Stiftsgrænser
Urbaniseringens konsekvenser for folkekirken
Da den kristne kirke blev opbygget i 11-1200-tallet, boede 80 procent af befolkningen på landet. I dag er det omvendt. Kun 12% bor på landet, mens 7 procent bor i landsbyer med færre end 1.000 indbyggere. Men middelalderkirkerne står, hvor de blev bygget – på landet – og udtages kun yderst sjældent af kirkedrift. Hvis de gør, er de automatisk fredet og kan ikke nedtages, og fredningsbestemmelser gør det også vanskeligt at bruge dem til andre formål. Kirkenedlæggelser og nedtagninger var derimod almindelige i perioder af middelalderen og renæssancen, særligt i tiden efter reformationen i 1536, hvor klostrene, kapellerne og mange hospitaler mistede betydning og funktion.
En almindelig årsag til nedlæggelse var et begrænset befolkningsgrundlag, der medførte manglende tiendebetaling og dermed manglende grundlag for at holde kirken kørende med personale, handlinger og vedligehold. Det lyder jo ret meget som den situation, flere kirker i tyndbefolikede områder står i i dag.
Fem centrale udfordringer
Udfordring 1: Skævhed mellem land og by
Urbanisering har skabt stor ulighed mellem stifter. Fx:
• Morsø Provsti har 17.000 medlemmer og 33 kirker, hvoraf 31 er middelalderkirker.
• Gentofte Provsti har 49.000 medlemmer og 10 kirker, kun én middelalderkirke.
To eksempler fra Lolland-Falsters Stift uddyber udfordringerne:
• Lolland Vestre Provsti har 18.000 medlemmer og 31 kirker, alle fra middelalderen. Det giver i gennemsnit 582 medlemmer pr. kirke, og menighedsrådene har en meget tung byrde ift. vedligehold og økonomi.
• Falster Provsti har 32.000 medlemmer og 34 kirker, alle middelalderkirker. Provstiet er præget af en aldrende befolkning og lav tilgang af frivillige og præster, hvilket forstærker det demografiske og organisatoriske pres.
De befolkningstynde stifter står med større vedligeholdelsesbyrde og lavere skatteindtægter per kirke.
Udfordring 2: Præstefordeling
Folkekirken har ca. 1892,8 statsligt finansierede præsteårsværk. Dertil kommer ~150 lokalfinansierede primært i byerne. Det er uholdbart at man hvert 5. år skal flytte rundt på præstefordelingen. Hidtil har de rige sogne kunnet "købe sig til" ekstra præster, mens landstifter presses. (OPDATERES)
Udfordring 3: Middelalderkirkerne
Ca. 1.700 af 2.350 kirker er fra før 1536. Vedligehold og drift af disse ligger ofte i stifter med få ressourcer. Udgifterne æder budgetterne, og opgaverne overgår frivillige menighedsråds kapacitet. Lolland-Falster Stift alene rummer omkring 100 middelalderkirker, hvilket er en af de højeste koncentrationer i landet i forhold til befolkningens størrelse.
Udfordring 4: Fællesfondens pressede økonomi
Fællesfonden udgør 13 % af den samlede folkekirkelige økonomi og dækker bl.a. it, uddannelser, og nye fællesprojekter. Dens økonomi har ikke fulgt med velstandsstigningen i samfundet.
Udfordring 5: Uklar rollefordeling og styringsstruktur
Der er overlap og uenighed om roller mellem menighedsråd, stifter og ministerium – fx i forhold til ejerskab og drift af kirker, der tages ud af brug.
Hvor store er stifterne?
| Stift | Befolkning | Medlemmer | Medlemsprocent |
| Aalborg | 533.178 | 428.690 | 80,4 % |
| Viborg | 417.382 | 338.603 | 81,1 % |
| Aarhus | 784.045 | 654.357 | 83,5 % |
| Ribe | 360.864 | 321.566 | 89,1 % |
| Haderslev | 489.456 | 369.634 | 75,5 % |
| Fyens | 507.349 | 386.549 | 76,2 % |
| Roskilde | 756.430 | 563.407 | 74,5 % |
| Lolland-Falster | 98.472 | 76.544 | 77,7 % |
| Helsingør | 1.060.314 | 657.005 | 62,0 % |
| København | 870.479 | 461.464 | 53,0 % |
Største stift (befolkning): Helsingør. Mindste: Lolland-Falster. Laveste medlemsandel: København. Kilde FUV pr. 1. januar 2025.
Hvad betyder det i praksis?
Et for lille stift risikerer:
- Økonomisk skrøbelighed
- Administrative spidsbelastninger
- Vanskeligheder med at tiltrække personale
- Urealistisk mange bygninger per økonomisk enhed
Et for stort stift kan opleve:
- Tab af nærvær og identitet
- Kompleksitet i ledelse og relationer
- Mindre fleksibilitet
Hvor stor skal et stift være?
Et idealstift:
- Har en balanceret medlemsbase (300.000+)
- Kan aflaste menighedsråd ift. tung bygningsdrift
- Har administrative muskler og kritisk masse
- Kan sikre stabil præstebetjening uden overbelastning
En minimumsstørrelse må formodes at være omkring 150.000-200.000 medlemmer, afhængigt af geografiske forhold og kirkebygningernes antal og alder.