Fortsæt til hovedindholdet
6. november 2026

Vi søger en præstegårdskonsulent for landbrug pr. 1. januar 2027 

Lolland-Falsters Stift søger til besættelse pr. 1. januar 2027 en præstegårdskonsulent for landbrug. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2030. Stillingen er en bibeskæftigelse.

Profil

For at komme i betragtning som præstegårdskonsulent for landbrug kræves det, at man har en landbrugsfaglig uddannelse som agronom eller lignende. I stedet for at ansætte en person som præstegårdskonsulent, kan vi vælge at indgå aftale med et landbrugsrådgivningscenter om, at varetage funktionen som stiftets præstegårdskonsulent.

Opgaver

Opgaverne indebærer råd og vejledning til menighedsråd, provstiudvalg og stift efter anmodning om forpagtningsaftaler og rettigheder i tilknytning hertil samt om andre dispositioner over præstegårdsbrug, herunder om køb, salg eller leje af fast ejendom samt om opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger eller vedr. servitutter på en ejendom. 

Du skal som præstegårdskonsulent efter anmodning afgive erklæringer i sager, der vedrørende ovenstående områder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som præstegårdskonsulent ikke må påtage dig projekteringsopgaver for menighedsråd indenfor det stift du er ansat, med mindre stiftet undtagelsesvis godkender det.

Det praktiske

Som præstegårdskonsulent virker du, som rådgiver for de kirkelige myndigheder efter reglerne i:

  • Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 955 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter, klik her
  • Kirkeministeriets cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter, klik her
  • vejledning nr. 9789 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsulenter klik her

Sundheds- og Kirkeministeriet har i oktober 2026 fremsat høring om ændring af bekendtgørelsen, cirkulæret og vejledningen om folkekirkens konsulenter. Det forventes at ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2027. Formålet med ændringerne er at sikre, at folkekirkens konsulenter fremover også skal inddrage relevante miljø- og klimamæssige hensyn, hensyn til bæredygtighed og biodiversitet i deres rådgivning.

Der indføres således bestemmelse om, at folkekirkens konsulenter skal rådgive om relevante miljø- og klimavenlige samt bæredygtige løsninger, når de rådgiver de kirkelige myndigheder samt afgiver erklæringer.

Honorar

Honoraret udgør pr. 1. januar 2026:

  • Rådgivningssager i henhold til § 8 i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter: 1.236 kr. pr. time.
  • Erklæringssager i henhold til § 7, stk. 1, i cirkulære nr. 9779 af 6. oktober 2009 om fællesinstruks for folkekirkens konsulenter: 1.854 kr.pr. erklæring.

Honoraret tillægges feriegodtgørelse på 12,5%, mens der ikke skal tillægges moms.

Satserne reguleres årligt pr. 1. januar.  

Ansøgning

Ansøgning med bilag sendes til Lolland-Falsters Stift på lfstift@km.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til kontorchef Lene M. Krabbesmark på tlf.nr. 54 84 07 09 eller chefkonsulent Trine Frydkjær Paulsen på tlf.nr. 54 84 07 08.

 

Ansøgningsfristen udløber den 1. december 2026.

Samtaler afholdes torsdag den 10. december 2026.