Fortsæt til hovedindholdet
Aktuelt 2023
Nyheder

Kom med til webinar om biodiversitet på kirkegården

Kirkegårdene spiller en vigtig rolle i at fremme biodiversiteten - både lokalt og på landsplan. Styrker vi indsatsen i fællesskab, så er det er en gevinst for både naturen, kirken og alle de besøgende, som kommer på kirkegården og går inspireret derfra.

 

Praktiske informationer

Tidspunkt: Onsdag den 1. marts klokken 16:30

Tilmeld dig her: LINK TIL TILMELDING

Om webinaret

Folkekirkens Grønne Omstilling inviterer løbende til webinarer om grøn omstilling i folkekirken.

På webinaret om biodiversitet på kirkegården kan du møde Esben Thusgaard, provst i Aarhus Nordre Provsti, som i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus har fået udarbejdet en rapport om biodiversitet på provstiets kirkegårde. 

Esben fortæller om provstiets vigtige rolle i at fremme biodiversiteten på provstiets kirkegårde og om hvordan rapporten kan bruges af alle både i og udenfor provstiet.
 

Du kan også høre Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Han er ekspert i biodiversitet og fortæller hvorfor og hvordan kirkegårdene spiller en vigtig rolle, når biodiversiteten er under pres.
 

Sidst men ikke mindst deler ledende graver Frank Kirchwehm-Jensen erfaringer fra Søften og Foldby kirkegårde, hvor øget fokus på biodiversitet (bier, selvforsynende skærehave, bibelske planter m.m.) er med til at skabe nye arbejdsgange og trække besøgende til kirkegården.
 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

 

Gratis webinarer om grøn omstilling

 

  • Folkekirkens Grønne Omstilling stiller skarpt på en række emner inden for grøn omstilling i folkekirken. 
     
  • De inviterer eksperter, der deler deres viden og rådgivning på området, og gode folk, der allerede har gjort sig konkrete erfaringer inden for de pågældende emner.
     
  • Tidspunkt og varighed på møderne kan variere alt efter tema. Varigheden vil typisk være mellem 30-60 minutter.

 

Hold dig opdateret og få direkte besked om kommende arrangementer i Folkekirkens Grønne Omstillings nyhedsbrev her.