Efter dispensation til omlægning af gudstjenester: Sådan er det gået

Af Anne-Sofie Holm

Høje elpriser. Energikrise. Inflation. Lavvande i pengekasserne.

Det var, hvad både landets menighedsråd og mange andre stod overfor i begyndelsen af efteråret. I menighedsrådene betød de høje elpriser mange steder, at bunden på budgetterne nemt kunne slås ud – især hos de menighedsråd, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af op til flere kirker.

Dette var nogle af hovedpointerne i det brev, biskop Marianne Gaarden i slutningen af september udsendte til alle menighedsråd og præster i Lolland-Falsters Stift. Brevet indeholdt en stående dispensation til at ændre på både rammerne for afholdelsen af gudstjenesterne og antallet af gudstjenester i pastorater med flere kirker for at kunne spare på energien. 

Det åbnede muligheden for, at pastorater med flere kirker kunne holde færre gudstjenester, og at man desuden kunne flytte gudstjenesteafholdelsen til lokaler, hvor der i forvejen var opvarmet – eksempelvis konfirmandstuen, kapellet eller sognegården.

Dispensationen løb fra den 1. oktober 2022 til den 1. april 2023.

Nu, hvor vinteren er ved at gå på hæld, fortæller repræsentanter for tre pastorater om, hvordan de har benyttet sig af muligheden for at omlægge gudstjenesterne.

Rødby-Ringsebølle-Nebbelunde-Sædinge Sogne: Dispensationen har været en lærerig forsøgsperiode

I Rødby-Ringsebølle-Nebbelunde-Sædinge Sogne har man benyttet biskoppens dispensation til at føre et ønske, man længe har haft, ud i livet.

”Vi har længe talt om, at vi gerne vil have en anden gudstjenestefrekvens. Ud af vores fire kirker er to af dem lejlighedskirker. Samtidig er der kun 1700 meter mellem de to kirker, der er i drift. En del af de mennesker, der bor i den ene kirkes sogn, bor i udkanten af Rødby by. Så vi har længe ønsket at holde kun én gudstjeneste i pastoratet, og det har ikke kunnet lade sig gøre inden dispensationsperioden.”

Sådan lyder det fra menighedsrådsmedlem Arne Oluf Andersen. Han fortæller, at der i menighedsrådet var bred enighed om at kaste sig ud i forsøget med den ændrede gudstjenestefrekvens i forsøgsperioden, så de kunne prøve det af, inden de indgiver et officielt ønske om at ændre gudstjenestefrekvensen permanent fremover. Og oplevelserne har været overvejende positive, fortæller han:

”Kirkegangen i Rødby er stigende, så det er der, vi har fokuseret gudstjenesterne i forsøgsperioden. Samtidig har vi i Rødby et forholdsvist nyt sognehus, vi gerne vi gøre nytte af, og det giver bedst mening, når gudstjenesterne også finder sted i Rødby. Derudover har vi suppleret med et rimeligt antal andre arrangementer i løbet af ugen. De positive følger kan især mærkes internt, altså i menighedsrådet og personalegruppen. Det skyldes, at vi med dispensationen har haft bedre mulighed for at samle kræfterne, og det har vi virkelig fået noget ud af.”

Radsted Kirke: I våbenhuset får gudstjenesterne et andet nærvær

I Radsted Kirke har man flyttet gudstjenesterne fra kirkerummet til våbenhuset, fordi det var lettere og billigere at varme det op. Det fortæller sognepræst Mogens Winther Hvidring.

”Vi havde menighedsrådsmøde par dage efter brevet fra biskoppen kom. Der talte vi om det, og vi blev enige om, at vi ikke ville flytte gudstjenesterne i Radsted Kirke til et andet sted, fordi det ville indebære en risiko for reduktion i antallet af kirkegængere, når tingene blev normaliserede igen,” siger han.

Derfor flyttede man i Radsted Kirke gudstjenesten til våbenhuset. Her er i forvejen en lang bænk i den ene side, hvor menigheden kan sidde, og i den anden side står et bord med et lille krucifiks, der fungerer som alter. Kirkesangeren og organisten står ved siden af præsten, og på en stol er placeret en salmetavle, så de deltagende kan se, hvad der skal synges.

At flytte gudstjenesterne til våbenhuset gjorde ikke, at der kom flere i kirke, men samværet under gudstjenesten var anderledes:

”Vi er blevet rigtig glade for disse gudstjenester. Der er et helt andet nærvær, og man kan pludselig høre menigheden synge med på salmerne,” fortæller Mogens Winther Hvidring.

Den årlige julekoncert, som kirkesangeren og organisten plejer at holde i kirken, blev også holdt i våbenhuset. Der kom omkring 25 mennesker, og det var smertegrænsen for, hvor mange mennesker, der kunne være i våbenhuset.

”Det er ikke alle steder, man kan gøre det – det kræver et stort våbenhus. Men det giver god mening hos os,” siger Mogens Winther Hvidring.

”Planen er at fortsætte med det, efter biskoppens dispensation udløber, hvis vi kan finde ud af, hvordan vi gør det. Med en uformel gudstjeneste med fire salmer, en læsning fungerer det godt.”

Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat: Menigheden er flittig til at krydse sognegrænser

I Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat har man skåret ned på antallet af gudstjenester. Før dispensationsperioden var der hver søndag to gudstjenester: En fromesse ved 8:30-tiden og en højmesse ved 10-tiden i to forskellige kirker. Siden biskoppen udsendte dispensationen, er fromessen blevet droppet til fordel for højmessen.

”Det har gjort, at vi har fået samling på tropperne,” siger sognepræst Jesper Bacher.

”Det giver mest mening at holde gudstjeneste på de tidspunkter, hvor folk rent faktisk kommer. I vores pastorat er det ved højmessen, der ligger lidt senere på formiddagen end fromessen. Det er ikke fordi, jeg er dovent anlagt og helst vil holde færre gudstjenester – men denne måde at gøre det på svarer til kirkegængernes vaner og ønsker i vores sogne.”

Ved ikke længere at have flere gudstjenester hver søndag, har man i Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat oplevet, at kirkegængerne har samlet sig i den kirke, hvor højmessen har fundet sted. Og selvom højmessen stadig går på omgang mellem pastoratets fire kirker, har menigheden støttet op og har været gode til at krydse sognegrænser for at komme i kirke, fortæller Jesper Bacher.

”Ved kun at holde én gudstjeneste hver søndag har vi kunnet samles om højmessen som den ene og centrale gudstjeneste i pastoratet, og det har fungeret fint. Det har været en rigtig god oplevelse at få samling på tropperne, således bliver vi, som apostlen Paulus siger det, ”opmuntret ved vor fælles tro”. Det giver god mening, at vi kan være flere om gudstjenesten, for derved er vi det, en gudstjeneste skal være: En forsamling om og under Guds ord.”