Find en sorggruppe
Sorggruppe på Nordfalster for voksne

Sorggruppen på Nordfalster for voksne

Har du mistet et menneske som stod dig nær og ønsker du at møde andre i sorgen, afholdes der sorggrupper på Nordfalster – nærmere præstegården i Torkilstrup.

 

Du er velkommen, selvom du ikke bor i mine sogne og selvom det måske er nogen tid siden, at du har mistet. 

Mange har glæde af, måske i starten blot at være til stede og lytte til de andre i gruppen eller både lytte og deltage i samtalerne (fortællingerne). Der er ingen opskrift. Sorg forløber individuelt; men tager oftest lang tid, og erfaringerne viser, at det er godt at være i et trygt rum sammen med andre, der har haft den dybe smertefulde sorg fyldt med tomhed o.l. eller stadig føler sig fyldt af sorg. På længere sigt virker det godt at dele med hinanden, så man langsomt kan lære at leve med sorgen i hverdagen og se sorgprocessen som en naturlig del efter et dødsfald.

Kontakt:
Sognepræst Nina Morthorst          
Torkilstrup præstegård, Torkilstrupvej 16, 4863 Eskilstrup
Telefon: 61 20 44 14 - Email: NM@km.dk

Sognepræst Nina Morthorst