Koks i konfirmandstuen

Udfordringen 

Tanken om en vision for konfirmandundervisningen opstod, da jeg i foråret 2023 var på kursus med mit netværk af religionspædagogiske konsulenter fra alle landets stifter. Vi arbejder alle, på forskellig vis, med at få fokus på religionspædagogikken i vores respektive stifter og vi er enige om, at den største udfordring nu og i den tid, som kommer, er konfirmandundervisningen. Det er det, vi hører fra vores kolleger, når vi taler med dem. Det er det vi selv erfarer. Og det er så stor en udfordring, at vi ikke kan stå alene med det. 
Vi står nemlig med en børne- og ungegruppe, der er markant anderledes end tidligere. 

Vi undervisere møder i dag børn, som er langt mere individualistiske i deres indstilling og hvor fællesskabets bedste ikke nødvendigvis er i fokus. Det skyldes blandt andet at forældre i dag har mere fokus på det enkelte barn og barnets muligheder samt rettigheder, end på barnets deltagelse i fællesskabet (familien, klassen, konfirmandholdet). Samtidig er de årgange, der går til konfirmationsforberedelse i disse år, også de børn, som har været påvirket af Corona pandemien og hjemsendelsen, og endelig spiller de sociale medier en så stor rolle i konfirmandernes liv, at det givetvis er med til at forme dem og påvirke deres adfærd. Tilsammen resulterer disse faktorer i problemer, når man skal indgå i et fællesskab, hvad enten det er i skolen, til fodboldtræning eller til konfirmationsforberedelse. De unge skal først til at lære at navigere i et fællesskab, når de kommer i klassen eller til præst. De køber ikke automatisk ind på fællesskabet for fællesskabets skyld, men vil kunne se en fordel i det for sig selv. 

De problemer vi præster (og lærerne i folkeskolen) oplever er et meget hårdt sprog /tone (ikke udelukkende rettet imod os, men også indbyrdes mellem konfirmanderne), afbrydelser, uro, manglende fokus, impulsivitet, en stigning i diagnoser og andre udfordringer (ADHD, grader af autisme, angst, ordblindhed osv.) samt et manglende blik for fællesskabet. 

Det er voldsomme ting at stå med. Læg dertil, at konfirmandunderviseren står i denne situation på vikarens betingelser: Uden ret stort forudgående kendskab til de unge og med kun to ugentlige lektioner. Derudover underviser vi ofte alene, og der hvor der er er samarbejde mellem flere undervisere, er der en tendens til at være for mange konfirmander på holdet.

Jeg har været præst og haft konfirmander i snart 12 år, og over de år kan jeg mærke en markant forandring i konfirmandernes adfærd - en adfærd, der sætter nogle helt andre krav til min undervisning i dag end da jeg begyndte. Den forandring er formentlig endnu mere mærkbar for de kolleger, som har haft konfirmander i 25-30 år. 

Det kan være et tabu at indrømme, at man har det svært med konfirmandundervisningen, men det burde det ikke være, og slet ikke nu, hvor alle er enige om, at der er en helt ny virkelighed på spil.  
Det kræver større forberedelse, mere tid - en undervisning, der er målrettet det enkelte hold og hvor man hele tiden laver justeringer. Som præst kan man ikke blot have fokus på det faglige indhold – man må også være opmærksom på ens pædagogiske greb og fællesskabet på holdet.  

Konference og kursus 

Ifølge ’Evaluering af Paraplyprojektet til forbedring af præsters psykiske arbejdsmiljø’ fra 2023, som FUV har udarbejdet, er konfirmander og mødet med konfirmandforældre noget af det mest følelsesmæssigt belastende for præster.   
Det er derfor, at konfirmandundervisningen bliver det store nye fokusområde i FUV her i 2024. I januar blev der afholdt en konference - ”Koks i konfirmandstuen” - som var et fælles initiativ fra Præsteforeningen og FUV. Her var der inviteret en lukket gruppe af biskopper, Menighedsrådsforeningen, Præsteforeningen, religionspædagogiske konsulenter og andre aktører inden for religionspædagogikken.  
Derudover udbydes der et FUV-kursus, der kommer rundt i alle landets stifter i løbet af 2024. Forvirrende nok hedder kurset det samme som konferencen, nemlig ”Koks i konfirmandstuen”. Her i Lolland-Falsters stift finder det sted d. 23. april, og kurset er tjenstligt for alle, som har konfirmandundervisning som en del af deres embede. Det er noget vi får ros for fra FUV og de andre religionspædagogiske udvalg, fordi der er bred enighed om at det her skal ud til alle.  

