Nyheder
Nyheder

Borgermøde om fremtiden for Majbølle Kirke

Torsdag den 31. januar 2019 kl. 19 - 21 i Majbølle Kirke, Majbølle Byvej 53, 4862 Guldborg

Kirkebænkene er taget ud af sideskibet, - så hvad skal kirkerummet bruges til i fremtiden?

I oktober 2018 tog menighedsrådet ved Majbølle kirke alle kirkebænkene ud af kirkens sidekapel, Anna kapel. Kirken har derfor nu et stort åbent rum til rådighed for nye aktiviteter og muligheder.

Kom og vær med til at skabe fælles ideer og visioner! Helle Bertram fra Guldborgsund kommune og Karen Marie Leth-Nissen fra Lolland-Falsters stift leder os gennem aftenen.

Vi runder af med at nedsætte en arbejdsgruppe til det videre arbejde.

Flere oplysninger hos menighedsrådsformand Kenneth Nielsen, tlf.: 50 40 43 98.

Hent menighedsrådets invitation (pdf)