Fortsæt til hovedindholdet
Om menighedsrådene
Kassererens opgaver

Kassereren er ansvarlig for den regnskabsmæs-sige rapportering

Kirkekassens økonomi er et ansvarsområde, der påhviler hele menighedsrådet. Men menighedsrådet vælger en kasserer, som på vegne af menighedsrådet er ansvarlig for den regnskabsmæssige rapportering. 

Kassererens opgaver

En kasserer har til opgave, at holde øje med kirkekassens økonomi og holde menighedsrådet opdateret om den økonomiske situation. Det indebærer, at kassereren kan sætte fokus på økonomisk prioritering, når menighedsrådet skal vælge mellem de forskellige aktiviteter der kan være i og omkring sognet. Kassereren forvalter ligeledes ligningsmidlerne.

Kassererens opgaver er:

- At betale regninger og løn (medmindre opgaven uddelegeres)

- At give resten af menighedsrådet løbende opfølgning på budget og regnskab

- At udarbejde budgetter og regnskaber

Det siger menighedsrådsloven

Kassererens opgaver og kompetencer skal ifølge loven fastsættes af det enkelte menighedsråd i en vedtægt for kassererens forretningsområde.

Menighedsrådet beslutter om kassereren selv skal varetage de praktiske opgaver, som f.eks. lønudbetaling og betaling af regninger, eller om man i stedet vælger at gøre brug af en professionel kasserer eller regnskabsfører.

Kontinuitet på posten som kontaktperson

Da kassereren bestrider en af de større poster i rådet, er kontinuitet vigtigt. Planlæg derfor et skift af kassereren, så der bliver en periode før eller/og efter skiftet, hvor den gamle kasserer oplærer den nye kasserer. På den måde bliver det lettere for den nye kasserer at tage over.