Grin, sang, god mad og ord til eftertanke: Minihøjskole for ældre er et hit

Af Thomas Godsk Larsen

God mad, spændende foredrag og netværk. Det var, hvad 25 deltagere på minihøjskole for ældre fik tre dage i maj. Ideen fik initiativtagerne på en seniorhøjskoletur i Tisvildeleje, som nogle af stiftets ældre deltog i. Mei Petersen fortæller:

”Vi tænkte, om ikke vi kunne lave noget lignende lokalt, så også ældre, hvor transport og rejsetid bliver en udfordring, kunne deltage. For det, der blev så tydeligt for os, var, hvordan højskole kan pirke til livsglæden, og det er uanset alder! Det ville vi godt dele med flere, også ældre, hvor sygdom og alderssvækkelse kan fylde meget i hverdagen og ofte betyde social isolation.”

En minihøjskole for livsglæden
Mei Petersen, som er formand i Lolland-Falster Stifts Sociale Arbejde, satte sig sammen med en gruppe frivillige fra Sakskøbing, Horbelev, Nykøbing Falster, Rødby sogne og gode folk fra Holeby og Omegns Menighedspleje. Opgaven var at planlægge tre højskoledage med program fra kl. 9.15 til 15.30, og overskriften skulle være ”Livsglæde”. De to første højskoledage blev lagt i forlængelse af hinanden, mens den tredje dag skulle afvikles to uger senere. Snart faldt også finansieringen på plads, da to fonde besluttede sig for at støtte projektet. Deltagerprisen kunne derfor lyde på symbolske 200 kr.

De frivillige kontaktede nu en række ældre mennesker fra hver deres sogn, som de kendte til og ville kunne opmuntres til at deltage i minihøjskole for ældre. De frivillige ville hente og bringe deltagerne hver dag og i øvrigt hjælpe til i løbet af dagene.

Sang, foredrag og en tur i haven
En dag i begyndelsen af maj kunne Jägerhuset ved Christianssæde da slå dørene op for 25 deltagere, hvor den ældste var 92 år:

”Vi var meget spændte, da vi bød velkommen med kaffe og morgenbrød og præsenterede programmet, kursuslederne og deltagere. Snart stemte vi også i med fællessang fra højskolesangbogen, og derfra kørte dagen videre med foredrag om herregården Christianssæde, en tur i haven og et besøg på Stormflodsmuseet i Gloslunde.”

Det var et godt, men tæt program på dag 1, fortæller Mei Petersen, så arrangørerne var ikke mindre spændte, da deltagerne mødte ind på dag 2:

”Al tvivl blev dog gjort til skamme, for det var glade mennesker, der ankom dén morgen, og flere gav udtryk for, hvor meget de glædede sig til dagens program.”

Ud over salmebogen og højskolesangbogen, som var tro følgesvende alle tre dage, var et foredrag om erindring og sansning blandt de mere populære indslag:

”Vi talte om, hvordan dufte fra barndommen kan følge en hele livet, og det var virkelig noget, deltagerne blev optaget af og talte med om.”

Du kan mere, end du tror
Efter den tredje og sidste højskoledag, der blev afviklet to uger senere, var dommen klar for de frivillige og Mei Petersen:

”Det her kan noget, og vi gør det gerne igen!”

Mei Petersen uddyber:

”Vi håber, vi har pirket til lysten til at komme ud blandt andre mennesker på trods af sygdom og alderssvækkelse. Man kan godt deltage i et foredrag i sognehuset eller komme til gudstjeneste i kirken, og der er gode frivillige i og omkring den lokale sognekirke, som gerne hjælper. Vores mål var at vise deltagerne, at man kan mere, end man selv tror. At livsglæde er noget, vi kan opleve hele livet.”

Noget tyder på, at det lykkedes. I hvert fald udbrød en af deltagerne efter sidste dag: 

”Det har været så dejligt, så dejligt. Tiden går alt for hurtigt. Jeg har så meget med hjem.”