Velkommen til Lolland-Falsters Stift, Helene! Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund?

Tak! Ja det vil jeg da. Jeg har lige haft fødselsdag i december, så er nået at blive 46 år inden jeg begynder i embedet. Jeg er født og opvokset i Faaborg på Fyn. Jeg har tre søskende, min mor lever stadig, men min far døde i 2016 og den oplevelse er medvirkende til at jeg begyndte at læse teologi i 2018. Herudover har jeg nogle nevøer og niecer, som jeg har et tæt forhold til. Jeg har desværre ikke selv fået børn, men jeg nyder alle de børn, jeg får lov til at låne. I øjeblikket er jeg single. Jeg flytter ind i præstegården i Købelev med min kat Paul T. – opkaldt efter den tysk-amerikanske teolog Paul Tillisch.  

Jeg har arbejdet i restaurationsbranchen siden jeg var 14 år, hvor jeg begyndte som opvasker og hurtigt fik lov til at lave mad. Jeg er sproglig student og troede egentlig, at jeg skulle være skolelærer, da jeg var færdig med gymnasiet. Men det blev det ikke. Jeg tog i stedet en uddannelse som ernæringsassistent og har arbejdet både med mad til ældre og i en integreret institution (børnehave/vuggestue) hvor jeg var køkkenleder og pædagogmedhjælper.  

Da jeg stoppede i jobbet i børnehaven, ville jeg gerne læse igen. Da min far døde, sad jeg sad hos ham. Efterfølgende talte jeg med en præst om mine oplevelser ifm. hans død og blev meget inspireret og søgte viden om teologistudiet. Jeg blev forelsket i det meget alsidige studie og besluttede mig for at søge ind og blev optaget på Københavns universitet i 2018. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg læste teologi for at blive præst. Det var enormt inspirerende at gå på universitetet, det var også hårdt arbejde, men både medstuderende og undervisere var gode til at opmuntre og hjælpe, hvilket gjorde de hårde dage noget nemmere.  

Hvorfor er valget faldet på netop Lolland-Falsters Stift?

En rigtig god studieveninde skulle i stiftets weekendpraktik i efteråret 2024 og en der skulle have været samme sted som min veninde, måtte melde afbud, så der kom pludselig en ledig plads. De spurgte om ikke jeg ville med – så det kom jeg.  

Vi blev indlogeret hos Beth Marie, som nu er min kollega. Jeg fik så godt et indtryk, både af stiftet, men også af pastoratet, de mennesker der bor her og områdets natur. Efter at have boet i København, som jeg virkelig elsker, så glæder jeg mig rigtig meget til at komme tæt på både skov og vand igen.  

Det tiltaler mig rigtig meget at stiftet ikke er så stort, og jeg vil komme til at vide hvem mine kolleger i stiftet er, endda måske komme på fornavn med dem alle. Og så passer det bare rigtig godt, afstandsmæssigt, til når jeg skal til Fyn og besøge familien, men også til København og Sjælland og besøge venner. Det er en overset perle hernede.  

Hvilke tanker har du gjort dig om at skulle begynde som præst i Ravnsborg Pastorat?

Jeg har gjort mig rigtig mange tanker. Der er mange kirker der betjenes, men det er ikke nødvendigvis en ulempe. Jeg tænker, at man kan lave forskellige typer gudstjenester i de forskellige kirker. Men når det så er sagt, så glæder jeg mig rigtig meget til at se, hvad de forskellige kirkerum betyder for højmessen.  

Fordi jeg er ny, vil jeg i begyndelsen lige ”stikke fingeren i jorden” og komme godt i gang og videreføre det der allerede fungerer. Og så hen ad vejen vil jeg gerne sætte min præg på det, der skal ske i pastoratet, men stadig med respekt for det der allerede er, og de traditioner der er.  

Jeg ved, at der er nogle meget aktive menighedsråd i pastoratet, og det glæder mig virkelig meget, og jeg ser meget frem til at blive en del af det.  

Det var også vigtigt for mig, da jeg søgte, at der er en kollegapræst, jeg kan henvende mig til og søge råd, vejledning og sparring med. Det synes jeg er meget vigtigt, når man er ny i faget, at der er én at læne sig op af.  

Er der noget særligt, du vil fokusere på i dit embede?

I begyndelsen vil jeg som sagt lige lande og så videreføre det der allerede er. Det er vigtigt for mig at vise menigheden, hvem jeg er, så jeg vil nok være en del opsøgende i begyndelsen.  

Jeg har nogle idéer til gudstjenesteformer, vi måske kan afprøve og se om menigheden tager dem til sig. Herudover ved jeg, at der er mange aktiviteter i gang, som er for alle, men pga. tidspunktet det ligger på, nok henvender sig til den ældre del af menigheden, og jeg kunne godt tænke mig at prøve at række ud til den yngre del og børnefamilierne.

Herudover vil jeg gerne være en præst, som menigheden kan have tillid til, fordi jeg kommer til at møde mennesker, når de er allermest glade, sårbare og kede af det. Så jeg vil fokusere på at skabe nogle gode, trygge rammer for de samtaler jeg må få, uanset hvilken karakter disse samtaler har.  

Hvad er folkekirkens vigtigste opgave i dine øjne?

Folkekirkens vigtigste opgave er at holde evangeliet levende i menneskers hverdag. Det betyder, at forkyndelsen skal pege ind i de spørgsmål, glæder og udfordringer, som mennesker står i i dag.  

I en tid præget af usikkerhed og urolige samfundsforhold bliver folkekirkens rolle som et sted for håb, trøst og næstekærlighed særlig vigtig. Det handler både om ordene i gudstjenesten og om at skabe konkrete fællesskaber, hvor mennesker kan finde støtte og være sammen: f.eks. gennem samtalegrupper, sociale arrangementer og diakonalt arbejde. Derfor er det også en central opgave for folkekirken at skabe meningsfulde fællesskaber. Disse fællesskaber kan være et vigtigt modstykke til den stigende ensomhed i samfundet. På den måde kan kirken være et sted, hvor mennesker både møder evangeliets ord og mærker noget af dets virkning i form af nærvær, omsorg og fællesskab.