Nyheder
Nyheder

Pilgrimshuset Maribo inviterer til efterårsretræte

I en atmosfære af stilhed, bøn og Guds natur ønsker vi at give dig mulighed for at lytte til dig selv og dine dybeste længsler – og stilhed til at lytte til Gud.

Pilgrimshuset i Maribo indbyder til efterårsretræte.

Efterårsretræten afholdes i dagene den 26.10 – 28.10.2018

Dansk Salmebog 731: ”Lær mig, O skov, at visne glad”, vers 1.

Nu står der skum fra bølgetop, og blæsten river ned og op,
hvad Gud en sommer skabte.

Nu kan alene kærlighed forhindre, at vi synker ned i
bitterhed – fortabte.

I en atmosfære af stilhed, bøn og Guds natur ønsker vi at give dig mulighed for at lytte til dig selv og dine dybeste længsler – og stilhed til at lytte til Gud.

Efter aftensmåltidet fredag er der introduktion til retræten, derefter går vi ind i stilheden, kun afbrudt af andagterne. Der er også mulighed for at få en personlig vedledningssamtale.

Vi tilbyder efterårsvandring i skovene omkring godset Søholt, samt en aftenvandring langs søbredden nedenfor Pilgrimshuset. Andagterne foregår i øvrigt i Pilgrimshusets smukke andagtsrum med udsigt over søen. Søndag deltager vi i højmessen i Maribo Domkirke. Medbring vandresko, hjemmesko og varmt tøj.

Ledere:
Anne Reiter er domprovst i Maribo.
Kevin McLaughlin er fra Irland, teolog og ansat i Pilgrimshuset
Marianne McLaughlin er sygeplejerske og frivilligkoordinator i Pilgrimshuset.
Anne Louise Hansson er ansat som pilgrimspræst

Alle er uddannet og trænet i åndelig vejledning.

Praktiske værter:
Louise Buhl Skjold og Susan Rasmussen

Pris:
Pris pr person: kr. 1200 i enkeltvær., kr. 900 i delt db. vær, kr. 700 uden overnatning (incl. alle måltider)
Maden er vegetarisk (med fisk, æg og mælkeprodukter). Angiv specielle madønsker ved tilmelding.

Tilmelding:
skriv til Marianne McLaughlin på mail:  mimu2903@gmail.com. Tilmeldingen er først gældende efter indbetaling af depositum 500 kroner til konto: 6520 2672846. Ved indbetaling anføres i emnefeltet: Efterårsretræte + navn Frist for tilmelding: 21.10.2018. Ved afmelding indtil 2 dage før refunderes 50% af beløbet, derefter refunderes ikke.

Ankomst: Fredag mellem kl. 16 og 18
Afrejse: Søndag efter frokost

Læs mere om Pilgrimshuset Maribo.