Fortsæt til hovedindholdet
Funktionspræster
Pilgrimspræsten

Pilgrimspræst Charlotte Louise Backhaus

Kontakt:

Email: chaba@km.dk
Telefon: 40 23 33 13
 

Pilgrimshuset
Klostergade 16-20
4930 Maribo

Som pilgrimspræst er jeg meget pragmatisk. Jeg mener, at man kan gå pilgrimsvandring hvor som helst, så længe man sætter det ene ben foran det andet og får hjertets puls ned i kroppen.

Når jeg leder pilgrimsvandringer, er det altid med ugens evangelietekst i rygsækken, for vandringerne kan skabe et rum, hvor man kan tænke og tale om teksten på en anden måde end i kirken. Det kan give en fortrolighed og en lyst til at komme i kirke, hvilket er mit hovedanliggende: At få folk i kirke, så flere får del i det fantastiske budskab og fællesskab.

Jeg er tilknyttet Pilgrimshuset, der ligger lige ved siden af Maribo Domkirke. Ud over de vandringer og andre arrangementer, vi holder i løbet af året, rummer Pilgrimshuset et herberg til overnattende gæster og en hyggelig café, der byder på kaffe, kage og enkelte frokostretter. Fra caféen er der en smuk udsigt over klosterruinen og Søndersøen.

Her er alle velkomne, hvad end man er en vandrer undervejs eller bare trænger til en pause og en kop kaffe i fredelige omgivelser.