”Det er en stor gave, at vi her har en domkirke, der fokuserer så meget på arbejdet med børn og unge,” siger stiftets nye præst

Af Anne-Sofie Holm

Velkommen til Lolland-Falsters Stift, Anne-Marie! Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund?

Jeg vidste i en meget tidlig alder, at jeg gerne ville være præst. Min familie er meget naturvidenskabeligt anlagt, og syntes dengang, det var lidt mærkeligt, at jeg ville læse teologi.

I 1994 blev jeg færdig fra pastoralseminariet, efter jeg havde læst teologi på Københavns Universitet.

Mit første præsteembede var i en stilling på Mors i Nordjylland. Det var langt væk fra både venner og familie, der boede i København, men jeg søgte bevidst ud i de små landsbysamfund, midt i naturen.

Efter fem dejlige år på Mors flyttede jeg til en stilling i Vigersted-Kværkeby på Sjælland, hvor jeg var præst i omkring 20 år, inden skimmel i Præstegården førte mig til et vikariat på Sydsjælland, hvor jeg var rigtig glad for at være.

Det passede også fint med mit hus på Lolland, som jeg faldt over i 2020, igen midt i naturen og roen. Jeg er helt igennem et naturmenneske – jeg elsker naturen og har brug for den i mit liv.

Siden jeg blev færdiguddannet som præst har jeg også taget en specialuddannelse i sjælesorg og som retræteleder, og er supervisor i folkekirken.

Hvorfor er valget faldet på netop Lolland-Falsters Stift?

Jeg elsker naturen og den ro, der er det sted, hvor jeg bor. Jeg er faldet utroligt godt til her på Lolland. Jeg har kun mødt smilende og rare mennesker her, og så er det svært ikke at føle sig hjemme.

For mig er det et livsprincip at lade mig føre derhen, hvor vejen nu en gang snor mig forbi, og så lade mig finde mig til rette. Det var også det, der skete her, og det er jeg godt tilfreds med.

Derfor var det oplagt at søge et embede her på Lolland. Og da der så kom en stilling, der centrerede sig om mine specialer – børn, unge og sjælesorg – og hvor der ikke var bopælspligt, var det helt perfekt.

Hvilke tanker har du gjort dig om at skulle begynde som præst i Maribo Domsogn?

I samfundet er der sket en bevægelse, hvor børn og unge bliver bragt til større byer, større skoler og større institutioner. Så det er naturligt, at det er i de større byer, man skal satse på at opbygge et menighedsliv, der fokuserer på børn og familieliv.

En af mine drømme for arbejdet med børn og unge i Maribo Domsogn er at lave arrangementer på tværs af generationer. Eksempelvis kunne vi lave særlige tiltag, der henvender sig til bedsteforældre med børnebørn. Jeg er meget overbevist om, at familier i dag gerne vil gøre og opleve noget sammen. Kirken kan sagtens være en samtalepartner, som folk gerne vil og vægter, men det skal være kirken, der tager initiativet og inddrager – for det med bare at lave en lille plakat om et arrangement og forvente, at kirken bliver fyldt, er ikke nok, når der er så mange andre tilbud.

Derfor er det vigtigt at lære familierne at kende, så de også kender kirken og ved, hvem der er i kirken, for så bliver det meget lettere at nå igennem til dem. Og hvis de kender ansigterne på de mennesker, der står for arbejdet, så gør det det lettere.

Med Maribo Domsogn følger også en masse traditioner og gode ting, der allerede er i gang, som jeg skal træde ind i. Sognet har god kontakt til skolerne i området og har allerede traditioner for mange spændende arrangementer. Domkirken har også nogle helt fantastiske muligheder i kraft af det smukke kirkerum – og musikalske muligheder i samarbejde med børnekoret. Så netop her i Maribo er der rigtig god grobund for mange spændende tiltag.

Alt i alt venter der mig en dejlig, mangfoldig og stor opgave. Jeg kan sagtens sidde med en masse visioner og gode idéer, men det vigtigste er at gøre det skridt for skridt og bygge noget op sammen og ikke prøve at gøre alting på én gang.

Så selvom det kan lyde som en stor opgave, er jeg grundlæggende meget optimistisk.

Er der noget særligt, du vil fokusere på i dit embede?

Jeg er rigtig glad for det embede, jeg har fået, fordi jeg her har meget at gøre med børn og unge. Først og fremmest betyder det meget for mig, fordi dem, der er børn og unge i dag, er folkekirkens fremtid, og de vil   gerne være med til at skabe fremtidens kirke.

I min tidligere stilling lavede vi mange arrangementer for børn og unge, især i samarbejde med organist og børnekor. Måske er noget lignende muligt her i Maribo.

Der er mange aldersgrupper, vi kunne fokusere på, men man kan ikke lave noget for dem alle sammen på én gang. I første omgang arbejder vi med det, der er i gang og det, der ligger lige for – f.eks. babysalmesang, familiegudstjenester, minikonfirmander og selvfølgelig konfirmanderne. Vi vil gerne i gang med et arbejde for unge efter konfirmationsalderen.

I min stilling er jeg desuden 50% studenterpræst for hele stiftet. Det betyder, at jeg i dialog med ungdomsuddannelserne på Lolland-Falster skal afsøge, hvad behovet er rundt omkring. Primært er der efterspørgsel på samtaler, som jeg gerne stiller mig til rådighed for. Forhåbentlig kan vi få nogle samtalegrupper for studerende op at stå. Det handler om at gå ud og møde nogle mennesker og lære hinanden at kende, og så kan vi bygge noget sammen.

Hvad er folkekirkens vigtigste opgave i dine øjne?

Det er ubetinget at forkynde det gode budskab, vi har, i mange sammenhænge og på mange måder. Det er især vigtigt, at vi gør det på mange måder, for man kan ikke forkynde på samme måde til alle. Vi skal bære det med os i alt, hvad vi laver, hvor vi går og står.

Det er også noget af det, jeg synes, folkekirken er rigtig god til: At formidle evangeliet på mange forskellige måder.

Jeg er meget benovet og ydmyg overfor den store opgave, jeg har fået betroet, både generelt i præstegerningen, men også specifikt i denne stilling. Det er en stor gave, at vi her har en domkirke, der fokuserer så meget på arbejdet med børn og unge – det er slet ikke en selvfølge.