Fortsæt til hovedindholdet
Lolland-Falsters Stifts Sociale Arbejde
Nyheder

Bæredygtig konfirmation for konfirmander og forældre

Sådan lyder overskriften for en hyggelig konfirmanddag i Horbelev Kirke søndag den 28. januar 2024 arrangeret af Horbelev Diakoniudvalg i samarbejde med Lolland-Falsters Stifts Sociale Arbejde. 

Her kan kommende konfirmander og deres forældre på en og samme tid være med til at mindske tøjspild og finde det helt rigtige tilbehør til konfirmationsdagen blandt konfirmationstøj og små skatte fra genbrugsbutikker.

Vi får også besøg af nogle kreative sjæle, der kan inspirere os til ”grønne valg”, eksempelvis pynt af genbrugsmaterialer, så konfirmationsdagen bliver bæredygtig for både klima og pengepung – og konfirmationsfesten en god oplevelse for alle.

Tid og sted

Søndag den 28. januar 2024, kl. 11:30 efter højmessen. Alle er velkomne kl. 10.30 til højmessen.

Horbelev Kirke, Bønnetsvej 1, 4871, Horbelev

Tilmelding

Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding - bare mød op!