Fortsæt til hovedindholdet
Find en sorggruppe
Sorggruppe for efterladte - Nykøbing F.

Sorggruppe for efterladte - Nykøbing F

Præst læser ved kiste


Tiden efter man har mistet kan føles svær at komme igennem. Tomheden og sorgen over den afdøde er smertefuld og kan fylde sindet med en følelse af forladthed og tristhed. Når vi mister en, der stod os nær, kan sorgen følge med i livet længe efter.

Sorg tager tid. Sorg er en naturlig reaktion på det at miste en, man holder af. Mange bliver overraskede over, hvor lang tid det kan tage at komme sig efter et dødsfald. Sorgen kan man arbejde med, men savnet vil altid være der.

At give sig tid til at arbejde med sorgen kan have stor betydning for, hvordan hverdagen kommer til at fungere senere. Ofte vil mennesker omkring en have svært ved at forstå langsommeligheden og trætheden samt forvente, at nu må man da snart være kommet over det, derfor kan samtale med andre i samme situation være en hjælp.

Samtalegruppe – sorggruppe

Tiden efter man har mistet kan føles svær at bære. I en mindre gruppe kan man tale med andre om savnet og tomheden, samt give sig tid til at arbejde med sorgen. Kontakt Ragna Lollike for en indledende samtale. Det er gratis at deltage, og der forventes indbyrdes fortrolighed fra gruppens samtaler.

Kontakt

Ragna Lollike på telefon: 20 45 11 04.

Ragna Lollike