Til præsterne
Præsternes klumme i Folketidende 2021

Præsternes klumme i Folketidende 2021

Hver fredag bringer Folketidende den korte klumme "Hvad skal det handle om i kirken på søndag", hvor stiftets præster på skift sætter nogle få ord på, hvad den kommende søndags tekst og prædiken byder på. Læs alle klummerne her

1. januar
Nytårsdag
Af sognepræst Kasper Michael Høyer

“Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.” Det er nytårsdags ultra-kortfattede evangelietekst.

I år lander det i en ophedet debat omkring omskæring, som har kørt i lang tid i de danske medier: Hvad skal det gøre godt for at pine nyfødte drengebørn og lave et overflødigt og uopretteligt indgreb på deres små kroppe, som jøder og muslimer gør? Det er der mange, der virkelig ikke bryder sig om, og debatten går på, om man skal forbyde omskæring, i det mindste indtil drengen er 18 år og selv kan bestemme.

Når man nu ikke selv er jøde eller muslim er det, set herude fra, et irrationelt og unødvendigt indgreb, for ikke at sige overgreb. Men spørgsmålet er, om et samfund, hvor en alt for renskuret rationalisme og humanisme blev eneste norm, og alt andet blev forbudt, ville være til at holde ud at leve i for nogen?

Jeg tror det ikke. Mennesket er ikke 100 procent rationelt, for at sige det mildt, og derfor er kultur, religion og menneskenes verden i det hele taget det heller ikke, selvom nogen måske kunne drømme om, at det var sådan. Men altså ikke jeg.

Hvorom alting er, så blev Jesus efter jødisk skik omskåret på ottendedagen og fik sit navn. Sådan gør jøder det altså stadig den dag i dag, i andre kulturer gør man det på andre måder, men fælles er vist, at kort tid efter, at et barn bliver født, omskærer vi det, døber det, eller gør noget andet ved det. Vi kalder folk sammen, viser barnet frem, giver det et navn og lægger det hele på Facebook. Så er det blevet indlemmet i kulturen/religionen/fællesskabet, det er blevet et fuldgyldigt medlem af menneskenes verden.

Det er det, der er pointen med nytårsdags korte evangelium, at Jesus blev indlemmet i menneskenes verden. Det er, uanset om man bliver omskåret eller ej, ikke en renskuret, men en barsk verden, langt fra Paradis og fuld af konflikt.

For Guds Søn kan det kun ende på en måde, når han er trådt ind i denne verden, og for hans vedkommende kan man sige, at omskærelsen er et forvarsel om det, der skal ske senere.

Men det, at Gud gav sin Søn, at Gud gav sig selv, til menneskenes blodtørstige verden, er jo så også det mest enestående tegn på hans kærlighed til os! Og det er et håbets tegn for verden. Gud er trådt ind i denne verden. Det er han for at helbrede den, og han gør det ved at ofre sig selv.


3. januar
Helligtrekongers søndag
Gudstjenester aflyst
 

10. januar
Første søndag efter helligtrekonger
Af Mogens Winther Hvidring

Jesus har selv været barn, men hvordan mon hans barndom så ud? Den er som en lukket bog for os. Vi hører til jul om hans fødsel, men derfra springer historien ca. 30 år frem til hans dåb som voksen - med én undtagelse:

Da Jesus - næsten - havde konfirmationsalderen, var han med sine forældre i templet i Jerusalem, som man gjorde dengang. Da blev han så opslugt af at snakke med præsterne, at hans forældre måtte bruge tre dage på at finde ham. Da de fandt ham, undrede Jesus sig bare over, hvorfor de ledte efter ham, da han jo var i sin faders hus.

Så han var faktisk igennem en slags konfirmationsforløb oppe hos præsterne – endda med en anelse større begejstring end almindelige konfirmander. 

Det er godt at lære, og især at lære om Guds store gerning: At han har skabt os, at han elsker os og at han vil frelse os. Og det er at begejstres og tænke: Her er godt at være! Her har jeg hjemme – i min faders hus.