Velkommen til Lolland-Falsters Stift, Benedikte. Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund?

Jeg er vokset op i Idestrup på Sydfalster. Efter studentereksamen flyttede jeg til København og har siden boet mere end 34 år på Sjælland og Fyn. Jeg har haft en ”præst i maven” siden min praktik som præst i Sakskøbing i 1989, selv om vejen først gik over en cand.mag. i dansk og religionsvidenskab og en uddannelse som folkeskolelærer.

Du har jo allerede været i gang siden i sommers, men hvorfor er valget faldet på netop Lolland-Falsters Stift?

Jeg havde brug for at ”vende hjem” – simpelthen! Men valget handlede også om den virkelig gode fornemmelse, jeg fik under et besøg i stiftet med pastoralseminariet: Her virkede trygt og godt at være. Da embedet i Kettinge blev slået op i foråret 2026, faldt hjemlængslen derfor sammen med følelsen af at have fundet det rette sted.

Hvilke tanker har du gjort dig om at skulle være præst i Kettinge-Bregninge Sogn?

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville være ”landpræst”. Jeg elsker at tale med mennesker – ved købmanden, i grusgraven og til arrangementer, gudstjenester og kirkelige handlinger. Jeg møder en kæmpestor åbenhed og imødekommenhed. Særligt ved bisættelser har det rørt mig dybt at se, hvor mange der viser omsorg for de efterladte ved at møde op. Det giver mig en stærk fornemmelse af sammenhold og af kirken som samlings- og holdepunkt for mange. Det er noget af det, jeg elsker ved at være præst her.

Er der noget særligt, du vil fokusere på i dit embede?

Jeg vil arbejde for, at vejen til kirken og præsten føles naturlig og tryg – også for dem, der ikke har det store forhold til kirken. Måske gør min baggrund som folkeskolelærer mig særligt optaget af de unge mellem 15 og 25 år: Hvordan kan kirken få større betydning i deres liv, og hvordan kan de få lyst til at bruge den mere? Det er et langt, sejt træk, men jeg tror på perspektiverne – både for de unge og for kirken.

Hvad er folkekirkens vigtigste opgave i dine øjne?

For mig er folkekirkens vigtigste opgave at formidle evangeliet om Jesus Kristus som hele verdens frelser, så det fortsat er vedkommende i menneskers liv. Evangeliet står fast og skal ikke tilpasses verdens skiftende krav – og heldigvis for det! Netop det uforanderlige er trygt og frisættende i en verden, hvor det indimellem er svært at finde fodfæste. Vores formidling af evangeliet  skal derimod udvikle sig. Vi skal turde afprøve nye formater, som nutidens mennesker kan se sig i og finde ro i.