Biskoppens månedshilsen 
juli

Sommeren står for døren og forude venter en tiltrængt ferie for de fleste af os. Det er tiden, hvor vi skal trække stikket, tillade os selv at holde fri og ikke hele tiden være on-line for at tjekke mails, nyheder eller de sociale medier. Vi skal overvinde det ubærlige faktum, at vi rent faktisk godt kan undværes i de uger, vi holder ferie. I stedet får vi muligheden for at være ånd-line. Mon ikke der er mange, der trænger til en pause efter en lang og intens periode, hvor alt det, vi har skulle forholde os til, nærmest har holdt i kø?

Jeg skal spare jer for den lange opremsning af udvalgsarbejder i folkekirken, der har landet en rapport, man med fordel kan sætte sig ind i. Nye medlemmer af menighedsrådene har skullet lære folkekirken at kende indefra, og måske er posterne blevet fordelt på nye måder. Og så der jo også alle de mange lokale gøremål og opgaver, der skal løftes. Dertil kommer den store verden, der via nyhedsstrømmens gule blinkende bjælker og informationer om kriser og kaos, lægger beslag på vores opmærksomhed. Der er næppe brug for flere ord herom.

Derimod vil jeg gerne slå et slag for nødvendigheden af at give sig selv en pause fra arbejdet, bekymringerne og nyhedsstrømmen. Vores hjerner ikke er designet til konstant at være i proces. Hjernen har brug for pauser og hvile for at fungere optimalt. De konstante krav om at kunne multitaske, bearbejde informationer og løse problemer fører nemt til nedsat koncentrationsevne, dårligere hukommelse og stor træthed. Ligesom kroppens muskler har brug for at restituere efter træning, så har vores hjerne også brug for hvilepauser for at lade op igen.

At holde pauser er ikke kun en fysisk nødvendighed, men også en åndelig nødvendighed. Også Jesus holdt pauser, hvor han trak sig tilbage for at være alene og bede til sin far. En gudstjeneste, en god roman eller en gåtur i naturen kan bidrage til den tiltrængte pause fra arbejdet og fra skærmen. En pause, der skaber rum til åndelig fordybelse, refleksion og taknemmelighed.

I farten kan vi så nemt komme til at overse alle de gode ting, der rent faktisk også sker omkring os. Skaberværket der giver os smukke og lyse sommernætter. Mennesker, der bevarer deres omsorg for andre, når livet er svært. Et venligt smil og en udstrakt hånd – og måske er hånden din? For sommerferie tilbyder os en kærkommen pause fra hverdagens travlhed, hvor vi får mulighed for ikke bare at være opmærksom på os selv og vores egne behov, men også på vores omgivelser. Og det heldige paradoks er, at livet også bliver bedre for os selv, når vi er der for andre. 

Jeg ønsker alle en velsignet og fredfuld sommerferie.

Venlig hilsen

Marianne Gaarden, biskop