Fortsæt til hovedindholdet
12
aug

Offentligt budgetsamråd i Falster Provsti

Lindeskovkirken, Grønsundsvej 32, 4800 Nykøbing F.

I henhold til Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, nr. 424 af 19/04/2023, §5, stk. 1, indkaldes hermed til:

Offentligt budgetsamråd, tirsdag den 12. august 2025 kl. 19.00 i Lindeskovkirken, Grønsundsvej 32, 4800 Nykøbing F.

Ifølge loven indkalder provstiudvalget en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet. Det kan være hensigtsmæssigt, at formand og kasserer eller regnskabsfører repræsenterer menighedsrådet.

På budgetsamrådet vil de økonomiske forhold i provstiet blive belyst og målsætning for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv drøftet. Med udgangspunkt i budgetbidragene vil provstiudvalgskassens samt de enkelte kirkekassers drifts- og anlægsrammer blive gennemgået og drøftet.

Budgetsamrådet skal tage stilling til, om beholdningen af reservemidlerne må udgøre mere end 5% af den lokale ligning.

Endelig fastsættelse af budgetrammen vil blive udmeldt skriftligt og via økonomisystemet til menighedsrådene senest den 15. september 2025.

Af hensyn til kaffen bedes formændene meddele tilbage hertil senest mandag den 4. august 2025, på mail falster.provsti@km.dk, hvor mange der deltager fra hvert enkelt menighedsråd.

KNAP TIL TOPPEN AF SIDEN