Nyheder
Nyheder

Mød stiftets nye præster, som har musik, poesi og Karen Blixen med i bagagen

Et arbejdsliv i sort præstekjole blev torsdag aften skudt igang i Maribo Domkirke, hvor to nye præster blev ordineret til embeder i Lolland-Falsters Stift. De mener, at der er brug for kirkens stemme i det moderne samfund. Mød dem her.

Anna Heidi Lind og Anders Pilgaard Haue på vej ind i Maribo Domkirke til deres ordinationsgudstjeneste sammen med biskop Marianne Gaarden. Foto: Inge Haandsbæk Jensen.

Af Inge Haandsbæk Jensen

Ved en smuk og højtidelig ordinationsgudstjeneste torsdag aften i Maribo Domkirke bød biskop Marianne Gaarden varmt velkommen til stiftets to nye præster fra Aarhus, 28-årige Anna Heidi Lind og 29-årige Anders Pilgaard Haue. 

De to, som også privat danner par, er flyttet ind i præstegården ved Utterslev Kirke på Lolland. Herfra skal de i de kommende tre måneder varetage deres nye embeder: Anna Heidi Lind som vikar i Sandby-Branderslev Pastorat og Anders Pilgaard Haue som vikar i Horslunde-Nordlunde-Nøbbet Pastorat.

Særligt for Anders Pilgaard Haue er det en spændende ny tilværelse, der skal prøves kræfter med, nemlig livet på landet. Han er født og opvokset i Odense og har studeret i Aarhus, så han er vant til de større byer, fortæller han.

”Jeg glæder mig til at få indblik i, hvordan et landsogn fungerer. Målet må være, at man i sit arbejde kan gøre noget og mærke, at det man selv vil og det menigheden ønsker går op i en højere enhed.”

For Anna Heidi Lind, som er vokset op i Silkeborg, er det blandt andet opgaven med at stå for højmessen søndag formiddag, hun glæder sig til.

”I mit liv er det især i højmessen, at præsten har været synlig. Det er jo en kerneopgave. Derudover glæder jeg mig også ret meget til at have konfirmandundervisning. Det bliver spændende at møde konfirmanderne og se, hvad de er for nogle mennesker.”

Musik, digte og lidelse

De to nyslåede præster mødte hinanden på teologistudiet i Aarhus, hvor Anna Heidi Lind især har beskæftiget sig meget med den danske forfatter Karen Blixen gennem hendes breve fra farmen i Afrika. Det førte til, at Anna Heidi Lind skrev speciale om, hvordan Karen Blixen håndterede lidelse i sit liv.

”Problemet omkring hvordan Gud kan være god og almægtig samtidig med at der eksisterer ondskab er en vigtig del af teologien. Vi mennesker bliver anfægtet af at blive ramt af sygdom og ulykke, og selvom utallige mennesker har forsøgt at løse det problem, er der ikke et endegyldigt svar på, hvordan det hænger sammen. Jeg tror aldrig, vi kan blive helt kloge på Gud, vi har kun adgang til Gud gennem Jesus, hvis budskab er kærlighedens. I Karen Blixens breve får man indblik i et liv fyldt med psykisk og fysisk lidelse, men hun turde ikke blotte sig og være skrøbelig. Hendes måde at klare skærene var ved at skabe fortællinger, så hun bedre kunne holde verden ud. Det er da interessant.”

Udover interessen for Karen Blixen har kirkens musik fyldt meget i Anna Heidi Linds liv. Hun har siden 2. klasse sunget i kirkekor i Silkeborg Kirke, hvor hendes mor er organist, og under studietiden har hun sunget i kantorier og i Akademisk Kor, som hun skal til Tokyo med til sommer for at deltage i verdensmesterskaberne i kor.

”Der har været en god vekselvirkning mellem mine teologiske bøger på universitetet og så det at synge kirkens musik såsom Bachs passioner. Så får Bibelens tekster ligesom et nyt liv,” fortæller hun.

For Anders Pilgaard Haue har musikken også altid fyldt meget – men han hælder mere til moderne genrer som funk og rock.

”Jeg startede med at spille bas, og nu har jeg været de fleste instrumenter igennem. Jeg har i en periode også spillet med Michael Falch. Jeg har et behov for at udtrykke mig gennem musikken,” fortæller han, og Anna Heidi Lind tilføjer:

”Han kan faktisk slet ikke lade være med at skrive sange.”

Anna Heidi Lind og Anders Pilgaard Haue er flyttet ind i Utterslev Præstegård, hvor de de næste tre måneder skal bo under deres vikariater i stiftet. Foto: Inge Haandsbæk Jensen.

Kirkens værktøjskasse

For de to ordinander er det en levende og værdig stemme, kirken repræsenterer i vores moderne samfund, og de glæder sig begge til at arbejde med, hvad kirken er, og hvad den skal.

”Det er vigtigt, at kirken kender sin egen rolle, selvom den er en del af samfundet. Præsten skal ikke springe det over, som han ikke orker at forholde sig til, eksempelvis dommedag. Man er jo formidler af hele evangeliet, så vi må ikke have berøringsangst,” mener Anders Pilgaard Haue og fortsætter:

”Det verdslige samfund er trængt for tiden, vi har konstant en mobiltelefon i hånden og noget så simpelt som ro oplever man jo nærmest ingen steder. Her har kirken en kæmpe kasse med relevante budskaber, og vi må som kirkens repræsentanter lytte til, hvad der foregår i samfundet og hive forskellige ting op af vores værktøjskasse.”

Anna Heidi Lind bakker ham op og forklarer, at kirken står på et solidt fundament, nemlig dens budskab:

”Det budskab taler lige ind i den meningsløshed, som kan fylde meget i det verdslige liv, blandt andet i form af materialisme. Mange mennesker oplever at blive mast i samfundsmøllen, og her kan kirken tilbyde noget hele andet og sætte ræset i et andet perspektiv. Et kernebegreb som nåden, vi får af Gud, er for eksempel vigtigt at holde fast i.”

Hvad er jeres yndlingssalmer?


> Anna Heidi Lind: Der er mange gode, men en af de bedste er ”Nu står der skum fra bølgetop” af Lars Busk Sørensen. Den indeholder smukke billeder, som jeg ser tydeligt for mit indre blik – billeder på vores liv som mennesker, at vi som træet, der slipper sine æbler, må give slip på nogle ting for at få noget andet igen. Som der står i tredje vers: "Gud, lær os før din vinters gru, som æblerne, der falder nu, at slippe alt vort eget." Og igen til slut: "og bryd så sindets frøskal ned, så alt i os er kærlighed, den nat, da kulden kommer." Det er dét budskab om kærlighed, som er så stærkt!


> Anders Pilgaard Haue: Jakob Knudsens salme ”Se nu stiger solen” fanger mig fra første linje og trækker nærmest i sjælen. Det er en kombination af en smuk melodi og så de bombastiske billeder, der ligger i teksten. Toner og tempo trækkes, og det er en salme, som jeg kan mærke i hele min krop. Det synes jeg er fedt.