Velkommen til Lolland-Falsters Stift, Pernille! Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund?

Jeg er vokset op i et kulturkristent hjem, hvor dåb, konfirmation, vielse og begravelse i kirken var en naturlig del af familiens liv. Men vi var også en sportsinteresseret familie, så fritiden blev oftere brugt på stadion eller træningshallen end på kirkebænken.  

Min vej til præstegerningen har ikke været lige. Jeg har arbejdet som mellemleder og med projekter i nogle af Danmarks største private virksomheder. Sideløbende uddannede jeg mig inden for coaching og psykoterapi, og det var under psykoterapeutuddannelsen, at jeg begyndte at gå i kirke. Her fandt jeg en ro, jeg ikke tidligere havde kendt.  

Min søgen efter svar på tro, liv og mening førte mig videre til teologien. Jeg har aldrig fortrudt det valg, og nu glæder jeg mig over at kunne tage både min teologiske uddannelse og mine erfaringer fra et andet arbejdsliv med ind i præstegerningen.  

Hvorfor er valget faldet på netop Lolland-Falsters Stift?

Jeg har kun søgt embede i Lolland Falster Stift. Efter min præstepraktik hos Beth Marie i Birket præstegård i 2024 har jeg ikke været i tvivl om, at mit højeste ønske var at blive præst på Lolland. Jeg følte mig virkelig godt tilpas i de små landsogn, og så kan jeg bare godt lide lollikker. Det er gode folk. Jeg har også familiemæssige rødder på Lolland. Min oldemor og oldefar var fra Bandholm og jeg husker mine besøg hos min oldemor fra min barndom. Min mormor er nu også begravet i familiegravstedet på Bandholm Kirkegård. Når den tid kommer, håber jeg selv at få plads ved siden af dem med udsigt over Smålandsfarvandet. Min farfar var fra Nykøbing F. og gennem hele min barndom tilbragte jeg i skolesommerferierne hos min farmor og farfar i Marielyst. Hele min familie på min fars side har sommerhuse der.  

At komme hjem er måske for meget sagt – men jeg har altid elsket at være her. Derfor har Lolland-Falster været mit klare førstevalg.  

Hvilke tanker har du gjort dig om at skulle begynde som kirkebogsførende sognepræst i Sydlollands Pastorat?

Jeg er begyndt med både glæde og respekt for det ansvar, der følger med embedet. Der er meget at lære, og min første opgave er at lytte og lære mennesker, traditioner og arbejdsgange at kende.  

Fra mit tidligere arbejdsliv har jeg erfaringer med ledelse, samarbejde, konfliktnedtrapning og med at følge projekter fra idé til gennemførelse til døren. De erfaringer tager jeg med mig, samtidig med at jeg er bevidst om, at præsteembedet er noget andet og mere end en projekt- og ledelsesopgave.  

For mig er kaldet til at være præst både personligt og forpligtende over for menighederne. Jeg skal forkynde evangeliet, være tilstede for mennesker og være med til at vedligeholde og opbygge menighederne. Det vil jeg gøre i et godt og tillidsfuldt samarbejde med dem jeg deler opgaven med.

Det betyder meget for mig, at præstegerningen ikke kun udfolder sig i kirkerummet, men også i mødet med mennesker i deres hverdag – hvad enten jeg besøger slagteren i Holeby eller henter chokolade hos Otto, eller lige når ind og møde folk og hente en sandwich på den Flyvende Tallerken mellem to gudstjenester om søndagen – eller som jeg oftest gør handler i Rema 1000 eller Lidl. Jeg har  allerede fået invitationer til guidede by- og kirketure, værtshusbesøg og et besøg på havnen. Jeg nåede også at melde mig ind i Rødby Motionscenter,  inden jeg dagen efter brækkede min lilletå på en flyttekasse. Men der vil jeg gerne i gang, og jeg håber også at finde tid til strik, badminton, vinterbadning, svømning, orgel- og korkoncerter, museumsbesøg og meget, meget mere.  

Jeg vil gerne tage del i livet her, selvom jeg allerede kan mærke, at det er et travlt liv at være landpræst.  

Jeg glæder mig meget til at lære sognene at kende og deres traditioner at kende og hvordan jeg sammen med menighedsrådene, medarbejdere, kolleger og frivillige kan bidrage til kirkelivet her – og ligeledes i nabosognene – Jeg underviser blandt andet også konfirmander sammen med min søde kollega Anne-Marie i Maribo, hvilket jeg også nyder og glædes over.

Er der noget særligt, du vil fokusere på i dit embede?

Jeg vil gerne være en åben og imødekommende præst, som mennesker i alle aldre og livssituationer kan henvende sig til. Det er vigtigt for mig at være tilstede, dér hvor mennesker mødes, og samtidig have blik for dem, der står udenfor fællesskabet eller let bliver overset.  

Jeg lægger vægt på at bevare de kristne traditioner og ritualer og samtidig være åben over for, hvordan kirken kan være nærværende i lokalsamfundet i dag. For mig handler det ikke om at forandre for forandringens skyld, men om at lytte til mennesker, der bor her, og sammen finde gode veje for kirkelivet.  

Jeg håber at kunne bidrage til levende, åbne fællesskaber, hvor der både er plads til dem, der er fortrolige med kirken, og dem der kommer med nysgerrighed, spørgsmål eller tvivl.  

Som den ene af to præster i Sydlollands Pastorat er det vigtigt for mig at være præst for hele pastoratet i samarbejde med min kommende nye kollega. Jeg håber, at vi kan blive til glæde og gavn for både hinanden og menighederne.  

Hvad er folkekirkens vigtigste opgave i dine øjne?

Folkekirkens vigtigste opgave er i mine øjne at forkynde evangeliet og være tilstede for mennesker. For mig hænger de to ting tæt sammen. Det, vi forkynder i kirken, skal også komme til udtryk i den måde, vi møder hinanden på i ord og handling.  

I mine øjne skal kirken give plads til livets store spørgsmål og være et sted hvor mennesker kan komme til med både glæde, sorg og tvivl. Gennem gudstjenesterne, ritualerne og den personlige samtale kan kirken give ord og rum til noget af det, der kan være svært at stå alene med.  

Samtidig skal kirken i mine øjne have blik for dem, der let bliver overset. Den skal ikke blot samle dem, der allerede føler sig hjemme, men også være åben for dem, der endnu ikke oplever sig selv som en del af fællesskabet.