Boganmeldelse: "Æslet fortæller den største historie" af Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær

Jeg har altid elsket børnebøger, fordi de i lige så høj grad fortæller gennem billederne, som teksten. Det skal gå op i en højere enhed for at det bliver en god bog.

Det synes jeg er lykkes for Kim Fupz Aakeson og Signe Kjærs andet bind om æslet.

Forsiden er prydet af Jesus på føllet, der riderne ind i Jerusalem. Både føllet og Jesus smiler og de er omkranset af palmegrene og blomster. Selve forsiden er der så meget liv i.  

Og det fortsætter inde i bogen. Vi hører om Æsel som har fået sit Føl. Æsel kan ikke svare på alle de spørgsmål som føl stiller. Føl spørger: Hvad er der med ham der Jesus? Og Æsel svarer: Han er Guds søn, men kalder sig menneske-søn, så han er vel begge dele.

Det er den mest enkle og ligetil formulering af tonaturslæren, uden at skulle gå i dybden med hvordan det mon kan være eller om hvad vi som æsler eller mennesker så ellers kan tænke om det.

Sådan fortsætter det. Blandt andet svarer Æsel at nogen hader Jesus, fordi de frygter, at han tager, hvad der er deres og giver til de fattige.  

Føl bærer Jesus ind i Jerusalem og de fine illustrationer viser en glad nærmest jublende Jesus blandt smilende folk. Vi hører om at dem der hader, ham også venter, men de er ikke til at finde i mængden. Der er ingen sure miner. Men du ser efter. Kan man finde de onde blandt de gode?

Føl og Æsel oplever Judas gå ud af huset, men de oplever også at føle sig magtesløse, selv om de ikke kan lide at Judas forråder. For hvad kan æsler gøre? Skryde?  

De ser Jesus bære korset til Kraniehøjen og forarges over, at de læsser på ham som et æsel.

Sammenligningen giver stor forståelse for ethvert menneskes afmagt og for at den lidende Kristus er en identitetsmarkør. Illustrationen med tornekronen er både vemodig og smuk. Hverken Æsel eller Føl kan udholde at se det ske.

De bærer hans døde krop til hulen, hvor stenen lukker åbningen, så de vilde dyr ikke kan komme til ham.

De følger Maria Magdalene om søndagen, fordi de skal være med til at trække stenen fra, så Maria kan give Jesus en ordentlig begravelse.  

Og så bruges illustrationen til at fortælle om mødet mellem den opstandne og Maria. Som læser åbner du simpelthen bogens foldede sider, så Jesus står omgærdet af lys mens fugle i alskens farver flyver mod ham. Det er både påske og pinse i ét.  

Og først til slut får vi at vide at Æsel var med i stalden en julenat, men at det nu er Føl der vil fortælle sine føl om sin historie. For sådan er det med historier, der er værd at fortælle.  

Jeg vil også læse denne børnebog igen og igen. Den har mange lag i både ord og billeder. Den tager sin læser og tilhører alvorligt. Det er forkyndelse ikke kun for børn.  

Så hermed anbefalet.  

Lill Arendt Hemmingsen, sognepræst