Biskoppens månedshilsen
maj 2025
Dåbsritualet er til eftersyn. Der er selvsagt teologiske overvejelser, men også pædagogiske og kommunikative hensyn af tage. Jo flere, der giver deres besyv med, jo bedre vil udgangspunktet for det videre arbejde med en eventuel fornyelse af dåbsritualet være, når høringsperioden med årets udgang udløber.
Kære alle
Hver år bliver ca. 40.000 mennesker døbt i folkekirken, og mange flere deltager som dåbsgæster eller vante kirkegængere. Børn i kirken inviteres til at komme helt frem til døbefonten for at se, det lille (eller store) dåbsbarn få vand på hovedet. Præsten slår korsets tegn for dets ansigt og bryst, og menigheden hører ordene om, at Gud i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb, ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Et levende håb? Det har vi vel alle brug for i denne tid med kriser og krige tæt på i vores bevidsthed. De samme ord lyder også ved kisten, når vi tager afsked med vores kære. Vi lever vores liv spændt ud fra vugge til grav med et levende håb. Der er altså mere at sige om vores liv, end at vi fødes og dør. Men hvad forstår man egentlig ved et levende håb?
Den tidligere og nu afdøde sognepræst i Idestrup på Falster, Benedikte Knudsen gav for mange år siden sit bud på det levende håb ved en gudstjeneste, hvor der var barnedåb. Hun pegede på en snoet bort langs døbefontens kant og sagde, at den lignede en navlestreng. I dåben får vi en navnestreng til Gud, hvorigennem vi får både den nødvendige åndelige næring og kan komme af med vores åndelige affald (syndernes forladelse). Ordene i både dåbs- og begravelsesritualerne er poetiske og åbne for fortolkninger, og hver især danner vi vores billeder og forståelse af ordene.
Derfor afføder det forståeligt nok stor debat, når eller hvis ritualerne skal ændres. I øjeblikket bliver dåbsritualet livligt debatteret. Nogle mener, at der absolut intet må ændres i det nuværende ritual, mens andre mener, at det er helt forældet og bør opdateres. Baggrunden for debatten er den nyligt udgivne midtvejsrapport fra den dåbskommission, som kirkeministeren nedsatte i 2023 på biskoppernes opfordring. I begyndelsen af april blev der udsendt samtalemateriale til alle menighedsråd og præster om en eventuel ændring af dåbsritualet.
At det skaber stor debat, når det drøftes, om noget skal ændres i den folkekirkelige liturgi, er ikke nyt. Det nye er imidlertid den åbne proces, hvormed alle – gejstlige som læge medlemmer – inviteres til at deltage i debatten om de fremlagte forslag. Som det fremgår af forordet i rapporten, præsenteres der ikke tre færdigt gennembearbejdede dåbsritualer, som man skal vælge imellem. Derimod præsenteres tre forskellige modeller, der er tænkt som et oplæg til en samtale om, hvordan ét nyt dåbsritual eventuelt skal se ud.
Jeg vil derfor opfordre alle til at drøfte de forskellige modeller ved sognearrangementer, menighedsrådsmøder og afprøve dem lokalt. Det er vigtigt, at ALLE kommer til orde, både dem, der kun kommer i kirken ved de kirkelige handlinger, og de faste kirkegængere, der søndag efter søndag lytter til dåbsritualet, kirkefunktionærerne, menighedsrådsmedlemmerne, frivillige og præsterne. Der er selvsagt teologiske overvejelser, men også pædagogiske og kommunikative hensyn af tage. Jo flere, der giver deres besyv med, jo bedre vil udgangspunktet for det videre arbejde med en eventuel fornyelse af dåbsritualet være, når høringsperioden med årets udgang udløber. Først i 2027 afsluttes dåbskommissionens arbejde og et eventuelt nyt ritual autoriseres af kongen.
Du kan læse mere om de tre modeller, midtvejsrapporten og selve dåbskommissionens arbejde, samt hente inspirationsmateriale og afgive høringssvar her: Dåben til eftersyn - Temaer - Site.
God fornøjelse.
Marianne Gaarden, biskop