Koks i konfirmandstuen
OBS - ny dato! Den 24. september kl. 13.00-15.00
Det skal være rart at gå til konfirmationsforberedelse, og det skal være rart at undervise konfirmander. Derfor sætter FUV Stiftskursus i år fokus på konfirmationsforberedelsen og adresserer den ”koks i konfirmandstuen”, som mange oplever i disse år. Formiddagen varetages af Rasmus Alenkær, tidligere lærer, nu autoriseret psykolog, Ph.d. Han arbejder som formidler, som konsulent og som forfatter på skole- og børneområdet og er offentlig kendt som ekspert, podcaster og debattør. Senest har han udgivet bogen “Pædagogisk værtskab og uro i skolen” - Dafolo 2023, ligesom han er medvært på podcasten Kaffepunch.
I sit oplæg introducerer Rasmus Alenkær “pædagogisk værtskab” som et samlebegreb for det, man kan kalde “god, pædagogisk praksis”. Med afsæt i forskning om undervisningsforstyrrende uro, klasseledelse og inklusion vil han dels indramme det pædagogiske værtskabsbegreb teoretisk og dernæst sætte det i relation til konkret praksis. Essentielt handler “pædagogisk værtskab” om at understøtte en struktur, en personlig stil og et medansvar hos børnene, der gør, at alle - både børn og voksne føler sig velkomne.
Kurset bidrager med både viden og konkrete pædagogiske redskaber, der kan anvendes i praksis.
Læs mere om Rasmus Alenkær på www.alenkaer.dk
FAKTA
Deltagere:
Kurset er tjenstligt for præster, der har konfirmandundervisning som en del af deres embede (tilmelding nødvendig alligevel pga. frokost) samt præster og kirke- og kulturmedarbejdere, som måtte finde emnet interessant.
Sted:
Sundkirken, Linde Alle 34B, 4800 Nykøbing Falster
Tidspunkt:
Kl. 13.00-15.00. Vi starter med frokost kl. 12.30.
Pris:
Gratis
Tilmelding:
Religionspædagogisk konsulent Ida Støckel Rolle, isr@km.dk eller på telefon 6058 5037. Tilmelding skal ske senest 1. september.
Kurset arrangeres af:
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i samarbejde med religionspædagogiske stiftsudvalg og stiftskonsulenter