Fortsæt til hovedindholdet
27. maj 2025

En revision af menighedsloven bliver snart sendt i høring. Biskop Marianne Gaarden opfordrer alle menighedsråd i stiftet til at afgive høringssvar. 

Det skal være mere attraktivt at være medlem af et menighedsråd. Det er målet med de anbefalinger styregruppen for projektet ”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet,” i april afleverede i en rapport til kirkeminister Morten Dahlin.

Styregruppen bestod af repræsentanter for alle folkekirkens parter og By-, Land- og Kirkeministeriet, og anbefalingerne om enklere regler, mere samarbejde og flere frivillige i folkekirken skulle danne grundlag for en politisk aftale om en ny menighedsrådslov.

Rapportens anbefalinger samler sig om tre hovedemner:

  • Mere professionalisering i ledelsen med ekstra fokus på arbejdsmiljø, og et tættere samarbejde mellem folkekirkens to ledelsesstrenge. Der er lagt op til obligatorisk uddannelse og mulighed for uddelegering af opgaver,
  • Mindre administrativt bøvl for menighedsrådene, blandt andet ved at det meget debatterede forslag om at flytte ansvaret for tjenesteboliger og jorde til provstiet, samt et tættere samarbejde om økonomistyring i provstiet.
  • Klare og enklere regler for valg og organisering af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd for at styrke det lokale kirkelige demokrati. Samtidig bliver der flere muligheder for samarbejde og for at inddrage frivillige.

Nu, en måned efter anbefalingerne blev afleveret til kirkeministeren, er folketingets partier blevet enige om en aftale, der skal danne grundlag for en ny menighedsrådslov. 

Ændringer i forhold til anbefalingerne

Nu, en måned efter anbefalingerne blev afleveret til kirkeministeren, er folketingets partier blevet involveret og 10 partier er enige om en aftale, der skal danne grundlag for en ny menighedsrådslov. Anbefalingerne fra styregruppens rapport er blevet ændret lidt. 

Hvor anbefalingerne lagde op til, at præstegårde med tilhørende landbrugsejendomme og jorde som udgangspunkt skulle overføres til provstiudvalgene, giver den politiske aftale nu mulighed for, at et budgetsamråd kan beslutte, at de forbliver hos menighedsrådene. Det åbner for lokale hensyn og fleksible løsninger.

I den politiske aftale er man også nået frem til, at funktionsperioden for menighedsråd fortsat følger kirkeåret – og ikke som anbefalet flyttes til 1. januar.

Desuden er der ændringer i forhold til skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet. Beslutning skal træffes på to ordinære møder med 2/3 flertal, hvor 2/3 er til stede efter et mæglingsforløb.

Endelig adskiller aftalen sig også fra anbefalingerne i forhold til fastsættelse af antal valgte menighedsrådsmedlemmer. Ifølge aftalen skal menighedsråd fremover bestå af mellem 5-10 medlemmer afhængigt af antal folkekirkemedlemmer, med mulighed for at vælge ét ekstra medlem.

Den politiske aftale skal nu fremsættes som egentligt lovforslag og ryger derefter i høring. Høringsperioden bliver højst sandsynligt hen over sommeren, og det forventes, at de endelige lovforslag fremstilles i folketinget i efteråret.

Biskop Marianne Gaarden opfordrer alle menighedsråd i stiftet til at afgive høringssvar.

Fakta

Om rapporten

Rapporten er resultatet af projektet "Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet", der blev sat i gang af kirkeminister Morten Dahlin i 2024.  

Den bygger blandt andet på en omfattende brugerundersøgelse blandt menighedsrådsmedlemmer i hele landet samt resultaterne fra folkekirkens store arbejdsmiljøundersøgelse.

Rapporten er udarbejdet af en bredt sammensat styregruppe med repræsentanter fra biskopperne, stiftskontorcheferne, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den Danske Præsteforening, kirkefunktionærernes organisationer og ministeriet.

 

Læs sammenfatning af rapporten

Læs hele rapporten

Fakta

Processen på vej mod ny menighedsrådslov:

  1. Styregruppen fremlagde sine anbefalinger i en rapport i april.
  2. Rapportens anbefalinger behandles i Folketinget.
  3. Regeringen og de politiske partier indgår en aftale i maj, hvor fire emner blev tilpasset.
  4. Lovforslaget kommer i høring, og alle menighedsråd opfordres til at afgive høringssvar. Hørringsperioden er endnu ikke offentliggjort. Når høringsfasen begynder og vi ved mere, så skriver både vi og Landsforeningen for menighedsråd og informerer nærmere om, hvordan man afgiver høringssvar.
  5. Loven vedtages. Det sker sandsynligvis i efteråret, hvor den også vil træde i kraft fra.