, at julen og juledagene desværre også nu og da kan være alt muligt andet. Juletravlhed og stress, ensomhed, sorg, store forventninger til hinanden, der alt for let skuffes, osv. – og så er det, at alt andet end julefreden får lov at sænke sig over os.

Det er dog så dejligt, når julefreden for alvor indfinder sig, de år hvor det måtte ske. Men hvad er julefred? Ufred i sjælen kan være så mange ting. Det behøver ikke at være direkte uvenskab eller dårlig stemning. I det forgangne år har jeg eksempelvis mistet min kære mor, og det er første gang, jeg og mine nærmeste nu skal undvære hende juleaften. Er det ufred? Nej, vel ikke direkte, men indirekte vil der i år ikke sænke sig helt samme ro og fred over mig i julen, som sidste år, hvor hun sad med omkring bordet. Det ved jeg…

Det er prisen for at have elsket, at man også mister. Det er bare min historie, og sådan nærmer vi os alle julen hvert år med hver vores bagage fra det forgangne år. Temaet for min juleprædiken i år bliver kort og godt: Julefreden. 

 

Onsdag den 1. januar 2020
Nytårsdag
Ved Henrik Gade Jensen

Ved nytår tager vi hul på et nyt år. Vi skal skrive 2020, det er dejligt nemt at sige: tyve-tyve. I de foregående år siden årtusindskiftet har der været mange ”2020-planer”, og så må vi i år se, om de kommer til at holde.

Det gør de nok ikke.

Man skal være varsom med at planlægge for meget, men tage livet som det kommer, dag for dag, år for år, årti efter årti. Man skal leve som om, hver dag er den sidste, men arbejde for at det skal stå i 100 år.

Nytårsdag i kirken hører vi, at Jesus lærer os at bede. Han lærer os en bøn. Sådan skal vi bede. Og den bøn kender vi næsten alle sammen i dag. Det er Fadervor. Tænke sig, at vores bøn Fadervor stammer direkte fra Jesu egen mund. Tættere på Jesus kommer vi ikke.

Jeg plejer denne søndag at afspille Fadervor på aramæisk, smukkere bliver det ikke. Gå ind på Youtube og søg Lords Prayer Aramaic. Og lyt. Det er saligt.

 

Søndag den 5. januar 2020
Helligtrekongers søndag
Ved Jeppe Sørensen

Vi bruger udtrykket ”jeg har set lyset” om private åbenbaringer, om et glimt ind i det hinsides, som kun jeg har fået. Det handler om noget, som det kun er mig, der har set. Men at se lyset fra Gud, julelyset, er ikke noget, man er alene om. Det har meget at gøre med vores forhold til hinanden. I kirken er det på denne søndag stadig jul. Der er lys i træet og stjerne i toppen. Vi kalder dagen helligtrekongers søndag; men i den bibelteksten, der bliver læst højt fra Matthæusevangeliet, står der ikke noget om at være konger. Der står kun om disse tre hellige konger, at de var vise mænd fra Østerland, formentlig datidens astrologer.

I kirken er der ikke nogen, der har patent på ”at have set lyset”, det er fælles og tilgængeligt for alle dem, der medvirker til, at flere mennesker ser lyset i det daglige, ser det almindelige liv som en gave. Det er dejligt med stjernestunder, og sådan én har juleferien forhåbentlig været for de fleste. Måske har vi fået nogle gode gaver; men hverdagene er jo dem, der er flest af. Kom derfor i Tingsted Kirke søndag formiddag – kirkens hverdag – og se lyset, ikke blot på træet, men i den hverdag, vi nu bærer julen ud i og ind i.

 

Søndag den 12. januar 2020
1. søndag efter helligtrekonger 
Ved Jesper Bacher

Vi kan tørste efter meget. Vi kan tørste efter vand, en iskold øl eller et perlende glas champagne. Vi kan også tørste efter sejr, efter kærlighed, efter mening. Hvordan slukker vi så vores tørst? Med den første slags tørst er det ret enkelt, med den anden slags tørst er det straks sværere. Der er vand i hanen, men sejren og kærligheden er ikke nødvendigvis lige om hjørnet. Og hvad med tørsten efter mening?

