Ro, fordybelse og nærvær
Skovkirken i Karlelunde

Skovkirken i Karlelunden

På Vestlolland kan man besøge naturens katedral i skoven Karlelunden. Her holder Skovkirken til med gudstjenester under åben himmel.

Skovkirken er kirke under åben himmel i Karlelunden på Vestlolland. Der er bænke, alter og et stort trækors.

Sognepræst Susanne Oxholm Bay står for de kirkelige handlinger i Skovkirken. Hvis du har spørgsmål, kan hun kontaktes på soxj@km.dk

Det er også muligt at låne kirken, hvis man selv arrangerer med en præst, der kan varetage den kirkelige handling. 

Her finder du Skovkirken:

Når du kører nordpå ad Nakskovvej på vej mod Horslunde, skal man dreje til venstre ad den lille vej Karlelunden - et par stenkast før Toftevejen, som går gennem selve Løjtofte.

Man fortsætter et par hundrede meter ad denne lille, smalle vej og kommer så til en skovbevoksning, hvor et smukt træskilt med indskriften "Skovkirke" fortæller, at man er på rette vej.

Fotos: Lars Havn Eriksen