Fortsæt til hovedindholdet
5. august 2025

Biskoppens månedshilsen
august 2025

Midt i den til tider heftige debat om de forandringer, som en lovændring kan medføre, så er det værd at huske, at de største forandringer som oftest kommer ind ad bagdøren. Opretholdelse af status quo vil også medføre store forandringer, simpelthen fordi samfundet forandrer sig.

Kære alle

Man siger ofte med et glimt i øjet: ”at meget kan man byde mennesker – undtagen én ting – forandringer.” Men forandringerne kommer, uanset om man ønsker dem eller ej.  

I min tidligste barndom havde min mormor og morfar en telefon med et håndsving, der hang på væggen. Ved at dreje på håndtaget kunne man ringe til centralen og fortælle, hvem man gerne ville tale med. ”Jamen jeg har lige set hende køre forbi på cykel, så hun er ikke hjemme lige nu”, kunne damen på centralen så for eksempel svare. Da telefoner med drejeskive kom, kunne man selv ringe direkte. Senere kom telefoner med trykknap og indbygget hukommelse, så telefonen kunne huske de vigtigste telefonnumre. Det var stort dengang, men i dag kan de færreste huske 10 telefonnumre – nogle gange end ikke deres eget nummer.  

For 150 år siden fandtes der ikke en eneste telefon i landet. I dag er der ikke længere mange fastnettelefoner tilbage, men ifølge Danmarks Statistik findes der knap syv millioner smartphones i Danmark, og voksne bruger i gennemsnit fem til syv timer foran en skærm om dagen, og de unge bruger endnu flere timer. Telefonen er blot et eksempel på en udvikling, der forandrer vores samfund i et accelererende tempo – men, der var ingen, der spurgte os, om det var en udvikling, vi ønskede.  

Kigger vi på samfundsudviklingen på Lolland-Falster er indbyggertallet reduceret med knap en tredjedel siden anden verdenskrig. I kender alle fortællingen om de små lokalsamfund, der skrumper, med alle de konsekvenser det har for indbyggerne. Det giver sig selv, at det også en udvikling, der er kommet, uden nogen er blevet spurgt. Sådan er det med langt de fleste forhold, der radikalt forandrer vores liv. De vigtigste forandringer i livet, sendes ikke i høring. Det er blot noget, der sker.  

Nu har By-, Land- og Kirkeministeriet så sendt ikke mindre end to lovforslag, der indebærer strukturelle forandringer for folkekirken i høring med svarfrist senest den 25. august. Det ene omhandler forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, og det andet omhandler finansiering af folkekirkens fællesopgaver. Begge lovforslag er blevet lystigt debatteret hen over sommeren. Nogle mener, at nogle af forslagene er alt for vidtgående, mens andre mener, at de slet ikke er vidtgående nok. Man har også fra forskellige sider af kirkelivet hævdet, med en vist ret, at menighedsrådene burde have haft længere tid til at diskutere lovforslagene.  

En del af forslagene er imidlertid ikke helt så nye. I det år jeg blev født, 1964, nedsatte den daværende kirkeminister, Bodil Koch, en strukturkommission, der skulle kigge på både menighedsrådenes organisering og den økonomiske udligning. Det var nødvendigt med kirkelige reformer i takt med samfundsudviklingen, blandt andet på grund af den betydelige forskydning af befolkningen fra land til by, argumenterede kirkeministeren. Loven skulle tilpasses udviklingen både strukturelt og indholdsmæssigt. I kommissionens rapport fra 1971, (der hed Folkekirken i det moderne samfund) blev det blandt andet foreslået, at provstierne skulle løfte flere opgaver for menighedsrådene. Den gang som nu affødte det megen debat.  

Min lille fortælling om barndommens telefoner er blot for at minde om, at midt i den til tider heftige debat om de forandringer, som en lovændring kan medføre, så er det værd at huske, at de største forandringer som oftest kommer ind ad bagdøren. Opretholdelse af status quo vil også medføre store forandringer, simpelthen fordi samfundet forandrer sig. Derfor er opgaven for den lovgivning, der skal understøtte folkekirkens liv og vækst, altid at tilpasse sig udviklingen i det omkringliggende samfund. Selvom vi ikke selv styrer de store forandringer i samfundet, skal det ikke afholde nogle fra at give deres mening til kende. Jeg vil derfor opfordre alle til at afgive høringssvar – læs mere om hvordan du gør det her og nedenfor.  

Rapporterne kan findes i fuld længde nedenfor, og du kan læse om, hvad lovforslagene om ny menighedsrådslov går ud på her: Ministeriet sender to nye forslag i høring - Landsforeningen af Menighedsråd.  

Fortsat god sommer.

Venlig hilsen

Marianne Gaarden, biskop

Høringssvar - sådan gør du

Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet sendes til km@km.dk med angivelse af sagsnr. 2025 – 4679.

 

Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov sendes til km@km.dk med angivelse af sagsnr. 2025- 5593.