I den bibeltekst, vi skal høre på søndag, siger Jesus, at han kan give levende vand, og den, som drikker af det vand, skal aldrig i evighed tørste. Jesus påstår med andre ord, at der er en tørst så dyb, at den kun kan slukkes af ham. Hvad vi end ellers drikker fysisk og åndeligt, så bliver vi tørstige igen.

Den, som ikke drikker, dør af tørst, men Jesus vil, at vi skal drikke os til evigt liv hos ham. Selv om Jesu taler om vand, fås der overhovedet ikke stærkere sager, og alt andet er vand ved siden af det levende vand. Kom i kirke på søndag og drik dig fuld - altså af glæde.

 

26. januar 2020
3. søndag efter helligtrekonger
Ved Torben Elmbæk Jørgensen

Tro kan få mennesker til at gøre de mest utroligste ting, for eksempel at krydse Atlanten i en robåd. Men tro er også en besværlig størrelse. Som det er med de bedste ting i livet, er troen ikke noget, vi kan måle og veje.

Det at tro vil sige, at man forventer sig noget. Det er en usynlig kraft, som sammen med håbet og kærligheden er blandt vores livs stærkeste kræfter – også selvom de ifølge videnskaben slet ikke er til. Men uden disse tre visner livet, det kender de fleste nok til. Man kan måske godt leve et liv uden tro, håb og kærlighed, men det er ikke et liv, der er værd at leve.

Vi forventer at få løn efter vores indsats. Jesus fortæller i teksten, som vi skal høre i kirken på søndag, om en træt tjener, som efter en udmattende dag i marken kom hjem til sin herre - blot for at blive sat til at lave mad til ham. Først senere måtte tjeneren selv spise. Han fik ingen ros, for han gjorde blot hvad han skulle, mente arbejdsgiveren.

Er det ikke uretfærdigt? Nej, for pointen er, at vi skal gøre det, vi er sat til, i vores eget livs tilfælde elske vor næste uden at forvente en masse ros for det.

Troen er en gave, som man selv skal pakke ud. Vi pakker gaven ud, når vi elsker vores næste, og når vi finder glæde og tryghed i troen. Det er vores pligt – men også det, der gør livet værd at leve.

 

2. februar 2020
Sidste søndag efter helligtrekonger
Ved Hanne Lund

Forleden da jeg var i Netto, stod der en meget høj mand uden for døren. Han solgte hjemløseavisen. Jeg så ham og gik forbi.

I butikken fik jeg puttet det i kurven, jeg skulle have, og manglede kun grapesodavand. Ud for stedet, hvor sodavandet var, stod der en meget høj palle med nogle andre slags sodavand. Så jeg strakte mig for at nå dem, jeg skulle have - men kunne ikke nå. Imens gik flere af butikkens ansatte forbi – uden at de så, hvordan jeg bøvlede med at nå op. Til sidst henvendte jeg mig til en af de ansatte og bad hende om at hjælpe mig. Vi stod nu to personer og masede med at nå de pokkers sodavand, da der lige pludselig kom en lang arm hen over hovedet på os og rakte ind over pallen og tog en six pack til mig. Det var manden, der solgte hjemløseavisen. Hjælpen kommer nogle gange fra en helt anden kant, end man havde regnet med.

På søndag er det diakoniens dag. Diakoni betyder det at hjælpe sine medmennesker. Derfor vil dagens tekst nogle steder, bl.a. i Rødby Kirke, være skiftet ud med fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Det jeg oplevede i Netto er netop det, som den historie fortæller os; at vi skal gøre det samme som samaritaneren – hjælpe mennesker i nød.

