Nyheder
Nyheder

Skal gudstjenesten fornyes? Få hjælp her

Skal højmessen se anderledes ud i fremtiden? Gudstjenesten er til diskussion i biskoppernes faggruppe, som præsenterer rapporter til maj. Indtil da er der hjælp at hente til at få en god debat igang lokalt i Lolland-Falsters Stift om ønsker til gudstjenestens form.


Skal ritualerne i højmessen søndag formiddag forandres? Hvordan ser en levende og vedkommende gudstjeneste ud i vores samtid?  

Biskopperne nedsatte i 2016 tre faggrupper, der arbejder med en fornyelse af højmessens liturgi. Målet er at få gang i en alsidig og god debat om en levende og vedkommende gudstjeneste. Den første af tre rapporter, som handler om autorisation og frihed, er udgivet - læs den her. De næste to rapporter bliver udgivet til kristi himmelfart 2019 og handler om gudstjeneste og sakramenter.

Det er vigtigt, at det ikke kun er præster, teologer, professorer og kirkelige fagfolk, der giver deres mening til kende, men også kirkens menige medlemmer. Derfor er der i Lolland-Falsters Stift nedsat et gudstjenesteudvalg bestående af præster, kirkemusikere og lægfolk, hvis opgave er at hjælpe jer igang med at diskutere liturgien i højmessen.

Sognepræst Mette Marie Trankjær fra Horbelev-Falkerslev Pastorat og Hans Maaløe fra Østofte Sogn tilbyder derfor at besøge jer i forbindelse med et menighedsrådsmøde. Her vil de ridse de relevante spørgsmål i debatten op, således at I har et godt udgangspunkt for videre at drøfte gudstjenestens form i jeres menighedsråd. Formålet er at nå ind til kernen i diskussionen: Hvad kan I godt lide ved gudstjenesten, og hvad fungerer ikke?

Mød de to præster her:

Er I interesseret i at få besøg af en af de to præster fra gudstjenesteudvalget, så kontakt dem her:

  • Hans Maaløe: HMAA@KM.DK eller telefon 21439175
  • Mette Marie Trankjær: MTR@KM.DK eller telefon 20710603