Samarbejde mellem menighedsråd i Lolland-Falsters Stift og Gulborgsund Kommune om skovrejsning på kirkejorder

Forurening og CO₂ respekterer som bekendt ikke landegrænser – eller sagt på en anden måde: klimakrisen er et fælles anliggende, som ikke alene kan bekæmpes nationalt. Men også lokalt, meget mere lokalt, er der gevinster at hente ved at arbejde sammen.

I slutningen af 2023 besluttede Guldborgsund Kommunes Økonomiudvalg at rejse skov på flere kommunale arealer for at reducere kommunens samlede CO₂-udledning. De fire områder, som til og med udgangen af 2024 blev benyttet til landbrug, ligger i henholdsvis Øster Toreby/Sundby, Horbelev, Nysted og Sakskøbing og udgør i alt lidt over 17 hektar.

Når der plantes skov på arealerne, vil det helt konkret fortrænge cirka 325 ton CO₂ årligt fra atmosfæren. Men kommunen ville gerne have omlagt et endnu større areal, faktisk hele 25 hektar om året de kommende år, og kiggede derfor på det GIS-kort, som Folkekirkens Grønne Omstilling (FGO) har udarbejdet og stillet gratis til rådighed for andre.  

Et GIS-kort er et digitalt analyse- og visualiseringsredskab, som kan give overblik over data med en geografisk relation – i det her tilfælde arealer, som egner sig til omlægning til skov – og kortet viste, at flere sogne havde nogle egnede kirkejorder, som de lejer ud til konventionelt landbrug.

Bredt og grønt samarbejde

I et samarbejde med Klimaskovfonden og Guldborgsund Kommune faciliterede Folkekirkens Grønne Omstilling (FGO) herefter et skovrejsningsinspirationsmøde mellem tre sogne i Lolland-Falsters Stift og kommunen.

Til mødet havde FGO havde også inviteret Klimaskovfonden, den lokale repræsentant for Den Grønne Trepart samt en ekstern omlægnings- og treparts-konsulent.

”Det handler basalt set om at sætte de rigtige mennesker sammen i samme rum, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.

”Kommunen vil gerne have jord, de kan bruge til skov. Sognene har jord og vil også gerne være klimavenlige, men er afhængig af de indtægter, som de får ved at leje jorden ud til landmænd. Klimaskovfonden har, efter folkekirken er kommet med i Den grønne trepart, penge til omlægning. Så der er altså en god chance for, at man kan lave et samarbejde, hvis man sætter dem sammen,” forklarer Jesper Rønn Kristiansen.

Menighedsrådene skal tro på det

Afgørende er det dog, at sognene tror på fornuften og gennemførligheden i projekterne, og derfor var også inviteret en omlægningskonsulent med, som kunne fortælle om fx mageskifter af jord samt kassereren fra Græse Sogn ved Frederikssund, hvor de har omlagt kirkejord til skov for nyligt.

”Jeg kan godt forstå, at menighedsrådene har nogle spørgsmål, som de gerne vil have besvaret og betrygges i, før de går i gang med en omlægning. For dem handler det jo om indtægter, som de fx skal bruge til at vedligeholde en præstegård eller kirken. Derfor er det alle tiders med både en ekstern fagkonsulent og en menighedsrådskollega, som selv har prøvet det, siger Jesper Rønn Kristiansen.

Et af de tre sogne, Nysted Sogn, har, som direkte konsekvens af mødet, allerede indgået et samarbejde om at rejse skov på 18,5 hektar af deres kirkejord i 2027 – et område som svarer til 36 fodboldbaner. Sognet får selve plantningen af skoven, hegning etc. finansieret af Klimaskovfonden.

Merete Bandak fra menighedsrådet i Nysted Sogn forklarer dog, at selvom Klimafonden dækker hovedparten af udgifterne ved at omlægge kirkejorden til skov – så er det ikke alle udgifterne.

”Vi bruger firmaet Dalgas, som er ejet af Hedeselskabet. De står for at ansøge om puljemidler hos Klimaskovfonden og for at anlægge selve skoven og vedligeholde den i de første to år. Og det skal de selvfølgelig have betaling for. Og vi går også glip af den forpagtningsafgift, som vi tidligere har modtaget for at leje jorden ud. Så det går altså ikke helt op. Det er faktisk ikke helt let at overskue, men vi springer ud på det dybe vand og håber, at der bliver taget højde for de manglende indtægter, når der næste gang skal ske tildeling af ligningsmidler, siger Merete Bandak og understreger, at forventningen er, at omlægningen ikke vil belaste kirkekassen.

Samarbejde er vejen frem - for alle parter

De to andre menighedsråd, som var med til mødet, overvejer stadig, om de kan se sig selv i en aftale, og måske vil det først kræve et mageskifte, hvor kommunen køber den egnede jord af sognet, og så sælger dem et tilsvarende areal, som de kan leje ud. Men uanset, hvordan det ender, er det allerede en stor succes, og et forbillede for fremtidige samarbejder, mener Jesper Rønn Kristiansen og fortæller, at et lignende stort samarbejde kom i stand sidste år i Haderslev Kommune.

”Jeg er helt sikker på, at denne type samarbejde er vejen frem. Både for kommunerne som skal nå deres klimamål og for de sogne, som gerne vil bidrage til den grønne omstilling og større biodiversitet, men som er nervøse for deres økonomi,” siger han.

Anne-Louise Lopez Bøttger-Rasmussen, Klimakoordinator i Guldborgsund Kommune, er også meget glad for samarbejdet med sognene.

”Kommunen har brug for at samarbejde med andre lodsejere for at nå vores kilmamål, og der er sognene med deres kirkejorder jo oplagte samarbejdspartnere,” siger hun og lægger vægt på, at man alene med det ene samarbejde med Nysted sogn allerede har nået årsmålet på 25 hektar.

”Men vi skal jo nå 25 hektar hvert år, og vi vil derfor meget gerne have endnu flere sogne med. Kommunen kommer også meget gerne ud og deltager i menighedsrådsmøder og fortæller om, hvad et samarbejde kan,” siger hun.