Aktuelt 2021
Nyheder

Inspirationskatalog: Dåb er ikke kun for babyer

 

Af Sarah Auken, Helsingør Stift

Tallene viser det – vi har et problem. Og vi bliver nødt til at handle på det. Vi bliver nødt til at vise omverdenen at tumlingedåb findes, og at vi kan holde dåbsgudstjeneste for alle.

Inspirationskataloget er ment som det det er, til inspiration. Til at vælge det ud der giver mening lokalt.

Vi ved alle, hvad der vil have gang på jorden i de lokale sogne. Sådan er det i forvejen. Kulturen ændrer sig på kort afstand. Det ene sted er det oplagt med drop in-dåb – det andet sted, vil en personlig invitation være nok.

Vi har forsøgt at tænke den sanselige del ind, sådan som det opleves fra tumlingens side og det tjener et dobbelt formål. Allerførst for at hovedpersonen selv skal kunne være med på sine præmisser – men det er lige så meget for at forældrene skal føle sig trygge. Alle med små børn i alderen 1-3 år, ved at de i bogstavligste forstand kan bevæge sig i alle retninger og at det er svært at fastholde deres koncentration i længere tid.

Man har ikke brug for at føle sig forkert, på det der skulle være den store festlige dag i familien. Så det er vigtigt, at understrege, at selvfølgelig forventer vi larm og bevægelse, men det kan vi sagtens håndtere og være i og det må de som familie gerne vide.

Jeg har stor tillid at den enkelte præst, har styr på sin teologiske kerne, når ritualet skal forvaltes. Det kan rekvisitter og sæbebobler ikke gøre ved. Men  ved netop at anvende et af de små greb, ja så viser det også, at vi i folkekirken tænker deres vores kommende medlemmer i deres aktuelle livssituation. – Alle er velkomne også tumlinger.

Inspirationskatalog