Prædikener og taler
Nyheder

Ordinationstale til Esben Rom Ejsbøl Christensen

Her kan du læse talen til ordinand Esben Rom Ejsbøl Christensen ved hans ordinationsgudstjeneste i Maribo Domkirke den 30. juni 2021, af Marianne Gaarden.

 

Det ord af den hellige skrift, som jeg på denne din ordinationsdag særlig vil lægge dig på sinde, skriver evangelisten Johannes i kapitel 13, vers 34-35.

 

Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.
Deraf kan alle vide, at I er mine disciple:
hvis I har kærlighed til hinanden.
Amen

Kære Esben og kære alle jer, der er her i dag. 

Som præst vil du opleve at møde alle typer mennesker.
De dannende og de udannede,
de begavede og de ubegavede,
de troværdige og de utroværdige,
de sandfærdige og de usandfærdige,
de ansvarlige og de uansvarlige,
de modige og de modløse,
de sympatiske og de usympatiske,
de elskelige og de uelskværdige.

Det følger med præsteembedet at være i kontakt med alle typer af mennesker – og det følger med kaldet
at elske dem alle, både de elskelige og de uelskværdige.
For alle mennesker, uanset hvordan de ellers opfører sig,
er Guds elskede skabninger.
Alle er vi pålagt det samme bud om at elske hinanden,
ikke fordi den anden er elskelig,
men fordi vi selv er kristne.

Som præst skal netop buddet om at elske hinanden stå centralt i dit virke – også den, som ingen andre elsker, 
for netop deri ligger en af de største glæder i præstegerningen gemt. Men hvorfor egentlig?
Umiddelbart lyder det jo ikke logisk.

Jeg har endnu ikke mødt den præst,
der ikke gerne ville gøre en forskel for andre.
Det er ofte en af motivationerne for at blive præst.

Du vil igennem præstegerningen erfare,
at der, hvor du synes, at du gjorde allermindst,
netop der har du gjort den største forskel.
Og der, hvor du selv synes,
at du selv har brilleret og leveret en formidabel indsats,
netop der gjorde det ikke indtryk.
Og hvorfor mon det ofte forholder sig sådan?

Fordi du ikke er alene på arbejde.
Som præst er det din opgave at favne og elske alle,
og så overlade resten til Vorherre.
Det er Helligånden, der virker igennem dig,
når du stiller dig til rådighed for Vorherre.
Via dine ord og gerninger kan Gud skabe liv af døde.
Vække håb, hvor der hersker håbløshed.
Indgyde livsmod, hvor modløsheden råder.
Men det er Helligåndens værk,
ikke din fortjeneste.

Men er der da slet ikke noget, du som præst selv skal gøre? Jo, du kan tjene.
Stille dig til rådighed, lytte til evangeliets levende stemme, som Luther sagde, og elske alle de mennesker,
du møder i din gerning. Og deri er en hemmelighed gemt.
”I min kærlighed er du beskyttet, og ved at elske næsten med min kærlighed, bevarer du dig selv intakt,”
hvisker Gud dig i øret i dag.

Det er ikke fordi, du ifører dig præstekjolen
her ved din ordination, at du er beskyttet!
Det er ved, at du tjener Gud
og elsker næsten med Guds kærlighed.
Og det er en fantastisk gave at få lov til at elske
alle Guds skabninger – både de lige og de skæve.

At stille sig til rådighed som Vorherres tjener for noget,
der er større end ens egen vilje, lyster og begær,
er befordrende for en helt bestemt måde at være i verdenen på, der fremmer uselviskhed, ydmyghed og trofasthed.
Og netop derved er du beskyttet og bevarer dig selv intakt.
Men det forudsætter, at du er klar til at lade Gud sætte dagsordenen for dit liv.
Så det ikke længere er din egen vilje,
du navigerer efter, men Guds vilje.
Der vil helt sikkert komme situationer,
hvor tingene ikke går, som du ønsker.
Hvor andres vilje kommer på tværs af din,
eller hvor du synes, at det, den anden eller de andre vil,
siger eller gør, er himmelråbende dumt.

Men hvad enten det er mennesker i menigheden, præstekollegaer, provsten eller biskoppen, så skal du tænke på det bud, som Jesus selv har givet os:
”I skal elske hinanden.
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.
Deraf kan alle vide, at I er mine disciple:
hvis I har kærlighed til hinanden.”

Det betyder ikke, at du skal bøje af, lade dig køre over eller indordne dig under urimelige vilkår. Slet ikke!
Jesus kæmpede selv imod uretfærdighed og urimelige vilkår for mennesker, der var dårligt stillet.
Men han var aldrig i tvivl om, hvis vilje han skulle lyde:
”Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.”

At stille sig til rådighed som Herrens tjener
og samtidig være bevidst om,
at Gud selv elsker alle sine skabninger,
giver både indre ro og styrke til at favne alle de mennesker, du vil møde i din præstegerning.
Hertil ønsker jeg dig Guds kærlighed og velsignelse.

Amen