9. februar 2020
Søndag septuagesima
Ved Ida Støckel Rolle

Der findes en klub, som de fleste af os bliver medlem af tidligt i livet. Vores forældre og andre mennesker, som er med til at forme os, indlemmer os velmenende i klubben. Vi kunne kalde den for ”De ordentlige folks klub”. Her hersker der leveregler som ”kom altid til tiden!”, ”overhold dine aftaler!” og ikke at forglemme ”lad aldrig nogen kunne sætte en finger på din indsats!”

Når man er med i klubben er det let at rynke på næsen af alle dem, som falder uden for – dem, som kommer for sent, træder ved siden af eller satser alt - sætter pengene på den forkerte hest og står tilbage uden en øre på lommen.

På søndag hører vi, at Gud ikke vil, at vi fedtspiller med vores liv som medlemmer af ”De ordentlige folks klub”. Vi skal ikke grave os ned og tænke små tanker om livet, medmennesket og Gud. Vi skal derimod turde at lade modet og tilliden løbe af med os, og vove alt, både i forhold til vores medmennesker, vores nærmeste og Gud. Vi fejler sikkert, og vi træder uden tvivl ved siden af, for sådan er det med vores liv. Men vi har lov at tro, at skulle vi smide alt andet over bord, så mister vi aldrig Guds kærlighed.

 

16. februar 2020
Søndag seksagesima
Ved Mette Marie Trankjær

Når vi møder modstand eller vores kræfter kommer til kort, kan det ske, at vi vender os mod Gud. Jeg kalder det ambulancekristendom; det at hive Gud ind fra højre, når man har brug for ham.

Vi søger Gud ved livets grænser eller i overgangssituationer. Det kan være ved fødslen, når vi døber det nyfødte barn, eller ved døden, når vi begraver vores kære, og så ved livets andre overgange: Fra barn til voksen, når vi bliver konfirmeret, eller ved overgangen fra singleliv til ægtestanden. Lidt ængsteligt forsøger vi at reservere en plads til Gud, dér ved grænserne, sådan lidt på sidelinjen. Han må godt være der som et sikkerhedsnet.

Men er det sådan, det er?

Kan leret sige til den, der former det: ”Hvad er det, du laver?”

Kan mennesker, der er skabt af Gud, frit vælge at henvise ham til udkanten vores liv, eller gemme ham hen med mølkugler og bare tage ham frem fra gemmerne, når vi synes, vi har behov for det, fordi det endelig går op for os hvor alting kommer fra og er på vej hen? Vi prøver, men Gud insisterer konstant på at være midt i vores liv.

På søndag skal vi høre om gudsriget, der bliver beskrevet som et sennepsfrø, der, når det er sået, vokser til en kæmpestor plante. Det er både forkert og spild af liv udelukkende at tale om gudsriget som noget, der er på den anden side af menneskelivets grænse. Vi må tale om det som noget, der er her og nu, i menneskelivets midte. Gudsriget er ikke bare i kirken på toppen af bakken i byens udkant, ved grænsen til vores liv. Gudsriget er plantet midt iblandt os.


23. februar 2020
Fastelavns søndag
Ved Kasper Michael Høyer

Da jeg boede i København, var der ikke mange tiggere, men der sad en på Strøget og solgte roser og tiggede. Der gik et rygte om, at han i virkeligheden havde en villa på Strandvejen! Det passede nok ikke, men det var en fascinerende tanke, at han i virkeligheden var rigere end de fleste af dem, der gik forbi.

Helten i den historie, vi skal høre i kirken på søndag, er også en tigger, der får Jesus til at standse op på vejen til Jerusalem og høre hans bøn.

Tiggere har en særlig plads hos Jesus. Han har også sagt: Salige er de fattige i ånden og de, som hungrer og tørster.

Det er ikke rart at være fattig eller tigge, de fleste vil undgå det for enhver pris. Megen angst og flugt, meget praleri skyldes sikkert, at vi føler en fattigdom indeni, som vi ikke kan holde ud.

