Nyheder
Nyheder

Tag med til Berlin!

Danske Sømands- og Udlandskirker (Lolland-Falsters stiftsbestyrelse) indbyder alle til at tage med
fra torsdag den 6. september til søndag den 9. september 2018.

I turen indgår et besøg i Berliner Dom. Foto: colourbox.dk


DSUK er den danske folkekirke i udlandet med kirker i Berlin, London, Paris, Bruxelles m. fl. og sømandskirker i Hamburg, Antwerpen, Hull, Algeciras, Singapore m. fl., og immigrantkirker i Canada, Argentina, Australien, New Zealand m. fl. samt de danske kirker i Sydslesvig.

Program:
Torsdag:
Afgang med bus (Skørringe Rejser) fra Cementen, Nykøbing F. kl. 9,45 via Gedser-Rostock. Frokost på færgen på egen bekostning. Ankomst til Berlin Mark Hotel i Meinckestrasse ca. kl. 16. Middag på hotellet. Evt. program eller tid til egen disposition.

Fredag:
Morgenmad på hotellet. Besøg i Rigsdagens kuppel. Besøg på den danske ambassade. Besøg i Berliner Dom. Brandenburger Tor. Holocaust monumentet m.m. Tid til egen disposition. Middag på hotellet. Evt. kirkekoncert.

Lørdag:
Morgenmad på hotellet. Evt. bådtur på Spree. Vi har bussen til disposition under opholdet, og det giver muligheder i Berlins omegn, f.eks. Schloss Charlottenburg, Potsdam m.m. Middag på hotellet.
Søndag: Morgenmad på hotellet. Check ud fra hotellet. Bustur til den danske kirke, Christianskirken, i Brienner Strasse. Deltagelse i gudstjenesten kl. 10,30. Kirkekaffe. Rundvisning og fortælling om kirkens virke ved pastor Jens Frederik Olsen. Afgang til Rostock. Aftenbuffet på færgen (incl.). Ankomst til Nykøbing F. ca. kl. 19,30.


Tilmelding og praktiske oplysninger:
Turens pris er 3550 kr. pr. person i dobbeltværelse med halvpension. Tillæg for enkeltværelse: 525 kr.
Turen gennemføres ved min. 25 tilmeldinger. Tilmelding sker til Nils Roland på tlf. 24 96 85 65 eller mail: ncr@mail.dk og ved samtidig indbetaling af depositum 1000 kr. pr. person til Skørringe Rejser, reg. nr. 2485 kontonr.: 6275870690. Restbeløbet betales senest 15. juni 2018. Turen aflyses, hvis der ikke allersenest 5. juli er 25 tilmeldinger. Navn(e) og kontaktoplysninger anføres ved indbetalingen.

Der kan tilkomme entréer, som ikke er indeholdt i turens pris. Mange har en afbestillings- og rejseforsikring i forvejen, men har man ikke en sådan, bør den tegnes.

Besøget i Rigsdagens kuppel er gratis, men skal bestilles online af arrangøren den 1.8., og der kræves fulde navn og fødselsdato. Deltagerne skal desuden medbringe deres pas ved besøget.