Foredragsholderen, både på konferencen og på stiftskurset, er Rasmus Alenkær, børnepsykolog og konsulent i Folkeskolen. Alenkær er således den, der bliver kaldt på når der er koks i klassen, og Alenkær er en af dem, der har det bedste bud på, hvad vi kan gøre i den situation, vi står i, hvor der er koks i konfirmandstuen. Det er således glædeligt, at alle konfirmandundervisere her i stiftet samles til dette kursus.   

Visionen 

Men det er ikke gjort med et kursus. Vi har brug for at få en bred opmærksomhed på problemet, for på den måde bedre at kunne støtte præsterne og her kommer visionen ind i billedet. Den har vi arbejdet på i stiftets religionspædagogiske udvalg siden foråret 2023 og jeg fik mulighed for at præsentere den på Stiftsrådets visionsdag i december. 
Med en vision håber vi at kunne være med til at rette alles øjne - ledelse, menighedsråd, præster, ansatte, menighed, konfirmandforældre, tidligere konfirmander - mod konfirmandundervisningen og dermed give den det fokus, som den rettelig fortjener. 

Overskriften for visionen er: Medvandring – fordi ingen præst skal stå alene og fordi fællesskabet skal understreges, også det fællesskab konfirmanderne er trådt ind i med deres dåb.

Budskabet er, at den kirkelige undervisning er en fælles (op)gave og anliggende, som kræver opmærksomhed fra alle sider, så præster ikke går ned med stress pga. konfirmandarbejdet. 

Skal en sådan vision implementeres, er det overordnet set ønskværdigt at stiftsråd, provster og biskop har et vågent øje på konfirmandundervisningen.  
På provstiplan kan man have fokus på strukturen, så der ikke er alt for mange konfirmander på ét hold til alt for få undervisere. Måske kunne man forestille sig, at vi i højere grad dyrker samtalegrupper i provstiet, hvor præsterne drøfter / idéudveksler på deres undervisning.

Ude i menighedsrådene kan man overveje, hvordan man bedst støtter op om den undervisning sognepræsten forestår. Økonomisk, naturligvis, men også med en generel opbakning og interesse for konfirmandundervisningen. Måske skal konfirmanderne have mentorer tilknyttet i form af folk fra menigheden, måske skal forældrene mere ind over, måske et større tværfagligt samarbejde eller et samarbejde mellem flere præster, måske kan man forestille sig tidligere konfirmander spille en rolle? Alt sammen forslag, der kunne være med til at skabe bedre rammer for undervisningen og være med til at sikre både et bedre arbejdsmiljø samt at undervisningen bliver en succesoplevelse for alle parter.

Kirkens guld 

Det er vigtigt, at vi foretager os noget, for nok er der fortsat god opbakning til konfirmationen i Lolland-Falsters stift, men det er ikke en selvfølge at det fortsætter, og konfirmander samt deres forældre er kirkens fremtid, ja jeg vil gå så langt som til at sige at de er kirkens guld.  
Konfirmationsforberedelsen er Folkekirkens primære ungdomsarbejde og det er vores bredeste møde med befolkningen, så derfor er det så vigtigt, at vi skaber gode rammer for undervisningen. Nu mere end nogensinde før, så det møde fortsat kan være en succes.  
Må visionen for konfirmandundervisningen i Lolland-Falsters stift være inspiration til lokalt at drøfte og arbejde med rammerne for konfirmandundervisningen!