Nyheder
Nyheder

Vi af samme sind – en konference om by og land

Det folkekirken kan er at samle, og vi skal finde frem til, hvordan vi skal være kirke med de mennesker, vi er en del af.


Af sognepræst Rebekka Brand Kristensen, Søllested

Konferencen ” Vi af samme sind” blev afholdt af de to forskningsprojekter: Kirken på landet og Kirken i Byen. Noget af det som meget hurtigt blev tydeligt i gennemgangen af de forskellige projekter og forskningsområder, var, at hvad enten du hører til i byen eller på landet, ja så er problemerne langt hen af vejen de samme. Den største forskel er, at på landet er der lidt længere mellem menneskerne men ellers stiller de, de samme spørgsmål og har de samme behov.

Traditionerne findes langt mere i familien end der hvor man bor og legitimiteten hentes andre steder fra. Spørgsmålet er derfor: hvad skal kirken være for et sted?

Er det et mødested og forsamlingshus eller er det et Helligsted og religiøst rum? Og hvad skal vi bruge de kirker, der er for mange til? 

Hvor skal kirken være - et sted eller alle steder? Er kirkens opgave netop ikke at gå ud at være kirke i samfundet - så man går fra sognekirke til folkekirke til multilokal kirke? 

Folk er faktisk interesserede i det, kirken har at tilbyde, men hvordan møder vi dem? Samtidig er vi også bundet af et bureaukrati, som gør det svært at gøre noget som helst. Det er problemer, som skal løses, men samtidig er folkekirken utrolig tilpasningsparat.

Det man må tage højde for er, at mennesker i dag blot slukker eller zapper videre, hvis det de oplever ikke interesserer dem lige nu, eller ikke rigtig lever op til deres behov. Kirken bliver på den måde noget, man bruger sporadisk og i perioder.

Oplevelserne findes der, hvor mennesket er, og man er i dag meget hurtig til at beslutte om noget er godt eller skidt. Det er den verden, vi er kirke i.

Derfor er det nødvendigt, at vi går ud som kirke og prøver at finde frem til, hvordan vi skal være kirke med de mennesker, vi er en del af. Vi skal lytte til, hvad de siger, og hvilke behov de har.

For det folkekirken kan er at samle det, som ikke kan samles. Vi skal se fremad, for kirken er altid i opbrud og altid på vej et sted hen. Den er ikke til for sig selv, men for Guds rigets skyld.