Debatindlæg: Åndelig oprustning? Ja tak – men den kommer ikke af ingenting

Danmark skal opruste. Over de næste ti år skal der bruges omkring 350 mia. kr. på militæret. Samtidig lyder der fra politisk hold et ønske om, at også folkekirken skal bidrage til en såkaldt åndelig oprustning.

Lad mig allerførst sige – at det synes jeg er en alle tiders idé. Mere åndelighed, mere fokus på bærende værdier, tydeligere kristendom – altså ”Åndelig oprustning! Ja, tak!”

I kirken taler vi om Gud som den, der skaber alting af ingenting. Men i samfundet gælder: Intet kommer af ingenting.

Vi kan ikke opruste åndeligt, hverken i folkekirken eller som samfund i øvrigt uden at det koster noget. Ligesom ingen jo ville have fantasi til at forestille sig, at en militær oprustning kan ske gratis.

I disse måneder skal folkekirkens biskopper blive enige om en såkaldt præstefordelingsmodel. Det gør de med nogle års mellemrum. Ud fra grundigt drøftede kriterier bliver de enige om, hvordan folkekirkens præsteressourcer skal fordeles. Hvis vi taler i militære termer, kunne man vel sige, at de bliver enige om folkekirkens styrkemål for den næste årrække.

I årtier har præstefordelingsmodellen betydet, at folkekirken bid for bid har flyttet præsteressourcer fra de tyndere befolkede områder til de store vækstområder omkring landets største byer. År for år har det betydet, at præstestillinger er blevet færre og smurt tyndere og tyndere ud i folkekirkens yderområder.

For bagved de gentagne drøftelser af de folkekirkelige ”styrkemål” ligger den realitet, at folkekirken på området for præstestillinger ikke er ”Herre i eget hus.” For antallet af præstestillinger i folkekirken bestemmes nemlig ikke af folkekirken, men af folketinget, da antallet af præster er lovbestemt til 1.892,8 som folkekirke og stat betaler i fællesskab samt 101 som folkekirken betaler selv.

Derudover har velstående sogne og provstier i en årrække haft mulighed for, for lokale midler at ansætte præster – i alt omkring 245 præster svarende til 145 årsværk. Men den mulighed er nu stoppet.

Nu skal biskopperne så fordele stillinger igen. Vi kan ikke i de tyndere befolkede dele af landet nedlægge flere præstestillinger. Hvis vi stadig skal være en folkekirke med tilstedeværelse lokalt og ikke bare sende en præst ud fra nærmeste provinsby, så må nedlæggelsen af præstestillinger i folkekirkens yderområder stoppe.

Der er ingen tvivl om, at i de områder af Danmark, hvor befolkningstallet vokser, dér har vi i folkekirken brug for flere præster.

Men folkekirken er også en landsdækkende kirke. Derfor kan løsningen ikke blot være at flytte præster fra de tyndere befolkede egne til de store byer. Samtidig vil vi meget gerne opruste åndeligt, og der er jo også politikere, der synes vi skal missionere osv.

Kære folketingspolitikere: Hvis I ønsker åndelig oprustning i Danmark, må I også give folkekirken mulighed for at bemande derefter.
Åndelig oprustning kommer – ligesom militær oprustning – ikke af ingenting.

Lad os kunne ansætte de præster vi har brug for til at løfte både den opgave vi er sat her for, såvel som den I gerne vil have vi løser.