I det guddommelige perspektiv har vi mennesker al mulig grund til at tigge om barmhjertighed, der er bare mange, der ikke gør det og ikke ser den mulighed.

Men helten og rollemodellen for os på søndag er en tigger: Han beder om barmhjertighed, og han får den.

 

1. marts 2020
Første søndag i fasten
Ved Anders Martin Lauritsen

Vi er godt i gang med fastetiden. Og netop det ”at faste”, har vi alle nogle associationer til. Når jeg nævner ordet ”faste”, om det er i den kirkelige undervisning eller generelt, så siger mange: Ja, det er jo det muslimerne gør. Men når jeg så siger, at netop faste har vi også i kristendommen, så bliver mange overraskede. For den bruger vi jo egentlig ikke, selvom den måske kunne gavne på nogle områder. 

Måske behøvede det ikke handle om mad og drikke, men i stedet andre ting. Sociale medier eller andet, som vi bruger utallige timer på. Denne søndag handler det om magt. Ikke blot om hvem der bestemmer, men også om alle de ting, der har magt over vores liv. De ting vi giver magt; jobbet, mobiltelefonen, kalenderen. 

Ting kan tage magten i vores liv. Men magt er ikke kun af det onde, for den gode magt sker, når man har en opgave eller en bestemt sag. Men hvad med magt for magtens skyld? Denne søndag handler det både om magthavere og tjenere.

 

8. marts 2020
2. søndag i fasten
Ved Dan K. Månsson

Det er sjældent, at kirkegængere råber i kirken. Som regel forløber en gudstjeneste fredeligt, nærmest med ro. Men vi mennesker har det ikke altid fredeligt inden i. Vi kan af og til se fortvivlelsen i hinandens øjne, når vi er blevet sårede eller hvis der sker ulykkelige ting i vores liv. Så får vi en lyst til at råbe, og kommer vi langt nok ud, råber vi også i afmagt. 

På søndag skal vi høre om en far, der i desperation råber på hjælp til sin syge søn. Ingen har hidtil kunnet hjælpe ham. Men pludselig er der hul igennem, da han spørger Jesus, som svarer: ”Alt er muligt, for den der tror.”

Alle, som har haft ubærlig lidelse tæt inde på livet, kender til den opslidende spænding mellem tro og tvivl, mellem håb og fortvivlelse. Hvis ikke vi tror på miraklet, hvis vi opgiver håbet, så har vi intet at holde fast i.

På søndag ser vi nok vores egen afmagt i øjnene, men vi skal også høre om ham, som kender vores smerter, hører vores bønner og tager imod os.

 

15. marts 2020
3. søndag i fasten
Ved Henrik Gade Jensen

Jesus var ikke på Facebook, men han vidste alligevel godt, hvordan løgn i form af sladder, overdrivelse og mistanke kan florere mellem mennesker. Og dog, måske kan man godt sige, at Jesus var på Facebook, for intet ansigt er mere kendt end hans. Jesus så det som sin opgave at stoppe al løgn og bagvaskelse ved at stille sig selv til rådighed som syndebuk. Så bliver vi andre frie.

Når vi bagtaler, sjofler og sladrer om andre, går vi ondskabens ærinde. En lille uskyldighed kan blive til hetz og forfølgelse, og selv en velment information kan misforstås.

Djævelen er ikke en person med hale og horn, men det djævelske er løgnen, vi alle momentvis kommer med, når vi tier stille i stedet for at sige sandheden, og når vi taler andre efter munden i stedet for at sige, hvad vi mener.

På den store bane er vi djævlens småbørn, når vi undlader at sige tingene, som de er, fordi vi er bange for at krænke andre, fordi vi frygter at blive hængt ud, eller fordi det bare er nemmere at tie stille. Det resulterer i mange problemer, som først erkendes, når de ikke mere kan løses. Djævelen er snedig. Så med Jesus i hånden skal vi lære at tale mere sandhed.