Nyheder
Nyheder

NOA - en ny børnebog af Bjarne Reuter

Boganmeldelse: Fortællingen indeholder mange forskellige niveauer, og der vil være noget at finde i historien både for barn og voksen, hvilket i sig selv borger for kvalitet. 

Titel: Noa

Forfatter: Bjarne Reuter

Forlag: Bibelselskabets Forlag, 2018, 48 sider

Anmeldt af: Sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen

 

En flad støvgrøn bog med kanten broderet med små stjerner og halvcirkler, en rund cirkel i midten af bogen fyldt med dyr på vej ind i arken, og uden for cirklen i den støvgrønne farve en gammel og ung mand med abnormt store hoveder, en han og en hunløve og regnbue indhegnet af sol og måne, er det første, der møder en, når man tager Noa af Bjarne Reuter i hånden.

Den første tanke man, som voksen rammes af, er, at dette har jeg da set før, det minder mig om noget fra min barndom, at sidde i sofa hos mormor og morfar og læse i en børnebogen.

Designet af forsiden griber på en måde tilbage i tiden, og det er lige før, at man føler, at man sidder med ” Flugten til Amerika” eller ” Peters jul”. Jeg tænker, at det er bevidst gjort, for at man skal føle, at man her sidder med en noget trygt og godt, noget som man som voksen bør giver til sine børn, noget dannende og betydningsfuldt. Den let støvede farve, som er gennemgående i bogen, giver desuden én, en følelse af, at her sidder man med en gammel skat, fundet frem, taget ned fra reolen og børstet af.

Den samme følelse af nostalgi gribes man også af, når man åbner bogen. For på indersiden er fyldt med tegninger af dyr, som taget fra plancher fra et gammelt biologilokale. Desuden giver dette bogen en følelse af autenticitet.

Der er altså lagt op til, at her er der noget helt særligt, som man kan give videre til sine børn og børnebørn.

Samtidig har tegner Kamilla Wichman tegnet alle menneskerne med meget store hoveder, noget som jeg tænker er valgt, netop fordi at børn først og fremmest ser ansigter, øjne og hoved. Det er den samme teknik, der ligger bag designet af de meget populære bratzdukker, og på den måder kan de meget smukke men også lettere støvede illustrationer, ramme noget i børnene. Jeg testede billederne på mine børn, som var meget optaget af dyretegningerne, og som også fandt menneskerne spændende af se på. Der er her tale om små drenge, som til tider kan have svært ved at koncentrere sig, og derfor var det dejligt at opleve, at billederne også greb dem.

Selve historien er forholdsvis lang. Det tager ca. en lille time at læse den højt. Men det er ikke noget problem, for sproget er farverigt og eftertænksomt. Fortællingen griber børnene, netop fordi det er lykkedes Bjarne Reuter at gøre historien hverdagsagtig. Der er noget for barnet at spejle sig i. Jafet, Noa søn, har blandt andet to små kaniner. Noget mange børn har. Desuden er Jafet blevet gjort yngre end Noas andre to drenge. Der er fokus på det nære og familiære, og til tider føler man næsten, at man kan se familien sidde rundt om køkkenbordet i parcelhuset. På den måde er Bjarne Reuter god til at male billederne frem på nethinden.

Den lille fortælling om familien, om kærligheden mellem fædre og sønner, børn og voksnes flettes fint ind i syndflodsfortællingen om forholdet mellem Gud og mennesker og mennesker tanker, om hvad Gud ønsker af dem. Noas tillid til Gud understreges, samtidig med at tvivlen også får sin plads. Og en accept af at Herren giver, Herren tager, kommer også til udtryk i fortællingen. Samtidig er det lige før, at Jafet får en Isakagtig rolle i historien. Og på den måde bindes historien også sammen med resten af biblen uden at det nævnes direkte.

Det er lykkedes Bjarne Reuter at bringe fortællingen om Syndfloden og Noas ark ind i en familiærsetting, så den er blevet lang mere tilgængelig og personlig. Desuden gør det kunstgreb, at Jafet får en større rolle i fortællingen, at barnet også kan identificere sig med historien.

Fortællingen indeholder mange forskellige niveauer, og der vil være noget at finde i historien både for barn og voksen, hvilket i sig selv borger for kvalitet. Der en fin overensstemmelse mellem historiens mange niveauer og de smukke illustrationer, som også udfordrer den voksne læser.

Jeg kan kun anbefale, at man sætter sig ned og læser ”Noa”  med sine børn eller børnebørn, eller læser den for sin egen skyld.