Fortsæt til hovedindholdet

Præstepraktik 

25. - 27. september 2026

Er du teologistuderende, og overvejer du at blive præst på landet, eller overvejer du stadig om præstelivet er den rigtige vej at gå? Så vil vi gerne invitere dig til præstepraktik i Danmarks hyggeligste stift.

Du kan enten bo i vores Pilgrimshus sammen med andre praktikanter eller hjemme hos en af stiftets præster. Du vil møde biskoppen, komme på udflugt, og der vil også være tid på præstens hjemmebane, hvor I kan vende dine tanker om præsteembedet. Til sidst skal du sammen med en af præsterne skrive søndagens prædiken, som du vil stå for.

Interesseret? Så er det nu, du kan tilmelde dig til årets præstepraktik i Lolland-Falsters Stift. 

Præstepraktik 2026

Midlertidigt program

Det endelige program er under udarbejdelse, men weekendens hovedpunkter er følgende: 

 

Fredag 

Kl. 15 mødes vi i PilgrimsHuset i Maribo, hvor vi vil bruge eftermiddagen og lidt af aftenen sammen. Vi skal høre forskellige oplæg, spise sammen og afslutter dagens program med en andagt i Maribo Domkirke. 

 

Lørdag 

Formiddagen står på besøg hos nogle af stiftets præster, og vi slutter weekendens fælles program med frokost. 

 

Lørdag eftermiddag og aften foregår sammen med praktikpræsterne, og vil varierer alt efter hvad der planlægges eller aftales lokalt.   

 

Søndag 

Du skal på prædikestolen ved dagens gudstjeneste, og efter frokost går turen hjem igen. Endelige tidspunkter aftales med praktikpræsten.

Udvalget for planlægning af præstepraktikken:

Sognepræst Birthe Gunhild Friis
Sognepræst Tom Friis
Sognepræst og uddannelseskonsulent Lill Hemmingsen
Provst Johannes Olav Kruse Kristensen
Sekretariatsmedarbejder Marlene Laursen

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til LFSTIFT@KM.DK